1 Korinterne 3
1 Og jeg, Brødre! kunde ikke tale til eder som til aandelige, men som til kødelige, som til spæde Børn i Kristus.
Nga phono loong, sen loong ah mongrep mina likhiik ih re anno, Chiialaate mina damdi roongwaan lang likhiik ih sen damdi tami roongwaan tahang, Ngah sen damdi mongrep mina damdi likhiik ih waan tahang, tiimnge liidi sen loong ah Kristaan tuumaang di noodek laat anglan.
2 Mælk gav jeg eder at drikke, ikke fast Føde; thi I kunde endnu ikke taale det, ja, I kunne det ikke engang nu;
Sen loong ah banban latong thoidi, Ngah ih sen loong asuh phaksat echeh lah angthang ih nyupuuthi kottheng ih hoonta. Amadi tuk ih sen loong ah banban tah angkan,
3 thi endnu ere I kødelige. Naar der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kødelige og vandre paa Menneskers Vis?
tiimnge liidoh sen loong ah amadi uh mongrep mina likhiik ih songtong lan. Sen loong ah sen jaachi ni miksuk siikhaam mui ih leh rookmui elan, emah songtong anbah mongrep mina likhiik ih tatam angkan?
4 Thi naar en siger: „Jeg hører Paulus til, ‟ og en anden: „Jeg hører Apollos til, ‟ ere I saa ikke „Mennesker‟?
Sen loong dung dowa wasiit ih li andi, [Ngah ih Pool lih phanhang, ] eno rukho rah ih liiha, “Ngah ih Apollos lih phanhang”—sen loong ah mongrep mina likhiik tatam reeraang lan?
5 Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver.
Eno Apollo ah o ah? Adoleh Pool ah o ah? Seng bah, sen suh hanpi lampo siitte Rangte laksuh bo ah. Seng ih bah Rangte ih mootkaat thuk tahe ah ba mokati;
6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst.
Ngah ih bangphook ah kiitang, Apollo ih joong lokta, eno bangphook ah Rangte ih hakthukta.
7 Saa er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst.
Amiisak di o ih kiita nyia o ih joong lok abah uh tiim tah angka. Hakthukte abah rakla.
8 Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal faa sin egen Løn efter sit eget Arbejde.
Bangphook kiite nyia joong lokte o uh tadakka; nengnyi mokata thaang ah heh mamah ih mokata erah jun ih Rangte jiin nawa choh ah.
9 Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I.
Seng loong abah Rangte mootkaat room mootkaatte bo ah, eno sen loong ah Rangte raangtaan ih heh phek. Sen loong ah Rangte nok uh ang e an.
10 Efter den Guds Naade, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpaa. Men enhver se til, hvorledes han bygger derpaa!
Rangte ih kotahang heh lakkot ah maak angno, nok hoonte jatwah likhiik ih thonglong chaptang, eno wahoh ih erah khoh adi nok ah hoonha. Enoothong seng loong ah ih mamah ih hoontheng ah erah jat jaatjaat etheng.
11 thi anden Grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus.
Tiimnge liidi Rangte ih thonglong ah jenchap eta erah langla Jisu Kristo, thonglong ehoh takah miichapka.
12 Men dersom nogen paa Grundvolden bygger med Guld, Sølv, kostbare Stene, Træ, Hø, Straa,
Mararah ih erah thonglong ah chapsuh hun akom adoleh thaangchaan jaat jong maak ah; mararah ih bang maak ha adoleh naam adoleh chamhaang maak ah.
13 da skal enhvers Arbejde blive aabenbart; thi Dagen skal gøre det klart, efterdi den aabenbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden prøve.
Eno o mina mamah ih mokata erah Kristo Rangwuuja jat ih thuk ah. Tiimnge liidi erah rangwu saakaan ja danje ih adoh warep mootkaat pakna ah jatthuk ah; we ih erah ah thaaksook ano ami ah noisok ah.
14 Dersom det Arbejde, som en har bygget derpaa, bestaar, da skal han faa Løn;
Marah noktheng ni hoonta, erah we ih dakkhaam abah ehoonte warah ih hethaang choh ah.
15 dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gaa Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild.
Enoothong sen lakmaak loong ah matkhaam e abah, sen ih mat haat ehu, enoothong an teewah ah, weelu nawa pui ah likhiik ih epui eh an.
16 Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand bor i eder?
Sen ih jat ehan, sen loong ah Rangte nok eno Rangte Chiiala ah sen damdi tong hala!
17 Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I.
O mina ih Rangte nok ah thet haat eh ah erah mina ah Rangte ih thet haat eh ah. Tiimnge liidi Rangte nok ah esa, eno senteewah ah heh nok.
18 Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Daare, for at han kan vorde viis. (aiōn g165)
An teeteewah lamokwaan theng. Sen loong dung dowa o ih arah mongrep adi ngah jatwah ih mok samthun anbah, heh amiisak doh ejat angsuh heh nokbaang raang ang theng. (aiōn g165)
19 Thi denne Verdens Visdom er Daarskab for Gud; thi der er skrevet: „Han er den, som griber de vise i deres Træskhed; ‟
Tiimnge liidi arah mongrep mina ih ejat ngeh ih liiha ah Rangte miksok di thaangmuh. Rangteele ni liiha, [Rangte ih jatwah ah heh mongwah maakwah ah ih phoong ni pat thukla”;
20 og atter: „Herren kender de vises Tanker, at de ere forfængelige.‟
eno rangteele ehoh ni liiha, [Teesu ih jat eha jatwah tenthun ah thaangmuh.]
21 Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders,
Erah raangtaan ih, mina ih jen mokali asuh lakhuupook theng. Amiisak di jirep ah sen lakbui:
22 være sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv eller Død eller det nærværende eller det tilkommende: alle Ting ere eders;
Pool angkoja, Apollo angkoja, arah mongrep angkoja, roidong nyia etek angkoja, adoleh amah dowa nyia liwang nawa angkoja—arah loong ah sen lakbui,
23 men I ere Kristi, og Kristus er Guds.
eno sen loong ah Kristo lakbui, Kristo ah Rangte lakbui.
