1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
Ta ishato, ta hinttew markkattida Wonggelaa hintte ekkidayssanne hintte ammanoy iyan eqqidayssa hintte akeekana mela ta koyays.
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
Ta tamaarssida Wonggelaa minthidi oykkiko hintte iyan attana. Hessi hanonna ixxiko hintte ammanaoy hada gidana.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
Taani ekkida ubbaafe aadhdhiya kiitaa kasetada hinttew immas. Hessika, Geeshsha Maxaafay geyssada, Kiristtoosi nu nagaraa gisho hayqqis.
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
Moogettis; Geeshsha Maxaafay geyssada, heedzantho gallasan hayqoppe denddis.
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
Phexiroosas qonccis. Hessafe guye, tammanne nam77u hawaaretas qonccis.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Hessafe guye, ichchashu xeetappe dariya asaas issitoho qonccis. Enttafe dariya baggay ha77i gakkanaw paxa de7oosona, shin guuthati hayqqidosona.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Hessafe guye, Yayqoobas qonccis; guyeppe ba hawaareta ubbaas qonccis.
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
Qassi wurssethan awuccaya mela gidida taw qonccis.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
Taani Yesuusa hawaareta ubbaafe laafa. Taani Xoossaa woosa keethaa gooddida gisho Yesuusa hawaare geetettada xeegettanaw bessonnayssa.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
Shin Xoossaa aadho keehatethan ta ha77i gididayssa gidas; I taw immida aadho keehatethay mela attibeenna. Taani hankko hawaaretappe aathada daaburas. Shin taara de7iya Xoossaa aadho keehatethay oothisppe attin tana gidikke.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
Hiza, tana gidin woykko entti tamaarssa gidin nu ubbay odeyssi hessa; hintteka he kiitaa ammanideta.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Kiristtoosi hayqoppe denddidayssa nu sabbakiya wode hinttefe issoti issoti yaatin, woygidi, “Hayqoppe denddoy baawa” yaagonaa?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
Hayqoppe denddoy baynnabaa gidikko Kiristtoosi hayqoppe denddibeenna guussu.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
Kiristtoosi hayqoppe denddiboonnabaa gidikko nu timirttey qassi hintte ammanoykka hada.
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
Hayqoppe denddoy baynnashin, nuuni Xoossay, “Kiristtoosa hayqoppe denthis” yaagidi sabbakishe Xoossaa worddanchcho markkatta gidida guussu.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
Hayqqida asay hayqoppe denddiboonnabaa gidikko hiza, Kiristtoosi hayqoppe denddibeenna.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
Kiristtoosi hayqoppe denddiboonnabaa gidikko, hintte ammanoy hada; qassi hintte ha77i gakkanaw hintte nagaran de7eeta.
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Hiza, Kiristtoosa ammanidi hayqqidayssatikka dhayidosona guussu.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
Nuuni ha alamiya de7uwa xalaalas Kiristtoosan ufayssi oothidabaa gidikko, ha sa7an de7iya asa ubbaafe nubay aadhdhida yibbata.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
Shin Kiristtoosi hayqqidayssatas hayqoppe denddon bayra gididi tuma denddis.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
Hayqoy issi asa baggara ha alamiya yidayssada hayqoppe denddoy issi asa baggara yis.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
Addaame baggara asa ubbay hayqqidayssada Kiristtoosa baggara asa ubbay de7on daana.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
Shin issoy issoy ba maaran maaran denddana. Kiristtoosi ubbaafe kasetidi denddis; hessafe guye, Kiristtoosayssati I yaa wode denddana.
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Hessafe guye, Kiristtoosi haareyssa, maatanne wolqqa ubbaa dhayssidi, kawotethaa Xoossaa Aawas immiya wode wodiya wurssethay yaana.
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
Xoossay iya morkketa ubbaa iya tohuwappe garssan wothana gakkanaw Kiristtoosi haaranaw bessees.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
Wurssethan I dhayssanaw de7iya morkkey hayqo.
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
Geeshsha Maxaafan, “Xoossay ubbabaa iya maatappe garssan haarisis” geetettidi xaafettis. Shin ubbaa iya maatappe garssan haarisis geyssi, ubbabaa iya maatappe garssan haarisida Xoossaa gujjenna.
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Ubbabay Kiristtoosa maatappe garssan haarettidaappe guye Kiristtoosi qassi ba huu7en ubbabaa baw haarisida Xoossaas haarettana. He wode Xoossay ba xalaala ubbaa haarana.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Hayqqidayssati denddonabaa gidikko entta gisho asaas aybi wodhey de7ii? Hayqqidayssati denddonabaa gidikko yaatin, ays, asay hayqqidayssata gisho xammaqettoona?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
Yaatin, nuuni ays ubba wode nunatethaa metos aathi immoonaa?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Ta ishato, ta gallas gallas hayqos aadhdhada imettays. Hessika, Godaa Kiristtoos Yesuusan de7iya de7uwa issifetethan hinttenan ceeqqiya gishossa.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
Asa qofatho gidikko, taani Efesoonan do7ara butetidayssi tana ay maaddii? Hayqqidayssati hayqoppe denddonnabaa gidikko, “Wontto nu hayqqiya gisho hachchi maana uyana” yaagiya asaa mela gidoos.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Cimettofite! Iita laggetethi lo77o amaliya iissees.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Hintte akeekaakko simmite. Nagara oothofite. Hinttefe issi issi asay Xoossaa erokkonna. Taani hinttena yeellayanaw hessa gays.
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
Issi asi, “Hayqqida asay waanidi denddanee? Entti ay mela asatethaara yaanee?” yaagonna aggenna.
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Neno eeyaw, neeni biittan zeriya zerethay hayqqonna dolenna.
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
Neeni zerey gistte gidin woykko hara katha qommo ayfe xalaala zerasaappe attin dolida dolaa gidenna.
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Shin Xoossay zerethaas ba dosida mela medhetethi immees. Dumma dumma zerethaas dumma dumma asatethi immees.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
Medhetetha ubbaa ashoy issino gidenna. Shin asa ashoy issuwa; mehe ashoy dumma; kafota ashoy dumma; qassi molo ashoy dumma.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Salo asatethi de7ees; qassi sa7a asatethi de7ees. Shin salo asatetha bonchchoy dumma; qassi sa7a asatetha bonchchoy dumma.
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Awa bonchchoy dumma; ageena bonchchoy dumma; xoolinttota bonchchoy dumma; issi xoolinttoy hankko xoolintuwafe bonchchon dummatees.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Hayqqidayssati hayqoppe denddiya wode hessada hanana. Hayqqiya asatethay zerettees; hayqqonna asatethi gididi denddees.
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
Tooshen zerettidi, bonchchon denddana; daaburan zerettidi, wolqqan denddana.
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
Medhetetha asatethay zerettidi, ayyaana asatethi gididi denddana. Medheta asatethi de7ikko, ayyaana asatethi de7ees.
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
Hessadakka, Geeshsha Maxaafan, “Koyro addey, Addaamey, paxa de7iya ase gididi medhettis” yaagees. Shin wurssetha Addaamey, Kiristtoosi, de7o immiya ayyaanaa gidis.
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
Shin medheta asi koyro yin, guyeppe ayyaana asi yisippe attin ayyaana asi koyro yibeenna.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Koyro Addaamey biittafe medhettida biitta asi; nam77antho Addaamey saloppe yida salo asi.
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
Biittafe medhettidayssati biittafe medhettidayssa daanosona. Saloyssati saloppe yidayssa daanosona.
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
Nuuni biittafe medhettida addiya daaneyssa mela saloppe yida addiya daanana.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Ta ishato, ta geyssi hessa; ha77i nu ma77ida asatethay Xoossaa kawotethaa laattanaw dandda7enna. Wooqiya asatethay wooqonna asatethaa laattenna.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
Ta hinttew issi xuura odana. Nu ubbay hayqqoko, shin wurssethan ubbay laamettana.
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
Moyzey punettiya wode, ayfey qiphi xeellanaw hassayonna laamettana. Hayqqida asay wooqonna asi gididi denddana; nukka laamettana.
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
Hayssi wooqeyssi wooqonnayssa, hayssi hayqqeyssi hayqqonnayssa ma77anaw bessees.
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
Hayssi wooqeyssi wooqonnayssa, qassi hayssi hayqqeyssi hayqqonnayssa ma77iya wode he wode, Geeshsha Maxaafan, “Hayqoy xoonon mitettis” giya qaalay polettana.
Hessadakka, “Hayqo, ne xoonoy awun de7ii? Hayqo, ne qohiya wolqqay awun de7ii?” gida qaalay polettana. (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Hayqoy dukkiya wolqqay nagara; qassi nagara wolqqay higge.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Shin nu Godaa Yesuus Kiristtoosa baggara nuus xoono immiya Xoossaa galati gakko.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Hessa gisho, ta siiqo ishato, qaaxxonna minnidi eqqite. Godaa oosuwan hintte daabureyssi coo gidonnayssa eridi ubba wode Godaa oosuwa azallonna oothite.
