1 Korinterne 2
1 Og jeg, Brødre! da jeg kom til eder, kom jeg ikke og forkyndte eder Guds Vidnesbyrd med Stormægtighed i Tale eller i Visdom;
Kuom mano jowetena, kane abiro iru to ne ok abiro gi weche mamit kata gi rieko kayalonu matut wach ma lingʼ-lingʼ mar Nyasaye.
2 thi jeg agtede ikke at vide noget iblandt eder uden Jesus Kristus og ham korsfæstet;
Nikech nangʼado wach e chunya ni kik angʼe gimoro amora machielo makmana Yesu Kristo kod gur mare.
3 og jeg færdedes hos eder i Svaghed og i Frygt og megen Bæven,
Ne abiro iru gi nyawo kod luoro, kendo ka denda duto tetni.
4 og min Tale og min Prædiken var ikke med Visdoms overtalende Ord, men med Aands og Krafts Bevisning,
Kane awuoyo kodu kendo ayalonu, to ne ok akonyora gi weche mamit kata mariek maywayo ji, to teko mar Roho ema onyisou ni wach mane ayalonu ne en adier
5 for at eders Tro ikke skulde bero paa Menneskers Visdom, men paa Guds Kraft.
mondo yieu kik gurre kuom rieko dhano, to ogurre mana kuom teko Nyasaye.
6 Dog, Visdom tale vi iblandt de fuldkomne, men en Visdom, der ikke stammer fra denne Verden, ikke heller fra denne Verdens Herskere, som blive til intet; (aiōn g165)
Kata kamano, wayalo rieko ni joma otegno, to ok rieko mag tiengʼni, kata mag ruodhi mandalogi, mabiro lal nono. (aiōn g165)
7 men vi tale Visdom fra Gud, den hemmelige, den, som var skjult, som Gud før Verdens Begyndelse forudbestemte til vor Herlighed, (aiōn g165)
Ooyo, wawuoyo kuom rieko mopondo mar Nyasaye, ma en rieko mosebedo kopandi kendo mane Nyasaye oikonwa nyaka aa chakruok piny mondo wayud duongʼ. (aiōn g165)
8 hvilken ingen af denne Verdens Herskere har erkendt; thi havde de erkendt den, havde de ikke korsfæstet Herlighedens Herre; (aiōn g165)
Jotend pinyni kata achiel ok nowinjo tiend rieko mwayaloni, nikech ka dine giwinje, to ok dine giguro Ruodh Duongʼ. (aiōn g165)
9 men, som der er skrevet: „Hvad intet Øje har set, og intet Øre har hørt, og ikke er opkommet i noget Menneskes Hjerte, hvad Gud har beredt dem, som elske ham.‟
To en mana kaka ondiki niya, “Onge wangʼ moseneno, kata it mosewinjo, kata paro mosengʼeyo gima Nyasaye oseiko ne joma ohere.”
10 Men os aabenbarede Gud det ved Aanden; thi Aanden ransager alle Ting, ogsaa Guds Dybder.
Wan to Nyasaye oseelonwa tiend wachne mopondo kuom teko mar Roho mare. Roho Maler fwenyo gik moko duto, nyaka weche matut mag Nyasaye.
11 Thi hvilket Menneske ved, hvad der er i Mennesket, uden Menneskets Aand, som er i ham? Saaledes har heller ingen erkendt, hvad der er i Gud, uden Guds Aand.
Koso nitie ngʼato manyalo ngʼeyo pach ngʼat machielo? Donge chuny ngʼato owuon ema ongʼeyo gima ni e iye? Kamano bende e kaka onge ngʼat mongʼeyo pach Nyasaye makmana Roho mar Nyasaye.
12 Men vi have ikke faaet Verdens Aand, men Aanden fra Gud, for at vi kunne vide, hvad der er os skænket af Gud;
Roho mwaseyudo ok en roho mar piny, to en Roho moa kuom Nyasaye, mamiyo wangʼeyo mich ma Nyasaye osemiyowa.
13 og dette tale vi ogsaa, ikke med Ord, lærte af menneskelig Visdom, men med Ord, lærte af Aanden, idet vi tolke aandelige Ting med aandelige Ord.
Mago e weche mwawuoyo kuomgi, ka ok wakonyre gi weche mopuonjwa gi rieko dhano, to wakonyore gi weche ma Roho ema opuonjo, kwalero adiera mag chuny gi weche mag chuny.
14 Men det sjælelige Menneske tager ikke imod de Ting, som høre Guds Aand til; thi de ere ham en Daarskab, og han kan ikke erkende dem, thi de bedømmes aandeligt.
To ngʼat ringruok ok nyal rwako gik moa kuom Roho mar Nyasaye, nikech onenogi kaka fuwo kendo ok onyal winjo tiendgi, nikech iwinjogi kuom Roho.
15 Men den aandelige bedømmer alle Ting, selv derimod bedømmes han af ingen.
Ngʼat man-gi Roho nono gik moko duto, to en to onge ngʼama none.
16 Thi hvem har kendt Herrens Sind, saa han skulde kunne undervise ham? Men vi have Kristi Sind.
“Koso en ngʼa mosengʼeyo pach Jehova Nyasaye ma dingʼadne rieko?” Wan to wan gi pach Kristo.
