1 Korinterne 2

1 Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Guds Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;

Linu, hani za kwenu, vakwangu, Kana na keza ni bulotu bukando vwa ziwambo nanta vwa vutali sina ani wamba vuniti vu liungwile vu amana ni Ireeza.

2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;

Kokuti ni va liketeli kuse ziva chimwi hani vena mukati kenu kunde a Jesu Kreste ya va hanzikwa ha chi fapano.

3 og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,

Mini vena nanwe muvu fokoli, ni mulyowa ni ku cha cha ahulu.

4 og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Aands og Krafts Bevisning,

Imi mwi ñusa lyangu ni muku wamba kwangu vwangu kana kuvena za kumi koza mu manzwi a vutali.

5 for at eders Tro ikke skulde bero paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.

Kokuti itumelo enu kazi ivi ya vutali vwa vantu, kono che ziho ze Ireeza.

6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; (aiōn g165)

Hanu, tu wamba cha vutali mukiti kava kulite, kono, isiñi cho vutali vwe kanda, kapa va vusi ve inu' nako, vakwe vafwe. (aiōn g165)

7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, (aiōn g165)

Kono, tuwamba vatali vwa Ireeza mwi niti ili wungwile. Vatali vu unguli Ireeza nako ni seni kuva kwateni kuti iswe tube ni kanya. (aiōn g165)

8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; (aiōn g165)

Ka kwina ku va yendisi ve yi nako vave zi u vu vutali, kambe vava vu zuwisisi ine nako, niva sana vava hanziki Simwine we kanya. (aiōn g165)

9 men, som der er skrevet: „Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.‟

Kono kuva ñoletwe, “zintu zisana ziva vav onwa, zi sina zi va zuiwa matwi, ni zi sana zi vezi mu mihupulo. Zintu Ireeza zava lukiseze ava va musaka.”

10 Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder.

Izi nji zintu za va tutondezi Ireeza cha luhuho. Kokuti luhuho lusa kisisa zintu zonse, nanga nezo zintu zi li ungwile ze Ireeza.

11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? Saaledes har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.

Njeni wizi mihupulo ya muntu, kunde ya luhuho lwa muntu lwina mwali? Vulyo hape, kawina wizi zintu ze Ireeza zi li u ngwile kunde a luhuho lwe Ireeza.

12 Men vi have ikke faaet Verdens Aand, men Aanden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;

Kono kana tuva tumbuli luhuho lwe kwanda, kono luhuho luzwa kwa Ireeza. Kokuti twizive zintu ziva hewa fela kwetu cha Ireeza.

13 og dette tale vi ogsaa, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Aanden, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.

Tu wamba zhizi zintu mu mazwi a vutali uvo muntu kaoli ku ruta, kono, luhuho lutu ruta. Luhuho lutoloka mazwi a luhuho ni vutali vwa luhuho.

14 Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes aandeligt.

Muntu ya sena luhuho lwe Ireeza, kaoli kutambula zintu ze luhuho lwe Ireeza, kokuti kwali za vuholo. Kaoli kwizi ziva kakuli zi patululwa vulyo cha luhuho lujolola lwe Ireeza.

15 Men den aandelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen.

Wina luhuho lujolula u atula zintu zonse, kono kena inswanelo yaku atula va mwi.

16 Thi hvem har kendt Herrens Sind, saa han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.

Njeni yo ula kwiza muhupulo we Ireeza, yo wola ku mulaya. Kono, twina muhupulo wa Kreste.