1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
Brethren as pertayninge to the gospell which I preached vnto you which ye have also accepted and in the which ye continue
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
by which also ye are saved: I do you to wit after what maner I preached vnto you yf ye kepe it except ye have beleved in vayne.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
For fyrst of all I delivered vnto you that which I receaved: how that Christ dyed for oure synnes agreinge to the scriptures:
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
and that he was buried and that he arose agayne the thyrd daye accordinge to the scriptures:
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
and that he he was sene of Cephas then of the twelve.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
After that he was sene of moo the five hodred brethren at once: of which many remayne vnto this daye and many are fallen aslepe.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
After that appered he to Iames then to all the Apostles.
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
And last of all he was sene of me as of one that was borne out of due tyme.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
For I am the lest of all the Apostles which am not worthy to be called an Apostle because I persecuted the congregacion of God.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
But by the grace of God I am that I am. And his grace which is in me was not in vayne: but I labored moare aboundauntly then they all not I but the grace of God which is with me.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
Whether it were I or they so we preache and so have ye beleved.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
If Christ be preached how that he rose fro deeth: how saye some that are amoge you that ther is no resurreccion from deeth?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
If ther be no rysynge agayne from deeth: then is Christ not rysen.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
If Christ be not rysen then is oure preachinge vayne and youre faith is also in vayne.
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
Ye and we are founde falce witnesses of God. For we have testifyed of God how that he raysyd vp Christ whom he raysyd not vp yf it be so that the deed ryse not vp agayne.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
For yf the deed ryse not agayne then is Christ not rysen agayne.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
If it be so yt Christ rose not then is youre fayth in vayne and yet are ye in youre synnes.
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
And therto they which are fallen a slepe in Christ are perished.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
If in this lyfe only we beleve on christ then are we of all men the miserablest.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
But now is Christ rysen from deeth and is become the fyrst frutes of them that slept.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
For by a man came deeth and by a man came resurreccion fro deeth.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
For as by Adam all dye: eve so by Christ shall all be made alive
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
and every man in his awne order. The fyrst is Christ then they yt are Christis at his commynge.
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Then cometh the ende when he hath delivered vp ye kyngdome to God ye father when he hath put doune all rule auctorite and power.
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
For he must raygne tyll he have put all his enemyes vnder his fete.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
The last enemye that shalbe destroyed is deeth.
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder”. Men naar han siger: „Alt er underlagt” — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
For he hath put all thinges vnder his fete. But when he sayth all thinges are put vnder him it is manyfest that he is excepted which dyd put all thinges vnder him.
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
When all thinges are subdued vnto him: then shall the sonne also him selfe be subiecte vnto him that put all thinges vnder him yt God maye be all in all thinges.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Ether els what do they which are baptised over ye deed yf the deed ryse not at all? Why are they then baptised over the deed?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
Ye and why stonde we in ieoperdy every houre?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
By oure reioysinge which I have in Christ Iesu oure Lorde I dye dayly.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.”
That I have fought with beastes at Ephesus after the maner of men what avautageth it me yf the deed ryse not agayne? Let vs eate and drynke to morowe we shall dye.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not deceaved: malicious speakinges corrupte good maners.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Awake truely out of slepe and synne not. For some have not the knowlege of God. I speake this vnto youre rebuke.
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?”
But some ma will saye: how aryse ye deed? with what bodyes come they in?
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Thou fole that which thou sowest is not quickened except it dye.
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
And what sowest thow? Thow sowest not that body that shalbe: but bare corne (I meane ether of wheet or of some other)
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
and God geveth it a body at his pleasure to every seed a severall body.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
All flesshe is not one manner of flesshe: but ther is one maner flesshe of men another maner flesshe of beastes another maner flesshe of fysshes and another of byrdes.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Ther are celestiall bodyes and ther are bodyes terrestriall. But ye glory of ye celestiall is one and ye glory of the terrestriall is another.
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Ther is one maner glory of the sonne and another glory of the mone and another glory of the starres. For one starre differth fro another in glory.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
So is the resurreccio of ye deed. It is sowe in corrupcio and ryseth in incorrupcion.
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
It is sowen in dishonoure and ryseth in honoure. It is sowe in weaknes and ryseth in power. It is sowne a naturall body and ryseth a spretuall body.
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
Ther is a naturall bodye and ther is a spretuall body:
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;” den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
as it is written: the fyrste man Adam was made a livinge soule: and ye last Ada was made a quickeninge sprete.
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
How be it yt is not fyrst which is spirituall: but yt which is naturall and then yt which is spretuall.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
The fyrst ma is of the erth erthy: the seconde man is ye Lorde fro heave.
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
As is the erthy soche are they that are erthye. And as is the hevely soche are they yt are hevenly.
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
And as we have borne the ymage of the erthy so shall we beare the ymage of the hevenly.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
This saye I brethren that flesshe and bloud canot inheret the kyngdome of God. Nether corrupcion inhereth vncorrupcion.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
Beholde I shewe you a mystery. We shall not all slepe: but we shall all be chaunged
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
and that in a moment and in the twinclinge of an eye at the sounde of the last trompe. For the trompe shall blowe and ye deed shall ryse incorruptible and we shalbe chaunged.
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
For this corruptible must put on incorruptibilite: and this mortall must put on immortalite.
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.”
When this corruptible hath put on incorruptibilite and this mortall hath put on immortalite: then shalbe brought to passe ye sayinge yt is writte. Deeth is consumed in to victory.
Deeth where is thy stynge? Hell where is thy victory? (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
The stynge of deeth is synne: and the strength of synne is the lawe.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
But thankes be vnto God which hath geven vs victory thorow oure Lorde Iesus Christ.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Therfore my deare brethren be ye stedfast and unmovable alwayes ryche in the workes of the Lorde for as moch as ye knowe how yt youre labour is not in vayne in the Lorde.
