< 1 Korinterne 15 >

1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
And I make known to you, my brethren, the gospel which I preached to you, and which ye received, and in which ye stand,
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
and by which ye have life. In what terms I preached to you, ye remember; unless ye have believed in vain.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
For I delivered to you from the first, as I had received it; that the Messiah died on account of our sins, as it is written:
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
and that he was buried and arose on the third day, as it is written:
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
and that he was seen by Cephas; and after him, by the twelve:
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
and after that, he was seen by more than five hundred brethren at once; many of whom survive at the present time, and some of them sleep.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
And subsequently to this, he was seen by James; and after him, by all the legates.
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
And last of them all, he was seen by me, as it were by an abortion.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
I am the least of the legates; and am not worthy to be called a legate; because I persecuted the church of God.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
But by the grace of God, I am what I am: and his grace, that was in me, was not in vain; but I labored more than they all: -not I, but his grace that was with me.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
Whether I, therefore, or whether they, so we preached; and so ye believed.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
And if the Messiah is proclaimed, as rising from the dead; how is it that there are some among you, who say, There is no reviviscence of the dead?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
And if there is no reviviscence of the dead, the Messiah also hath not risen.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
And if the Messiah hath not risen, our preaching is vain, and your faith also vain.
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
And we too are found false witnesses of God; for we have testified concerning God, that he raised up the Messiah, when he did not raise him up.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
For, if the dead will not arise, the Messiah also hath not risen.
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
And if the Messiah rose not, your faith is inane; and ye are yet in your sins:
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
and also, doubtless, they who have fallen asleep in the Messiah, have perished.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
And if, in this life only, we have hope in the Messiah, we are the most miserable of all men.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
But now the Messiah hath risen from the dead, and become the first-fruits of them that slept.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
And as by a man came death, so also by a man came the reviviscence of the dead.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
For as it was by Adam, that all men die, so also by the Messiah they all live:
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
every one in his order; the Messiah was the first-fruits; afterwards, they that are the Messiah's, at his coming.
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
And then will be the end, when he shall have delivered up the kingdom to God the Father; when every prince, and every sovereign, and all powers shall have come to naught.
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
For he is to reign, until he shall put all his enemies under his feet.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
And the last enemy, death, will be abolished.
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
For he hath subjected all under his feet. But when he said, that every thing is subjected to him, it is manifest that he is excepted, who subjected all to him.
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
And when all shall be subjected to him, then the Son himself will be subject to him who subjected all to him, so that God will be all in all.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Otherwise, what shall they do who are baptized for the dead, if the dead rise not? Why are they baptized for the dead?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
And why also do we stand every hour in peril?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
I protest, my brethren, by your exultation, which is mine in our Lord Jesus the Messiah, that I die daily.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
If, as amongst men, I was cast to wild beasts at Ephesus, what did it profit me, if the dead rise not? " Let us eat and drink; for to-morrow we die."
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not deceived; " Evil stories corrupt well-disposed minds."
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Let your hearts be righteously excited, and sin not: for there are some, in whom is not the love of God: it is to your shame, I say it.
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
But some one of you may say: How will the dead arise? and with what body will they come forth?
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Foolish man! The seed which thou sowest, is not quickened, unless it die.
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
And that which thou sowest, thou sowest not the body that is to be, but the naked kernel of wheat or barley, or of the other grains:
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
and God giveth it a body, as he pleaseth; and to each of the grains its natural body.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
And every body is not alike; for the body of a man is one thing, and that of a beast is another, and that of a bird is another, and that of a fish is another.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
And there are bodies celestial, and bodies terrestrial; but the glory of the celestial bodies is one, and that of the terrestrial is another.
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
And the glory of the sun is one thing, and the glory of the moon is another, and the glory of the stars is another; and one star exceedeth another star in glory.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
So also in the reviviscence of the dead. They are sown in corruption, they arise without corruption:
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
they are sown in dishonor, they arise in glory: they are sown in weakness, they arise in power:
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
it is sown an animal body, it ariseth a spiritual body. For there is a body of the animal life, and there is a body of the spirit.
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
So also is it written: " Adam, the first man, became a living soul;" the second Adam became a quickening spirit.
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
And the spiritual was not first; but the animal, and then the spiritual.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
The first man was of dust from the earth; the second man was the Lord from heaven.
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
As he was of the dust, so also those who are of the dust; and as was he who was from heaven, so also are the heavenly.
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
And as we have worn the likeness of him from the dust, so shall we wear the likeness of him from heaven.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
But this I say, my brethren that flesh and blood cannot inherit the kingdom of heaven: neither doth corruption inherit incorruption.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
Lo, I tell you a mystery; we shall not all sleep, but we shall all be changed,
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
suddenly, as in the twinkling of an eye, at the last trumpet, when it shall sound; and the dead will arise, without corruption; and we shall be changed.
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
For this which is corruptible, is to put on incorruption; and that which dieth, will put on immortality.
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
And when this that is corruptible, shall put on incorruption, and this that dieth, immortality; then will take place the word that is written, " Death is absorbed in victory."
55 „Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?‟ (Hadēs g86)
Where is thy sting, O death? And where is thy victory, O grave? (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Now the sting of death is sin; and the strength of sin is the law.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
But thanks be to God, that giveth us the victory, through our Lord Jesus the Messiah.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Wherefore, my brethren and my beloved, be ye steadfast, and be not vacillating; but be ye at all times abundant in the work of the Lord; seeing ye know, that your labor is not in vain in the Lord.

< 1 Korinterne 15 >