1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
But I make known to you, brethren, the glad tidings which I announced to you, which also ye received, in which also ye stand,
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
by which also ye are saved, (if ye hold fast the word which I announced to you as the glad tidings, ) unless indeed ye have believed in vain.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
For I delivered to you, in the first place, what also I had received, that Christ died for our sins, according to the scriptures;
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
and that he was buried; and that he was raised the third day, according to the scriptures;
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
and that he appeared to Cephas, then to the twelve.
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
Then he appeared to above five hundred brethren at once, of whom the most remain until now, but some also have fallen asleep.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
Then he appeared to James; then to all the apostles;
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
and last of all, as to an abortion, he appeared to me also.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
For I am the least of the apostles, who am not fit to be called apostle, because I have persecuted the assembly of God.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
But by God's grace I am what I am; and his grace, which [was] towards me, has not been vain; but I have laboured more abundantly than they all, but not I, but the grace of God which [was] with me.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
Whether, therefore, I or they, thus we preach, and thus ye have believed.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
Now if Christ is preached that he is raised from among [the] dead, how say some among you that there is not a resurrection of [those that are] dead?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
But if there is not a resurrection of [those that are] dead, neither is Christ raised:
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
but if Christ is not raised, then, indeed, vain also [is] our preaching, and vain also your faith.
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
And we are found also false witnesses of God; for we have witnessed concerning God that he raised the Christ, whom he has not raised if indeed [those that are] dead are not raised.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
For if [those that are] dead are not raised, neither is Christ raised;
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
but if Christ be not raised, your faith [is] vain; ye are yet in your sins.
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Then indeed also those who have fallen asleep in Christ have perished.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
If in this life only we have hope in Christ, we are [the] most miserable of all men.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
(But now Christ is raised from among [the] dead, first-fruits of those fallen asleep.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
For since by man [came] death, by man also resurrection of [those that are] dead.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
For as in the Adam all die, thus also in the Christ all shall be made alive.
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
But each in his own rank: [the] first-fruits, Christ; then those that are the Christ's at his coming.
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Then the end, when he gives up the kingdom to him [who is] God and Father; when he shall have annulled all rule and all authority and power.
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
For he must reign until he put all enemies under his feet.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
[The] last enemy [that] is annulled [is] death.
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder”. Men naar han siger: „Alt er underlagt” — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
For he has put all things in subjection under his feet. But when he says that all things are put in subjection, [it is] evident that [it is] except him who put all things in subjection to him.
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
But when all things shall have been brought into subjection to him, then the Son also himself shall be placed in subjection to him who put all things in subjection to him, that God may be all in all.)
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
Since what shall the baptised for the dead do if [those that are] dead rise not at all? why also are they baptised for them?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
Why do we also endanger ourselves every hour?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
Daily I die, by your boasting which I have in Christ Jesus our Lord.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.”
If, [to speak] after the manner of man, I have fought with beasts in Ephesus, what is the profit to me if [those that are] dead do not rise? let us eat and drink; for to-morrow we die.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not deceived: evil communications corrupt good manners.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Awake up righteously, and sin not; for some are ignorant of God: I speak to you as a matter of shame.
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?”
But some one will say, How are the dead raised? and with what body do they come?
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Fool; what thou sowest is not quickened unless it die.
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
And what thou sowest, thou sowest not the body that shall be, but a bare grain: it may be of wheat, or some one of the rest:
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
and God gives to it a body as he has pleased, and to each of the seeds its own body.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
Every flesh [is] not the same flesh, but one [is] of men, and another flesh of beasts, and another [flesh] of birds, and another of fishes.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
And [there are] heavenly bodies, and earthly bodies: but different is the glory of the heavenly, different that of the earthly:
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
one [the] sun's glory, and another [the] moon's glory, and another [the] stars' glory; for star differs from star in glory.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
Thus also [is] the resurrection of the dead. It is sown in corruption, it is raised in incorruptibility.
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
It is sown in dishonour, it is raised in glory. It is sown in weakness, it is raised in power.
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
It is sown a natural body, it is raised a spiritual body: if there is a natural body, there is also a spiritual [one].
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;” den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
Thus also it is written, The first man Adam became a living soul; the last Adam a quickening spirit.
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
But that which is spiritual [was] not first, but that which is natural, then that which is spiritual:
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
the first man out of [the] earth, made of dust; the second man, out of heaven.
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
Such as he made of dust, such also those made of dust; and such as the heavenly [one], such also the heavenly [ones].
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
And as we have borne the image of the [one] made of dust, we shall bear also the image of the heavenly [one].
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
But this I say, brethren, that flesh and blood cannot inherit God's kingdom, nor does corruption inherit incorruptibility.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
Behold, I tell you a mystery: We shall not all fall asleep, but we shall all be changed,
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
in an instant, in [the] twinkling of an eye, at the last trumpet; for the trumpet shall sound, and the dead shall be raised incorruptible, and we shall be changed.
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
For this corruptible must needs put on incorruptibility, and this mortal put on immortality.
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.”
But when this corruptible shall have put on incorruptibility, and this mortal shall have put on immortality, then shall come to pass the word written: Death has been swallowed up in victory.
Where, O death, [is] thy sting? where, O death, thy victory? (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
Now the sting of death [is] sin, and the power of sin the law;
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
but thanks to God, who gives us the victory by our Lord Jesus Christ.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
So then, my beloved brethren, be firm, immovable, abounding always in the work of the Lord, knowing that your toil is not in vain in [the] Lord.
