1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
Inge, mwet lili ac lulu, nga lungse akesmakinye kowos ke Pweng Wo su nga fahkak kac nu suwos, ac su kowos eis, ac su lulalfongi lowos tu ku kac.
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
Pa inge Wosasu su nga fahkak nu suwos. Kowos moliyukla ke sripen Wosasu, kowos fin sruokya na ku — a kowos fin tia, na lulalfongi lowos wangin sripa.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Nga tafweot nu suwos ma nga eis tari, su arulana yohk sripa: tuh Christ el misa ke ma koluk lasr, oana simla in Ma Simusla;
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
el tuh pukpuki, ac akmolyeyukyak el ke len se aktolu, fal nu ke Ma Simusla;
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
el sikyang nu sel Peter, ac toko nu sin mwet sap singoul luo.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Na sie pacl tok, el sikyang nu sin mwet pus liki lumfoko sin mwet fahsr tokol meet. Pus selos srakna moul, a kutu selos misa tari.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Na el sikyang nu sel James, ac toko nu sin mwet sap nukewa.
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
Na e tok, el sikme pac nu sik — finne nga oana sie su isusla meet liki pacl fal.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
Tuh nga srik sin mwet sap nukewa — nga tia pac fal in pangpang sie mwet sap, mweyen nga tuh kalyei church lun God.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
Tuh kulang lun God pa oru nga sie mwet sap inge, ac kulang lal nu sik tia wangin sripa. Tuh nga orekma yohk liki kutena mwet sap saya. Tusruktu tia nga pa oru uh, a lungkulang lun God su orekma in nga.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
Ke ma inge, oana sie finne ma sik ku ma selos, tuh pa inge ma kut nukewa fahkak in luti lasr, ac pa inge ma kowos lulalfongi.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Inge, mwe fahkak lasr uh pa Christ el akmoulyeyukyak liki misa, na efu ku kutu suwos fahk mu wangin moulyak liki misa?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Fin pwaye, kalmac pa Christ el tiana moulyak;
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
ac Christ el fin tia moulyak liki misa, na wangin sripen mwe luti lasr, ac wangin pac sripen lulalfongi lowos.
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
Tia ma inge mukena, a kut orek loh kikiap ke God, mweyen kut fahk mu El akmoulyelak Christ liki misa — a fin pwaye lah mwet misa elos tia moulyak, na El tia pac akmoulyelak Christ.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Tuh mwet misa fin tia moulyak, Christ el tia pac moulyak.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
Ac Christ el fin tia moulyak, na lulalfongi lowos wangin sripa, ac kowos srakna tuhlac in ma koluk lowos.
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Ac oayapa kalmac pa mwet lulalfongi in Christ su misa tari, elos wanginla.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Finsrak lasr in Christ fin ma na nu ke moul se inge mukena, na fal mwet uh in pakomutasr yohk liki mwet nukewa.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Tusruktu suwosiya pa Christ el akmoulyeyukyak liki misa, in mwe akpwayei lah elos su motul in misa fah oayapa akmoulyeyukyak.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
Tuh oana ke misa tuku ke sie mwet, in lumah sacna moulyak liki misa tuku pac ke sie mwet.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
Tuh oana ke mwet nukewa misa ke sripen kupasr lalos nu sel Adam, in lumah sacna mwet e nukewa fah akmoulyeyukyak ke sripen kupasr lalos nu sin Christ.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Tusruktu kais sie fah akmoulyeyukyak fal nu ke pacl oakwuki nu sel: Christ pa emeet; na elos nukewa su ma lal fah akmoulyeyukyak pac ke pacl se el ac foloko.
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Na ac fah safla faclu. Christ el fah kutangla ku nukewa lun ngun koluk, oayapa mwet kol ac wal lun ngun inge, ac el ac fah sang Tokosrai nu sin God Papa.
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Tuh Christ el fah leum nwe ke God El kutangla mwet lokoalok nukewa ac fuhlelosi ye nien Christ.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
Mwet lokoalok se ma ac fah kutangyukla oetok uh pa misa.
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
Tuh Ma Simusla uh fahk, “God El likiya [ma] nukewa nu ye nial.” Kalem lah God sifacna El tia oasr in kas se inge “ma nukewa” mweyen El pa filiya ma nukewa ye Christ.
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Tusruktu ke ma nukewa filiyuki tari nu ye kolyuk lun Christ, na el, Wen, fah sifacna likilya ye God, su likiya ma nukewa yal; ac God El fah leum fin ma nukewa.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Inge, fuka mwet su baptaisla inen mwet misa? Efu ku elos in oru? Fin pwaye lah mwet misa tia moulyak, oana ke kutu mwet uh fahk, na efu ku mwet inge baptaisla ke inen mwet misa?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
Ac funu kut, efu ku kut moul in sensen ke ao nukewa?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Mwet lili ac lulu, nga suiya misa len nukewa! Konkin luk keiwos, ke sripen kupasr lasr yurin Christ Jesus Leum lasr, pa oru ngan fahkla ma se inge.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
Fin pa nga anwuk lain mwet su oana “kosro sulallal” in Ephesus, oana mwet su ac nuna misa na, ac mwe mea nu sik? Tusruktu fin mwet misa ac tia akmoulyeyukyak, na tari kut in oru oana kas se ma fahk mu, “Lela kut in mongo ac nim, tuh kut ac misa lutu.”
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Kowos in tia kiapweyukla. “Mwet kawuk koluk uh ku in kunausla elah wo uh.”
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Kowos in asmakla ac tulokinya ouiya koluk lowos. Nga fahk ma inge in akmwekinye kowos: kutu suwos tia etu God.
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
Oasr mwet ac siyuk, “Mwet misa uh ac akmoulyeyukyak fuka? Ac kain in mano fuka lalos?”
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Kom lalfon! Ke kom yukwiya sie fita infohk uh, tia ku in srunak fin tia misa meet.
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Ac ma kom yukwiya uh tia monin sak nufon soko, a fita se na — sahp fiten wheat se ku fiten sie pacna kain.
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
God El sang sie mano nu ke kais sie fita, fal nu ke lungse lal; El sang nu sin kais sie fita mano se ma ac fal nu kac.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
Ac ikwen ma moul nukewa tia kain ikwa sefanna. Ikwen mwet uh sie kain, ikwen ma orakrak uh sie pac kain, ikwen won uh sie pac kain, ac ikwen ik uh sie pacna kain.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Ac oasr pac mano lun ma inkusrao, ac mano lun ma fin faclu. Wolana lun mano ke ma inkusrao sie liki wolana lun mano ke ma oan fin faclu.
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Oasr wolana lun faht uh, ac sie pac wolana lun malem, ac oasr sie pacna wolana lun itu uh, tuh kais sie itu tia oana sie wolana la.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Ac fah oapana inge ke pacl se God El ac akmoulyauk mwet misa. Ke mano se pukpuki, ma ac kulawi; ke ac akmoulyeyukyak, mano sac ac tia kulawi.
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Mano se ma pukpuki, sukato ac munas; a mano se ma akmoulyeyukyak ac fah oasku ac ku.
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
Ke pukpuki, el sie mano ikwa; ke akmoulyeyukyak, el ac fah sie mano ngun. Ke sripen oasr mano ikwa se, ouinge enenu pac in oasr mano ngun se.
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
Tuh Ma Simusla uh fahk, “Mwet se oemeet ah, Adam, el orekla tuh sie ma moul”; a Adam se safla el Ngun in sang moul.
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
Tia moul in ngun pa meet, a moul in ikwa, na toko fah moul in ngun.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Adam se meet orekla ke fohk lun faclu; Adam se akluo el tuku inkusrao me.
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
Elos su ma lun faclu, elos oana el su orekla ke fohk lun faclu; elos su ma lun kusrao elos oana el su tuku inkusrao me.
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
Oana ke kut nukum luman mwet se ma orekla ke fohk uh, ouinge kut ac fah nokomang luman Mwet se ma tuku inkusrao me.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Mwet lulalfongi wiuk, kalmen ma nga fahk uh pa ma orekla ke ikwa ac srah koflana ipeis ke Tokosrai lun God, ac ma kulawi koflana ipeis ke ma ac tia kulawi.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
Porongo ke nga ac akkalemye sie ma lukma: tia kut nukewa ac fah misa, tusruktu kut nukewa fah ekla
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
in kitin pacl na, oana sarup se, ke mwe ukuk safla uh ac kasla. Tuh pacl se mwe ukuk uh kas, mwet misa ac fah akmoulyeyukyak ac tia sifil misa, ac kut nukewa ac fah ekla.
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Tuh ma su kulawi enenu in ekla ac nokomang ma su ac tia kulawi; ma su ac misa enenu in ekla ac nokomang ma su tia ku in misa.
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
Na ke ma su misa ac kulawi ekla tari nu ke ma ac tia ku in misa ku kulawi, na Ma Simusla se inge ac fah akpwayeiyuk, “Misa kutangyukla tari!”
“Misa, pia kutangla lom an? Misa, pia mwe anwuk lom an?” (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Mwe anwuk lun misa pa ma koluk, ac ku lun ma koluk pa Ma Sap.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
A kulo nu sin God, su ase kutangla nu sesr ke Leum lasr Jesus Christ!
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Ke ma inge, mwet wiuk in lulalfongi su arulana saok sik, kowos in tu na ku ac tia mokuikui. Kowos in moniyuk in orekma nu sin Leum pacl nukewa, ke sripen kowos etu lah orekma lowos nu sin Leum tia ma pilasr.
