< 1 Korinterne 2 >

1 Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Guds Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;
Ka lâibungngei le sarnungei, Pathien chongtak inthup, misîra nin lâia ko hong lâihan, chong roiinpui le rietna roiinpui mang mu-ung.
2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;
Nin lâia ko om han khom neinun dang murdi mingil riein Jisua Khrista jêmdela aom roi vai kêng nin riet rang ku nuom ngâi.
3 og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,
Ma anghan nin lâia han râtloi le innîk pumin leh ichin ko oma,
4 og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Aands og Krafts Bevisning,
male ka bâi renga minchuna chong asuok le ku thurchi misîr ngei khom hah miriem vârna methêmna chong nimaka, Pathien Ratha sinthotheina chong kêng ani uol.
5 for at eders Tro ikke skulde bero paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.
Masikin nin taksônna hah miriem vârna han inngam maka, Pathien sinthotheina han kêng ânngam ani.
6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; (aiōn g165)
Hannoma rathatienga mitungsuo ngei kôm chu vârna chong ki misîr ngâi. Hannirese hi rammuol vârna chong chu nimaka, hi rammuol roijêkpungei an inlalna ânmang tir ngei vârna chong khom nimak. (aiōn g165)
7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, (aiōn g165)
Pathien vârna chong inthup ha kêng ki misîr ngâi, vârna chong inthup ei roiinpuina ranga Pathien'n rammuol om mânna a lei thangsai hah kêng ani. (aiōn g165)
8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; (aiōn g165)
Ma vârna hah hi rammuol roijêkpungei rengin riet mak ngei. Riet senla ngei chu roiinpuina Pumapa hah jêmdel noni ngei. (aiōn g165)
9 men, som der er skrevet: „Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.‟
Hannoma Pathien lekhabu'n, “Tutên an mu ngâiloi le an riet ngâiloi, Ma anga tung ranga tutên an mindon loi, Pathien'n a lungkham ngei ta ranga a mintuosai ngân chu,” ati anghan.
10 Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder.
Aniatachu Pathien'n eini rangin chu a chongtak inthup hah Ratha'n mi min riet zoi. Ratha han jâttin a sûisuok ngâi, Pathien neinunkhînngei inthûktaka inthup khom.
11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? Saaledes har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
Ei sûnga om ei ratha lelê hih vai kêng ei chungroi a riet ngâia; ma angdên han, Pathien Ratha vai kêng Pathien chungroi murdi a riet thei ngâi.
12 Men vi have ikke faaet Verdens Aand, men Aanden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;
Ei man hih rammuol Ratha nimaka; manêkin, Pathien'n neinun mi pêk ngei murdi ei riet theina rangin, Pathien juongtîr Ratha ha kêng ei man ani.
13 og dette tale vi ogsaa, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Aanden, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
Masika han miriem vârna minchûn, misîr ngâi mak mea, Ratha minchûn kêng kin misîr ngâi, rathatienga chongtakngei hah Ratha dônngei kôm kin rilsensâi ngâi.
14 Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes aandeligt.
Tukhom Ratha dôn loiin chu Pathien Ratha renga manboipêkngei hah man thei ngâi mak ngei. Ma anga mingei han chu ma neinunngei hah riet thei ngâi mak ngeia; ama ta rangin chu inmôlna vai kêng ani, a luttie hah Ratha'n vai kêng a riet thei sikin.
15 Men den aandelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen.
Tutu khom Ratha man ngei chu neinuntin aluttie an riet ngâi, hannirese, ama chu tutên jêk thei ngâi mak ngei.
16 Thi hvem har kendt Herrens Sind, saa han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.
Pathien lekhabu'n ati anghan: “Tu'n mo Pumapa mulungrîl a riet? Tu mo minchuna chong a pêk thei rang?” Nikhomrese, einin chu Khrista mulungbôk ei pêl ani.

< 1 Korinterne 2 >