< 1 Korinterne 15 >
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
Now I declare to you, brethren, the glad tidings which I announced to; which, also, you have received, and in which you stand.
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
By which, also, you are saved, if you retain those joyful tidings which I delivered to you; unless you believed to no purpose.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
For I delivered to you, among the first things, what also I received first--that Christ died for our sins, according to the scriptures;
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
and that he was buried; and that he rose again the third day, according to the scriptures;
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
and that he was seen by Cephas, then by the twelve.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
After that, he was seen by above five hundred brethren at once; of whom the greater part remain to this present time, but some are fallen asleep.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
After that, he was seen by James; then, by all the Apostles.
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
And, last of all he was seen by me, as by one born out of due time.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
For I am the least of the Apostles; who am not worthy to be called an Apostle, because I persecuted the congregation of God.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
But, by the favor of God, I am what I am: and his favor which was bestowed on me, was not vain; for I have labored more abundantly than all of them; yet not I, but the favor of God, which is with me.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
Well, then, whether I or they, so we proclaim, and so you believed.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Now, if it be proclaimed that Christ was raised from the dead, how is it that some among you say, that there is no resurrection of the dead?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
For if there be no resurrection of the dead, neither has Christ been raised.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
And if Christ has not been raised, vain, certainly, is our proclamation, and vain, also, is your faith.
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
Besides, we are found even false witnesses concerning God; because we have witnessed, with respect to God, that he raised Christ; whom he raised not, if, indeed, the dead are not raised.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
And if the dead are not raised, neither has Christ been raised,
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
Farther, if Christ has not been raised, your faith is useless; you are still in your sins.
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Certainly, also, they who are fallen asleep in Christ are perished.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
If in this life, only, we have hope in Christ, we are, of all men, the most miserable.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
But now Christ is raised from the dead, --the first fruit of them who have fallen asleep.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
For since through a man came death, through a man also comes the resurrection of the dead.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
Therefore, as by Adam all die, so also by Christ all shall be made alive.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
But every one in his own rank: Christ the first fruit; they that are Christ's, afterward, at his coming.
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Then comes the end, when he shall resign the kingdom to God, even the Father; when he shall have abolished all government, and all authority, and power.
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
For he must reign till he has put all the enemies under his feet.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
The last enemy, Death, shall be destroyed.
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
For he has subjected all things under his feet. Now when it says that all things are subjected, it is manifest that he is excepted, who has subjected all things to him.
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
Now, when all things are subjected to him, then even the Son himself shall be subjected to him, who subjected all things to him, that God may be all in all.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Otherwise, what shall they do, who are immersed for the dead, if the dead rise not at all? why then are they immersed for them?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
And why do we endanger ourselves every hour?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
I solemnly declare, by your rejoicing, what I also have in Christ Jesus our Lord, that every day I die.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
If, after the manner of men, I have fought with wild beasts at Ephesus, what is the advantage to me, if the dead rise not? Let us eat and drink, for tomorrow we die.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not deceived: evil communications corrupt good manners.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Awake up as you ought, and sin not; for some of you have not the knowledge of God. For shame to you, I say it.
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
But some one will say, How can the dead be raised up? and with what kind of body do they come?
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Simpleton! what you sow is not made alive, except it die.
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
And as to what you sow, you do not show the body which shall be produced, but the naked grain; it may be of wheat, or of any other kind:
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
but God gives it a body, as it has pleased him; and to each of the seeds, its proper body.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
All flesh is not the same flesh: but there is, indeed, one flesh of men, and another of beasts, and another of fishes, and another of fowls.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
And there are bodies celestial, and bodies terrestrial: but different, indeed, is the glory of the celestial, and that of the terrestrial.
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
The glory of the sun is one, and the glory of the moon is another, and the glory of the stars another; moreover, star excels star in glory.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Just so is the resurrection of the dead. It is sown in corruption--it is raised in incorruption:
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
it is sown in dishonor--it is raised in glory: it is sown in weakness--it is raised in power:
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
it is sown an animal body--it is raised a spiritual body. There is an animal body, and there is a spiritual body.
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
For thus it is written, "The first man, Adam, was made a living soul--the last Adam, a vivifying spirit."
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
However, that was not first, which is spiritual; but that which is animal, and then that which is spiritual.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
The first man, from the earth, was earthy; the second man is the Lord from heaven.
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
As was the earthy, so also are the earthy; and as is the heavenly, such also shall be heavenly.
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
For, as we have borne the image of the earthy, we shall also bear the image of the heavenly.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
And this I affirm, brethren, that flesh and blood can not inherit the kingdom of God; neither can corruption inherit incorruption.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
Behold, I tell you a secret: we shall not, indeed, all die; but we shall all be changed;
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
in a moment, in the twinkling of an eye, at the last trumpet; for it shall sound, and then the dead shall be raised incorruptible; and we shall be changed.
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
For this corruptible body, must put on incorruption; and this mortal body must put on immortality.
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
Now, when this corruptible body shall have put on incorruption, and this mortal body shall have put on immortality, then that saying of scripture shall be accomplished, "Death is swallowed up forever."
55 „Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?‟ (Hadēs )
Death! where is thy sting? Hades! where is thy victory? (Hadēs )
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
For the sting of death is sin, and the strength of sin is the law.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
Now thanks be to God, who gives us the victory through our Lord Jesus Christ.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Wherefore, my beloved brethren, be stable, unmoved; abounding in the work of the Lord at all times, knowing that your labor is not vain in the Lord.