1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
Moreover, brethren, I declare unto you the gospel which I preached to you at first, which ye received, and wherein ye stand.
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
By which also ye are saved, if ye retain it as I preached it to you: unless indeed ye have believed in vain.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
For in the first place I delivered to you, that which I also received, to wit, that Christ died for our sins, according to the scriptures:
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
and that He was buried, and that He rose again the third day, according to the scriptures.
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
And that he was seen by Cephas, then by the twelve:
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
after that He appeared to above five hundred brethren at once, of whom the greater part remain yet alive, but some are fallen asleep.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Afterwards He was seen by James, then by all the apostles.
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
And last of all He appeared to me also, as one born out of due time: for I am the lest of the apostles,
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
not worthy to be called an apostle, because I persecuted the church of God.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
But by the grace of God I am what I am: and his favor to me was not in vain; but I laboured more abundantly than they all; yet not I, but the grace of God that was with me.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
Whether therefore I or they laboured most, thus we preach, and thus ye believed.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Now if it be preached that Christ is risen from the dead, how say some among you, that there is no resurrection of the dead?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
for if there be no resurrection of the dead, then Christ is not risen.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
And if Christ be not risen, then is our preaching vain, and your faith is also vain.
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
Yea, and we are found false witnesses concerning God, for we have testified of God, that He raised up Christ; whom He did not raise up, if indeed the dead do not rise.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
For if the dead rise not, then Christ is not raised:
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
and if Christ be not risen, your faith is vain; ye are yet in your sins.
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Then they also that sleep in Christ, are perished.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
If in this life only we have hope in Christ, we are of all men most miserable.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
But now Christ is risen from the dead, and is become the first-fruits of them that slept:
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
for as by man came death, by man cometh also the resurrection of the dead.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
For as in Adam all die, so also in Christ shall all be made alive.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
But each in their proper order: the first-fruits, Christ; afterwards they that are Christ's, at his coming.
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Then will be the end, when He shall have delivered up the kingdom to God even the Father; when He shall have abolished all rule, and all authority, and power.
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
For he must reign till He hath put all his enemies under his feet.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
The last enemy that is destroyed is death:
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
for He hath put all things under his feet. But when He saith that all things are put under Him, it is plain that we are to except Him who put all things under Him.
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
And when all things shall be subjected to Him, then shall the Son also himself be subject to Him, that put all things under Him, that God may be all in all.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Besides, what shall they do who are baptized for the dead, if the dead rise not at all? why then are they baptized for the dead?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
And why are we in danger every hour?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
I protest by your rejoicing, which I have in Christ Jesus our Lord, that I am even dying daily.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
If, to speak as a man, I fought with beasts at Ephesus, what advantage have I, if the dead rise not? Let us eat and drink, for to-morrow we die. ---
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not deceived, bad conversations corrupt good morals.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Behave soberly, as ye ought to do, and sin not: for some of you have not the knowledge of God; to your shame I speak it.
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
But some will say, How are the dead raised, and with what body do they come?
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Silly creature! that which thou sowest, is not quickened, except it die first.
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
And as to what thou sowest, thou sowest not the very body that shall be produced, but a bare grain, it may be, of wheat, or any other corn:
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
and God giveth it a body as He pleaseth, and to every one of the seeds it's own body.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
All flesh is not the same kind of flesh: but there is one flesh of men, and another of beasts, another of fishes, and another of birds.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
There are also celestial bodies, and terrestrial bodies: but there is one glory of the celestial, and another of the terrestrial.
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
There is one glory of the sun, and another glory of the moon, and another glory of the stars: and one star differeth from another star in glory.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
So also will be the resurrection of the dead. Our body is sown in corruption, it is raised incorruptible: it is sown in dishonor, it is raised in glory:
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
it is sown in weakness, it is raised in power;
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
it is sown an animal body, it is raised a spiritual body: for there is an animal body, and there is a spiritual body.
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
And so it is written, "The first man Adam was made a living soul." But the last Adam is an enlivening spirit.
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
However, the spiritual is not first, but the animal; and afterwards the spiritual.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
The first man being made out of the earth, was earthy: the second man is the Lord from heaven.
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
Such as the earthy was, such are they also that are earthy: and such, as is the heavenly, are they also that are heavenly.
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
And as we have borne the image of the earthy, we shall also bear the image of the heavenly.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
But this I say, brethren, that flesh and blood cannot inherit the kingdom of God; nor doth what is corruptible inherit incorruption.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
Behold, I tell you a mystery: we shall not all sleep; but we shall all be changed in a moment,
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
in the twinkling of an eye, at the sound of the last trumpet (for the trumpet shall sound) and the dead shall be raised incorruptible, and we shall be changed:
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
for this corruptible body must put on incorruption, and this mortal body must be clothed with immortality.
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
And when this corruptible shall be clothed with incorruption, and this mortal shall have put on immortality, then shall come to pass the word that is written, "Death is swallowed up in victory."
O death, where is thy sting? O grave, where is thy victory? (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
the sting of death is sin; and the strength of sin is the law:
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
but thanks be to God, who giveth us the victory through our Lord Jesus Christ.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Wherefore, my beloved brethren, be stedfast, unmoveable, always abounding in the work of the Lord, since ye know that your labor is not in vain in the Lord.
