1 Korinterne 4

1 Saaledes agte man os: som Kristi Tjenere og Husholdere over Guds Hemmeligheder!

لوکا اَسْمانْ کھْرِیشْٹَسْیَ پَرِچارَکانْ اِیشْوَرَسْیَ نِگُوٹھَواکْیَدھَنَسْیادھْیَکْشاںشْچَ مَنْیَنْتاں۔

2 I øvrigt kræves her af Husholdere, at man maa findes tro.

کِنْچَ دھَنادھْیَکْشینَ وِشْوَسَنِییینَ بھَوِتَوْیَمیتَدیوَ لوکَے رْیاچْیَتے۔

3 Men mig er det saare lidet at bedømmes af eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg bedømmer end ikke mig selv.

اَتو وِچارَیَدْبھِ رْیُشْمابھِرَنْیَیح کَیشْچِنْ مَنُجَے رْوا مَمَ پَرِیکْشَنَں مَیاتِیوَ لَگھُ مَنْیَتے ہَمَپْیاتْمانَں نَ وِچارَیامِ۔

4 Thi vel ved jeg intet med mig selv, dog er jeg ikke dermed retfærdiggjort; men den, som bedømmer mig, er Herren.

مَیا کِمَپْیَپَرادّھَمِتْیَہَں نَ ویدْمِ کِنْتْویتینَ مَمَ نِرَپَرادھَتْوَں نَ نِشْچِییَتے پْرَبھُریوَ مَمَ وِچارَیِتاسْتِ۔

5 Derfor dømmer ikke noget før Tiden, førend Herren kommer, som baade skal bringe for Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; og da skal enhver faa sin Ros fra Gud.

اَتَ اُپَیُکْتَسَمَیاتْ پُورْوَّمْ اَرْتھَتَح پْرَبھوراگَمَناتْ پُورْوَّں یُشْمابھِ رْوِچارو نَ کْرِیَتاں۔ پْرَبھُراگَتْیَ تِمِرینَ پْرَچّھَنّانِ سَرْوّانِ دِیپَیِشْیَتِ مَنَساں مَنْتْرَناشْچَ پْرَکاشَیِشْیَتِ تَسْمِنْ سَمَیَ اِیشْوَرادْ ایکَیکَسْیَ پْرَشَںسا بھَوِشْیَتِ۔

6 Men dette, Brødre! har jeg anvendt paa mig selv og Apollos for eders Skyld, for at I paa os kunne lære dette „ikke ud over, hvad der staar skrevet‟, for at ikke nogen af eder for eens Skyld skal opblæse sig mod en anden.

ہے بھْراتَرَح سَرْوّانْییتانِ مَیاتْمانَمْ آپَلَّوَنْچودِّشْیَ کَتھِتانِ تَسْیَیتَتْ کارَنَں یُیَں یَتھا شاسْتْرِییَوِدھِمَتِکْرَمْیَ مانَوَمْ اَتِیوَ نادَرِشْیَدھْبَ اِیتّھَنْچَیکینَ وَیپَرِیتْیادْ اَپَرینَ نَ شْلاگھِشْیَدھْبَ ایتادرِشِیں شِکْشاماوَیورْدرِشْٹانْتاتْ لَپْسْیَدھْوے۔

7 Thi hvem giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har faaet givet? men naar du virkelig har faaet det, hvorfor roser du dig da, som om du ikke havde faaet det?

اَپَراتْ کَسْتْواں وِشیشَیَتِ؟ تُبھْیَں یَنَّ دَتَّ تادرِشَں کِں دھارَیَسِ؟ اَدَتّینیوَ دَتّینَ وَسْتُنا کُتَح شْلاگھَسے؟

8 I ere allerede mættede, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Konger uden os, ja, gid I dog vare blevne Konger, for at ogsaa vi kunde være Konger med eder!

اِدانِیمیوَ یُویَں کِں ترِپْتا لَبْدھَدھَنا وا؟ اَسْماسْوَوِدْیَمانیشُ یُویَں کِں راجَتْوَپَدَں پْراپْتاح؟ یُشْماکَں راجَتْوَں مَیابھِلَشِتَں یَتَسْتینَ یُشْمابھِح سَہَ وَیَمَپِ راجْیاںشِنو بھَوِشْیامَح۔

9 Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostle som de ringeste, ligesom dødsdømte; thi et Skuespil ere vi blevne for Verden, baade for Engle og Mennesker.

پْریرِتا وَیَں شیشا ہَنْتَوْیاشْچیویشْوَرینَ نِدَرْشِتاح۔ یَتو وَیَں سَرْوَّلوکانامْ اَرْتھَتَح سْوَرْگِییَدُوتاناں مانَوانانْچَ کَوتُکاسْپَدانِ جاتاح۔

10 Vi ere Daarer for Kristi Skyld, men I ere kloge i Kristus; vi svage, men I stærke; I hædrede, men vi vanærede.

کھْرِیشْٹَسْیَ کرِتے وَیَں مُوڈھاح کِنْتُ یُویَں کھْرِیشْٹینَ جْنانِنَح، وَیَں دُرْبَّلا یُویَنْچَ سَبَلاح، یُویَں سَمّانِتا وَیَنْچاپَمانِتاح۔

11 Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst og Nøgenhed og faa Næveslag og have intet blivende Sted

وَیَمَدْیاپِ کْشُدھارْتّاسْترِشْنارْتّا وَسْتْرَہِیناسْتاڈِتا آشْرَمَرَہِتاشْچَ سَنْتَح

12 og arbejde møjsommeligt med vore egne Hænder. Udskælder man os, velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri;

کَرْمَّنِ سْوَکَرانْ وْیاپارَیَنْتَشْچَ دُحکھَیح کالَں یاپَیامَح۔ گَرْہِتَیرَسْمابھِراشِیح کَتھْیَتے دُورِیکرِتَیح سَہْیَتے نِنْدِتَیح پْرَسادْیَتے۔

13 spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu.

وَیَمَدْیاپِ جَگَتَح سَمّارْجَنِییوگْیا اَوَکَرا اِوَ سَرْوَّے رْمَنْیامَہے۔

14 Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg paaminder eder som mine elskede Børn.

یُشْمانْ تْرَپَیِتُمَہَمیتانِ لِکھامِیتِ نَہِ کِنْتُ پْرِیاتْمَجانِوَ یُشْمانْ پْرَبودھَیامِ۔

15 Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.

یَتَح کھْرِیشْٹَدھَرْمّے یَدْیَپِ یُشْماکَں دَشَسَہَسْرانِ وِنیتارو بھَوَنْتِ تَتھاپِ بَہَوو جَنَکا نَ بھَوَنْتِ یَتوہَمیوَ سُسَںوادینَ یِیشُکھْرِیشْٹے یُشْمانْ اَجَنَیَں۔

16 Jeg formaner eder altsaa, vorder mine Efterfølgere!

اَتو یُشْمانْ وِنَیےہَں یُویَں مَدَنُگامِنو بھَوَتَ۔

17 Derfor har jeg sendt Timotheus til eder, som er mit elskede og trofaste Barn i Herren, og han skal minde eder om mine Veje i Kristus, saaledes som jeg lærer alle Vegne i enhver Menighed.

اِتْیَرْتھَں سَرْوّیشُ دھَرْمَّسَماجیشُ سَرْوَّتْرَ کھْرِیشْٹَدھَرْمَّیوگْیا یے وِدھَیو مَیوپَدِشْیَنْتے تانْ یو یُشْمانْ سْمارَیِشْیَتْییوَمْبھُوتَں پْرَبھوح کرِتے پْرِیَں وِشْواسِنَنْچَ مَدِییَتَنَیَں تِیمَتھِیَں یُشْماکَں سَمِیپَں پْریشِتَوانَہَں۔

18 Men nogle ere blevne opblæste, i den Tanke, at jeg ikke kommer til eder;

اَپَرَمَہَں یُشْماکَں سَمِیپَں نَ گَمِشْیامِیتِ بُدّھوا یُشْماکَں کِیَنْتو لوکا گَرْوَّنْتِ۔

19 men jeg skal snart komme til eder, om Herren vil, og gøre mig bekendt, ikke med de opblæstes Ord, men med deres Kraft.

کِنْتُ یَدِ پْرَبھیرِچّھا بھَوَتِ تَرْہْیَہَمَوِلَمْبَں یُشْمَتْسَمِیپَمُپَسْتھایَ تیشاں دَرْپَدھْماتاناں لوکاناں واچَں جْناسْیامِیتِ نَہِ سامَرْتھْیَمیوَ جْناسْیامِ۔

20 Thi Guds Rige bestaar ikke i Ord, men i Kraft.

یَسْمادِیشْوَرَسْیَ راجَتْوَں واگْیُکْتَں نَہِ کِنْتُ سامَرْتھْیَیُکْتَں۔

21 Hvad ville I? Skal jeg komme til eder med Ris eller med Kærlighed og Sagtmodigheds Aand?

یُشْماکَں کا وانْچھا؟ یُشْمَتْسَمِیپے مَیا کِں دَنْڈَپانِنا گَنْتَوْیَمُتَ پْریمَنَمْرَتاتْمَیُکْتینَ وا؟