1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
Now I make known unto you brethren, the gospel which I preached unto you, which also ye received, wherein also ye stand,
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
by which also ye are saved; [I make known, I say], in what words I preached it unto you, if ye hold it fast, except ye believed in vain.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
For I delivered unto you first of all that which also I received, how that Christ died for our sins according to the scriptures;
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
and that he was buried; and that he hath been raised on the third day according to the scriptures;
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
and that he appeared to Cephas; then to the twelve;
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
then he appeared to above five hundred brethren at once, of whom the greater part remain until now, but some are fallen asleep;
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
then he appeared to James; then to all the apostles;
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
and last of all, as unto one born out of due time, he appeared to me also.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
For I am the least of the apostles, that am not meet to be called an apostle, because I persecuted the church of God.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
But by the grace of God I am what I am: and his grace which was bestowed upon me was not found vain; but I laboured more abundantly than they all: yet not I, but the grace of God which was with me.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
Whether then [it be] I or they, so we preach, and so ye believed.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Now if Christ is preached that he hath been raised from the dead, how say some among you that there is no resurrection of the dead?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
But if there is no resurrection of the dead, neither hath Christ been raised:
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
and if Christ hath not been raised, then is our preaching vain, your faith also is vain.
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
Yea, and we are found false witnesses of God; because we witnessed of God that he raised up Christ: whom he raised not up, if so be that the dead are not raised.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
For if the dead are not raised, neither hath Christ been raised:
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
and if Christ hath not been raised, your faith is vain; ye are yet in your sins.
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Then they also which are fallen asleep in Christ have perished.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
If in this life only we have hoped in Christ, we are of all men most pitiable.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
But now hath Christ been raised from the dead, the firstfruits of them that are asleep.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
For since by man [came] death, by man [came] also the resurrection of the dead.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
For as in Adam all die, so also in Christ shall all be made alive.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
But each in his own order: Christ the firstfruits; then they that are Christ’s, at his coming.
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Then [cometh] the end, when he shall deliver up the kingdom to God, even the Father; when he shall have abolished all rule and all authority and power.
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
For he must reign, till he hath put all his enemies under his feet.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
The last enemy that shall be abolished is death.
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder”. Men naar han siger: „Alt er underlagt” — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
For, He put all things in subjection under his feet. But when he saith, All things are put in subjection, it is evident that he is excepted who did subject all things unto him.
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
And when all things have been subjected unto him, then shall the Son also himself be subjected to him that did subject all things unto him, that God may be all in all.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Else what shall they do which are baptized for the dead? If the dead are not raised at all, why then are they baptized for them?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
Why do we also stand in jeopardy every hour?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
I protest by that glorying in you, brethren, which I have in Christ Jesus our Lord, I die daily.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.”
If after the manner of men I fought with beasts at Ephesus, what doth it profit me? If the dead are not raised, let us eat and drink, for tomorrow we die.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not deceived: Evil company doth corrupt good manners.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Awake up righteously, and sin not; for some have no knowledge of God: I speak [this] to move you to shame.
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?”
But some one will say, How are the dead raised? and with what manner of body do they come?
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Thou foolish one, that which thou thyself sowest is not quickened, except it die:
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
and that which thou sowest, thou sowest not the body that shall be, but a bare grain, it may chance of wheat, or of some other kind;
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
but God giveth it a body even as it pleased him, and to each seed a body of its own.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
All flesh is not the same flesh: but there is one [flesh] of men, and another flesh of beasts, and another flesh of birds, and another of fishes.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
There are also celestial bodies, and bodies terrestrial: but the glory of the celestial is one, and the [glory] of the terrestrial is another.
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
There is one glory of the sun, and another glory of the moon, and another glory of the stars; for one star differeth from another star in glory.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
So also is the resurrection of the dead. It is sown in corruption; it is raised in incorruption:
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
it is sown in dishonour; it is raised in glory: it is sown in weakness; it is raised in power:
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
it is sown a natural body; it is raised a spiritual body. If there is a natural body, there is also a spiritual [body].
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;” den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
So also it is written, The first man Adam became a living soul. The last Adam [became] a life-giving spirit.
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
Howbeit that is not first which is spiritual, but that which is natural; then that which is spiritual.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
The first man is of the earth, earthy: the second man is of heaven.
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
As is the earthy, such are they also that are earthy: and as is the heavenly, such are they also that are heavenly.
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
And as we have borne the image of the earthy, we shall also bear the image of the heavenly.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
Now this I say, brethren, that flesh and blood cannot inherit the kingdom of God; neither doth corruption inherit incorruption.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
Behold, I tell you a mystery: We shall not all sleep, but we shall all be changed,
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
in a moment, in the twinkling of an eye, at the last trump: for the trumpet shall sound, and the dead shall be raised incorruptible, and we shall be changed.
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
For this corruptible must put on incorruption, and this mortal must put on immortality.
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.”
But when this corruptible shall have put on incorruption, and this mortal shall have put on immortality, then shall come to pass the saying that is written, Death is swallowed up in victory.
O death, where is thy victory? O death, where is thy sting? (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
The sting of death is sin; and the power of sin is the law:
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
but thanks be to God, which giveth us the victory through our Lord Jesus Christ.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Wherefore, my beloved brethren, be ye stedfast, unmoveable, always abounding in the work of the Lord, forasmuch as ye know that your labour is not vain in the Lord.
