1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
And I make known to you, brethren, the good news that I proclaimed to you, which also ye did receive, in which also ye have stood,
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
through which also ye are being saved, in what words I proclaimed good news to you, if ye hold fast, except ye did believe in vain,
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
for I delivered to you first, what also I did receive, that Christ died for our sins, according to the Writings,
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
and that he was buried, and that he hath risen on the third day, according to the Writings,
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
and that he appeared to Cephas, then to the twelve,
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
afterwards he appeared to above five hundred brethren at once, of whom the greater part remain till now, and certain also did fall asleep;
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
afterwards he appeared to James, then to all the apostles.
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
And last of all — as to the untimely birth — he appeared also to me,
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
for I am the least of the apostles, who am not worthy to be called an apostle, because I did persecute the assembly of God,
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
and by the grace of God I am what I am, and His grace that [is] towards me came not in vain, but more abundantly than they all did I labour, yet not I, but the grace of God that [is] with me;
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
whether, then, I or they, so we preach, and so ye did believe.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
And if Christ is preached, that out of the dead he hath risen, how say certain among you, that there is no rising again of dead persons?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
and if there be no rising again of dead persons, neither hath Christ risen;
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
and if Christ hath not risen, then void [is] our preaching, and void also your faith,
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
and we also are found false witnesses of God, because we did testify of God that He raised up the Christ, whom He did not raise if then dead persons do not rise;
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
for if dead persons do not rise, neither hath Christ risen,
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
and if Christ hath not risen, vain is your faith, ye are yet in your sins;
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
then, also, those having fallen asleep in Christ did perish;
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
if in this life we have hope in Christ only, of all men we are most to be pitied.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
And now, Christ hath risen out of the dead — the first-fruits of those sleeping he became,
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
for since through man [is] the death, also through man [is] a rising again of the dead,
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
for even as in Adam all die, so also in the Christ all shall be made alive,
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
and each in his proper order, a first-fruit Christ, afterwards those who are the Christ's, in his presence,
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
then — the end, when he may deliver up the reign to God, even the Father, when he may have made useless all rule, and all authority and power —
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
for it behoveth him to reign till he may have put all the enemies under his feet —
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
the last enemy is done away — death;
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
for all things He did put under his feet, and, when one may say that all things have been subjected, [it is] evident that He is excepted who did subject the all things to him,
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
and when the all things may be subjected to him, then the Son also himself shall be subject to Him, who did subject to him the all things, that God may be the all in all.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Seeing what shall they do who are baptized for the dead, if the dead do not rise at all? why also are they baptized for the dead?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
why also do we stand in peril every hour?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Every day do I die, by the glorying of you that I have in Christ Jesus our Lord:
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
if after the manner of a man with wild beasts I fought in Ephesus, what the advantage to me if the dead do not rise? let us eat and drink, for to-morrow we die!
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not led astray; evil communications corrupt good manners;
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
awake up, as is right, and sin not; for certain have an ignorance of God; for shame to you I say [it].
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
But some one will say, 'How do the dead rise?
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
unwise! thou — what thou dost sow is not quickened except it may die;
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
and that which thou dost sow, not the body that shall be dost thou sow, but bare grain, it may be of wheat, or of some one of the others,
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
and God doth give to it a body according as He willed, and to each of the seeds its proper body.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
All flesh [is] not the same flesh, but there is one flesh of men, and another flesh of beasts, and another of fishes, and another of birds;
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
and [there are] heavenly bodies, and earthly bodies; but one [is] the glory of the heavenly, and another that of the earthly;
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
one glory of sun, and another glory of moon, and another glory of stars, for star from star doth differ in glory.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
So also [is] the rising again of the dead: it is sown in corruption, it is raised in incorruption;
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
it is sown in dishonour, it is raised in glory; it is sown in weakness, it is raised in power;
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
it is sown a natural body, it is raised a spiritual body; there is a natural body, and there is a spiritual body;
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
so also it hath been written, 'The first man Adam became a living creature,' the last Adam [is] for a life-giving spirit,
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
but that which is spiritual [is] not first, but that which [was] natural, afterwards that which [is] spiritual.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
The first man [is] out of the earth, earthy; the second man [is] the Lord out of heaven;
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
as [is] the earthy, such [are] also the earthy; and as [is] the heavenly, such [are] also the heavenly;
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
and, according as we did bear the image of the earthy, we shall bear also the image of the heavenly.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
And this I say, brethren, that flesh and blood the reign of God is not able to inherit, nor doth the corruption inherit the incorruption;
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
lo, I tell you a secret; we indeed shall not all sleep, and we all shall be changed;
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
in a moment, in the twinkling of an eye, in the last trumpet, for it shall sound, and the dead shall be raised incorruptible, and we — we shall be changed:
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
for it behoveth this corruptible to put on incorruption, and this mortal to put on immortality;
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
and when this corruptible may have put on incorruption, and this mortal may have put on immortality, then shall be brought to pass the word that hath been written, 'The Death was swallowed up — to victory;
where, O Death, thy sting? where, O Hades, thy victory?' (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
and the sting of the death [is] the sin, and the power of the sin the law;
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
and to God — thanks, to Him who is giving us the victory through our Lord Jesus Christ;
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
so that, my brethren beloved, become ye stedfast, unmovable, abounding in the work of the Lord at all times, knowing that your labour is not vain in the Lord.
