1 Korinterne 9
1 Er jeg ikke fri? er jeg ikke Apostel? har jeg ikke set Jesus, vor Herre? ere I ikke min Gerning i Herren?
Kai loe patoeh ih kami ah ka om ai maw? Kai loe kaloih kami na ai maw? Aicae Angraeng Jesu Kri to ka hnu ai maw? Nangcae loe Angraeng ah tok ka sakhaih kami ah na om o ai maw?
2 Er jeg ikke Apostel for andre, saa er jeg det dog i det mindste for eder; thi Seglet paa min Apostelgerning ere I i Herren.
Kai loe kalah kaminawk khaeah patoeh ih kami maeto ah ka om ai cadoeh, nangcae khaeah loe patoeh ih kami ah ni ka oh, tito palunghaeng han om ai; Angraeng ah, patoeh ih kami ah ka ohhaih catui daengkung loe nangcae ni.
3 Dette er mit Forsvar imod dem, som bedømme mig.
Kai lokdueng kaminawk han pathim ih lok loe hae ni,
4 Have vi ikke Ret til at spise og drikke?
aicae loe caak naek thaihaih akaa a tawn o ai maw?
5 Have vi ikke Ret til at føre en Søster med om som Hustru, som ogsaa de andre Apostle og Herrens Brødre og Kefas?
Angraeng ih nawkamyanawk baktih, Kipha baktih, kalah patoeh ih kaminawk baktih toengah, kaicae mah doeh tanghaih tawn nongpata maeto, zu ah lak moe, nawnto kholong ka caeh o haih thai mak ai maw?
6 Eller have alene jeg og Barnabas ingen Ret til at lade være at arbejde?
To tih ai boeh loe Kai hoi Barnaba loe toksah ai ah ka om hoi thai mak ai maw?
7 Hvem tjener vel nogen Sinde i Krig paa egen Sold? Hvem planter en Vingaard og spiser ikke dens Frugt? Eller hvem vogter en Hjord og nyder ikke af Hjordens Mælk?
Angmah hoi angmah angcom hoiah misatuh kami oh vai maw? Takha sah misurthaih caa ai kami oh vai maw? To tih ai boeh loe tuu pacah tuu tahnutui nae ai kami oh vai maw?
8 Taler jeg vel dette blot efter menneskelig Vis, eller siger ikke ogsaa Loven dette?
Hae loknawk hae kami mah thuih rumram ih lok baktiah maw ka thuih? To tih ai boeh loe kaalok mah doeh to tiah thuih toeng na ai maw?
9 Thi i Mose Lov er der skrevet: „Du maa ikke binde Munden til paa en Okse, som tærsker.‟ Er det Okserne, Gud bekymrer sig om,
Mosi ih kaalok thungah loe, Cang atii maitaw tae ih tahmawh to moem pae hmah, tiah tarik ih oh. To lok loe Sithaw mah maitaw tae han khue maw thuih?
10 eller siger han det ikke i hvert Tilfælde for vor Skyld? For vor Skyld blev det jo skrevet, fordi den, som pløjer, bør pløje i Haab, og den, som tærsker, bør gøre det i Haab om at faa sin Del.
To tih ai boeh loe aicae han doeh a thuih maw? Palunghaeng han om ai, aicae hanah doeh a thuih: laikok atok kami mah loe oephaih hoiah atok han oh; oephaih hoiah cang atii kami loe a tawnh ih oephaih baktih toengah hak han oh, tiah tarik ih oh.
11 Naar vi have saaet eder de aandelige Ting, er det da noget stort, om vi høste eders timelige?
Nangcae khaeah Muithla bang ih hmuennawk ka haeh o naah, nangcae ih long hmuennawk to ka aah o nahaeloe, kalen parai hmuen ah maw om tih?
12 Dersom andre nyde saadan Ret over eder, kunde da vi ikke snarere? Dog have vi ikke brugt denne Ret; men vi taale alt, for at vi ikke skulle lægge noget i Vejen for Kristi Evangelium.
Kalah kaminawk mah nangcae khae hoiah to baktih hmuen hakthaihaih akaa tawn o nahaeloe, kaicae taoe cae loe kawkruk maw hak aep han oh? Toe kaicae loe to baktih hmuen hakthaihaih akaa to ka patoh o ai; kahoih Kri tamthanglok pakaa ving han ai ah, hmuen boihah pauephaih hoiah ni ka oh o.
13 Vide I ikke, at de, som udføre de hellige Tjenester, faa deres Føde fra Helligdommen, de, som tjene ved Alteret, dele med Alteret?
Ciimcai ahmuen ah toksah kaminawk loe, tempul ah sin ih hmuennawk to caa o tih, hmaicam ah toksah kaminawk doeh hmaicam ah sin ih hmuennawk to caa o tih, tito na panoek o ai maw?
14 Saaledes har ogsaa Herren forordnet for dem, som forkynde Evangeliet, at de skulle leve af Evangeliet.
To baktih toengah kahoih tamthanglok taphong kami loe, kahoih tamthanglok taphonghaih hoiah hing tih, Angraeng mah paek ih lok to oh.
15 Jeg derimod har ikke gjort Brug af noget af dette. Jeg skriver dog ikke dette, for at det skal ske saaledes med mig; thi jeg vil hellere dø, end at nogen skulde gøre min Ros til intet.
Toe kai loe to baktih sakthaihaih akaa to ka patoh ai: ka nuiah to baktih hmuen sak hanah hae loknawk hae tarik ih na ai ni: kaminawk mah kam oekhaih azom ah ohsak pongah loe, ka duek to kai hanah hoih kue.
16 Thi om jeg forkynder Evangeliet, har jeg ikke noget at rose mig af; der paaligger mig nemlig en Nødvendighed, thi ve mig, om jeg ikke forkynder det!
Kahoih tamthanglok ka thuih cadoeh, kai han amoekhaih tidoeh om ai: aloehaih ka nuiah amtik boeh pongah, ue, tamthanglok hoih ka thui ai nahaeloe, kai han khosak bing!
17 Gør jeg nemlig dette af fri Villie, saa faar jeg Løn; men har jeg imod min Villie faaet en Husholdning betroet,
Hae tok hae koehhaih palungthin hoiah ka sak nahaeloe, kai han tangqum to oh: toe koehhaih palungthin hoiah ka thui ai cadoeh, a tok sakhaih loe kai khaeah ang paek boeh.
18 hvad er da min Løn? For at jeg, naar jeg forkynder Evangeliet, skal fremsætte det for intet, saa at jeg ikke gør Brug af min Ret i Evangeliet.
To tiah nahaeloe kai ih tangqum loe kawbangmaw oh? Kahoih tamthanglok ka thuih naah, azom ah ka thuih thai hanah, tamthanglok hoih ka thuih naah sakthaihaih akaa to ka patoh ai.
19 Thi skønt jeg er fri over for alle, har jeg dog gjort mig selv til Tjener for alle, for at jeg kunde vinde des flere.
Kai loe mi kawbaktih ih misong ah doeh ka om ai, toe paroeai kaminawk to ka pazawk thai hanah, kami boih ih tamna ah ka oh.
20 Og jeg er bleven Jøderne som en Jøde, for at jeg kunde vinde Jøder; dem under Loven som en under Loven, skønt jeg ikke selv er under Loven, for at jeg kunde vinde dem, som ere under Loven;
Judahnawk ka pazawk thai hanah, Judahnawk khaeah loe Judah kami maeto baktiah ka oh, kaalok thungah kaom kaminawk khaeah loe, kaalok thungah kaom kaminawk to ka pazawk thai hanah, kaalok thungah kaom kami baktiah ka oh.
21 dem uden for Loven som en uden for Loven, skønt jeg ikke er uden Lov for Gud, men under Kristi Lov, for at jeg kunde vinde dem, som ere uden for Loven.
Kaalok tawn ai kaminawk to ka pazawk thai hanah, kaalok tawn ai kaminawk khaeah loe, kaalok tawn ai baktiah ka oh, (Sithaw ih kaalok pahnet ving boeh tih haih ih na ai ni, Kri ih kaalok thungah ni ka oh)
22 Jeg er bleven skrøbelig for de skrøbelige, for at jeg kunde vinde de skrøbelige; jeg er bleven alt for alle, for at jeg i ethvert Fald kunde frelse nogle.
Thahnaem kaminawk ka pazawk thai hanah, thahnaem kaminawk khaeah loe, thahnaem kami baktiah ka oh: kawbangah doeh thoemto kaminawk ka pahlong thai hanah, kaminawk boih khaeah angmacae khosakhaih dan baktih toengah ka oh pae.
23 Men alt gør jeg for Evangeliets Skyld, for at jeg kan blive meddelagtig deri.
Kahoih tamthanglok ah nangcae hoi nawnto athum kami ah ka oh thai toeng hanah, to tiah tok ka sak.
24 Vide I ikke, at de, som løbe paa Banen, løbe vel alle, men ikkun een faar Prisen? Saaledes skulle I løbe, for at I kunne vinde den.
Cawnh angnoek kaminawk loe nawnto a cawn o boih, toe kami maeto mah ni tangqum to hnuk, tito na panoek o ai maw? To pongah nangcae loe tangqum hnuk thai hanah cawn oh.
25 Enhver, som deltager i Kamplegene, er afholdende i alt; hine nu vel for at faa en forkrænkelig Krans, men vi en uforkrænkelig.
Cawnh angnoek naah athum kaminawk loe hmuennawk boih angsum hanah tha pathok o; nihcae loe kahmawn thaih lumuek hnuk han ih tok a sak o; toe aicae loe kahmawn thai ai lumuek hnuk han ih ni tok a sak o.
26 Jeg løber derfor ikke som paa det uvisse; jeg fægter som en, der ikke slaar i Luften;
To pongah kai loe ka cawnh naah, patoephaih tawn ai kami baktiah ka cawn ai; ka thong naah doeh, takhi thong rumram kami baktiah ka thong ai.
27 men jeg bekæmper mit Legeme og holder det i Trældom, for at ikke jeg, som har prædiket for andre, selv skal blive forkastet.
Toe ka takpum thuitaekhaih to ka tawnh moe, kaimah ukhaih thungah ka suek: to tih ai nahaeloe minawk khaeah lok ka thuih naah, kaimah hae tangqum ka sung lat moeng tih.
