1 Korinterne 5
1 I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det saadan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru.
Nangmih anglakawh nupa thawlhnaak, lukihkhqi venawh za amak awm, a pa a zu ak zunaak awithang za nyng.
2 Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, maatte udstødes af eders Midte!
Nangmih ing kawseet doena cemyihna ak awm thlang ce ak chang na nami hqek aham awm hlai hy, cehlai nangmih ing oek qu na lat uhyk ti?
3 Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Dom over ham, som paa saadan Vis har bedrevet dette,
Nangmih a venawh pumsa ingtaw am awm hlai nyng, myihla ingtaw nangmih a venawh awm nyng. Kamah kak awm a mih qoe qoe na, kai ingtaw cemyihna ak awm ak thlang ce awi deng hawh nyng.
4 at, naar i vor Herres Jesu Navn I og min Aand ere forsamlede, saa med vor Herres Jesu Kraft
Bawipa Jesu ang ming ing nangmih kutoet na naming cun awh kai awm myihla ingtaw awm lawt nyng, ningnih a Bawipa Jesu ak thaawnnaak awm cawh awm hy,
5 at overgive den paagældende til Satan til Kødets Undergang, for at Aanden kan frelses paa den Herres Jesu Dag.
pumsa thawlhnaak ce hqe na awm nawh Bawipa a khawnghi awh ang myihla ce hul na a awmnaak thai aham, ce ak thlang ce Setan a venawh pe uh.
6 Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen?
Nangmih naming oek qu paqap ve am nep hy. Hen vetehca ing phaihpi a cuna zam hy tice am nami sim nawh nu?
7 Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede; thi ogsaa vort Paaskelam er slagtet, nemlig Kristus.
Hen amak bawi phaihpi ak thai na nami awm amyihna, hen ak kqym ce khawng lah uh. Ikawtih Khrih, ningnih a cehtaak poei tuuca ce hyih na hluut hawh uhy.
8 Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.
Cedawngawh henpak khqym, seetnaak ingkaw thawlhnaak henpa ing poei sai kana taknaak ingkaw thymnaak phaipi, hen amak bawi ing poei sai u sih.
9 Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med utugtige, —
Nu pa thawlhnaak ak saikhqi mi am naming pha qu aham ni qee law pek khqi hawh nyng –
10 ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I jo gaa ud af Verden.
nu pa thawlhnaak ak saikhqi ingkaw ak kamvaa thlangkhqi, thlang a sa ai ak ngaihkhqi, myiqawl ak bawk ve khawmdek thlangkhqi mi koeh pha qu law qoe qoe uh am ti nyng. Cemyihna a awm mantaw ve khawmdek ve nami cehtaak aham awm kaw.
11 Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller en Røver, ja, end ikke spise sammen med en saadan.
Nangmih a venawh ca ka qee law ngaihnaak taw koeinaa na awm nyng ti hlai hy nu pa thawlhnaak ak sai, ak kamvaa, myiqawl ak bawk, thlang ak theet, zu ak aw ingkaw thlang a sa ai ak ngaih ak thlang ceni kak kqawn hy. Cemyih ak thlangkhqi mi ce buh awm koeh ai law haih uh.
12 Thi hvad kommer det mig ved at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere indenfor?
Thlangboel a leengna ak awmkhqi awideng aham kai ing ikaw a seng? Ak khuiawh ak awmkhqi ce nangmih ing awi nami deng aham am awm nawh nu?
13 Men dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer den onde fra eder selv!
A leengna ak awmkhqi taw Khawsa ing awi deng kaw, “Nangmih anglakawhkaw thlak thawlh ce a leengna khawng uh,” ti bit kaw.
