1 Korinterne 5
1 I det hele taget høres der om Utugt iblandt eder, og det saadan Utugt, som end ikke findes iblandt Hedningerne, at en lever med sin Faders Hustru.
Na khuikah Cukhalnah te pungpung ka yaak vaengah tebang Cukhalnah te namtom rhoek taengah khaw a om moenih. A napa kah a yuu mai pakhat la aka cut puei aih te tah.
2 Og I ere opblæste og bleve ikke snarere bedrøvede, for at den, som har gjort denne Gerning, maatte udstødes af eders Midte!
Tedae nangmih tah hoemdawk neh na om uh tih na nguek uh lah pawh. Te dongah hebang khoboe aka saii te tah na khui lamloh khoe uh saw.
3 Thi jeg for min Del, fraværende med Legemet, men nærværende med Aanden, har allerede, som om jeg var nærværende, fældet den Dom over ham, som paa saadan Vis har bedrevet dette,
Kai tah pumsa ah lakhla ngawn dae mueihla ah tah n'om hmaih ta. He tla aka thoeng van te tah a om bangla mamih kah Boeipa Jesuh ming neh ka kamkaih coeng.
4 at, naar i vor Herres Jesu Navn I og min Aand ere forsamlede, saa med vor Herres Jesu Kraft
Na tingtun uh vaengah mamih Boeipa Jesuh kah thaomnah neh ka mueihla nangmih taengah om.
5 at overgive den paagældende til Satan til Kødets Undergang, for at Aanden kan frelses paa den Herres Jesu Dag.
Te te pumsa a rhawpnah ham Satan taengla voeih ham om. Te daengah ni mueihla loh Boeipa kah Khohnin ah a daem eh.
6 Det er ikke noget smukt, I rose eder af! Vide I ikke, at en liden Surdejg syrer hele Dejgen?
Nangmih kah thangpomnah tah then pawh. Tolrhu a yol loh vaidam hlom at te boeih a rhoi sak te na ming uh mahnim?
7 Udrenser den gamle Surdejg, for at I kunne være en ny Dejg, ligesom I jo ere usyrede; thi ogsaa vort Paaskelam er slagtet, nemlig Kristus.
Vaidamding la na om uh dongah tolrhu rhuem te sil uh laeh. Te daengah ni a hlom thai la na om uh eh. Mamih kah yoom tuca Khrih pataeng a ngawn coeng.
8 Derfor, lader os holde Højtid, ikke med gammel Surdejg, ej heller med Sletheds og Ondskabs Surdejg, men med Renheds og Sandheds usyrede Brød.
Te dongah tolrhu rhuem nen moenih, phayoenah neh halangnah tolrhu nen bal moenih, cimcaihnah oltak vaidamding nen mah khotue uh sih.
9 Jeg skrev eder til i mit Brev, at I ikke skulle have Samkvem med utugtige, —
Hlanghalh rhoek neh rhoinaeng pawt ham capat dongah nangmih ham kan daek.
10 ikke i al Almindelighed denne Verdens utugtige eller havesyge og Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I jo gaa ud af Verden.
He Diklai kah hlanghalh rhoek khaw, halhka rhoek khaw, kutveet khaw, mueibawk bawk rhoek khaw ben loengloeng boeh. Te dongah Diklai lamloh na coe ham te na a kuek.
11 Men nu skrev jeg til eder, at I ikke skulle have Samkvem, om nogen, der har Navn af Broder, er en utugtig eller en havesyg eller en Afgudsdyrker eller en Skændegæst eller en Dranker eller en Røver, ja, end ikke spise sammen med en saadan.
Tedae nangmih taengah kan daek he tah manuca la a khue taengtae pakhat long khaw hlanghalh la, halhka la, mueibawk la, olbaikung la, yumi la, kutveet la a om atah rhoinaeng puei boeh. Amih te caak puei boeh.
12 Thi hvad kommer det mig ved at dømme dem, som ere udenfor? Dømme I ikke dem, som ere indenfor?
Imlang la lai a tloek ham te kai hut a? Namamih khuikah te lai na tloek uh mahnim?
13 Men dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer den onde fra eder selv!
Tedae imlang hlang te Pathen loh lai a tloek bit ni. Aka thae te nangmih lamkah rhoe uh.
