1 Korinterne 15
1 Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg forkyndte eder, hvilket I ogsaa modtoge, i hvilket I ogsaa staa,
But I make known to you, brethren, the gospel that I preached to you, which also you received, in which also you stand,
2 ved hvilket I ogsaa frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det — ellers troede I forgæves.
by which also you are saved, if you hold fast the word which I preached to you, unless you believed in vain.
3 Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg ogsaa har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
For I delivered to you among the first things, that which I also received: That Christ died for our sins, according to the scriptures;
4 og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
and that he was buried; and that he rose again the third day, according to the scriptures;
5 og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
and that he was seen by Cephas, then by the twelve;
6 derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre paa een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
after that, he was seen by more than five hundred brethren at once, of whom the greater part remain till this day; but some have fallen asleep.
7 derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
After that, he was seen by James, then by all the apostles.
8 men sidst af alle blev han set ogsaa af mig som det ufuldbaarne Foster;
Last of all, he was seen by me also, as one untimely born.
9 thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
For I am the least of the apostles, and I am not worthy to be called an apostle, because I persecuted the church of God.
10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
But, by the grace of God, I am what I am; and his grace, which was bestowed on me, has not been bestowed in vain: but I have labored more abundantly than they all; not I, however, but the grace of God which was with me.
11 Hvad enten det da er mig eller de andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
Whether, therefore, I or they, so we preached, and so you believed.
12 Men naar der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
But if Christ is preached that he rose from the dead, how say some among you, that a resurrection of the dead is impossible?
13 Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
But if a resurrection of the dead is impossible, Christ has not been raised.
14 Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro ogsaa tom.
And if Christ has not been raised, then vain is our preaching, and vain also your faith.
15 Men vi blive da ogsaa fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, saafremt døde virkelig ikke oprejses.
We are, indeed, also found false witnesses of God; for we have testified against God, that he raised the Christ, whom he did not raise, if, indeed, the dead are not raised.
16 Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
For if the dead are not raised, Christ has not been raised;
17 Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; saa ere I endnu i eders Synder;
and if Christ has not been raised, your faith is vain; you are yet in your sins.
18 da gik altsaa ogsaa de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
Then, also, those who have fallen asleep in Christ have perished.
19 Have vi alene i dette Liv sat vort Haab til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
If in this life only we have hope in Christ, we are of all men the most miserable.
20 Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
But now, Christ has risen from the dead, the first-fruits of those who slept.
21 Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er ogsaa dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
For, since through man came death, through man comes also the resurrection of the dead.
22 Thi ligesom alle dø i Adam, saaledes skulle ogsaa alle levendegøres i Kristus.
For, as in Adam all die, so, also, in Christ shall all be made alive:
23 Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
but each in his own order; Christ the first-fruit, afterward, those who are Christ’s at his coming.
24 Derpaa kommer Enden, naar han overgiver Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
Then comes the end, when he shall have delivered up the kingdom to God, even the Father; when he shall have put down every principality and authority and power:
25 Thi han bør være Konge, indtil han faar lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
for he must reign till he has put all enemies under his feet.
26 Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
The last enemy, Death, shall be destroyed.
27 Han har jo „lagt alle Ting under hans Fødder‟. Men naar han siger: „Alt er underlagt‟ — aabenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt —
For he has put all things under his feet. But when the scripture says, that all things are put under him, it is evident that he is excepted, who did put all things under him.
28 naar da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal ogsaa Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
And when all things shall have been put under him, then, also, shall the Son himself be subjected to him that did put all things under him, that God may be the all in all.
29 Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
For else, what shall those do, who are immersed for the dead, if the dead rise not at all? Why, then, are they immersed for the dead?
30 Hvorfor udsætte da ogsaa vi os hver Time for Fare?
And why are we in danger every hour?
31 Jeg dør daglig, saa sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
I protest, by the joy which I have over you in Christ Jesus our Lord, I die daily.
32 Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg saa deraf? Dersom døde ikke oprejses, da „lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi.‟
If, to speak as a man, I have fought with wild beasts at Ephesus, what advantage is it to me, if the dead rise not? Let us eat and drink, for to-morrow we die.
33 Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
Be not deceived: Evil communications corrupt good manners.
34 Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
Awake, as you should, to soberness, and sin not; for some have not the knowledge of God. I speak this to your shame.
35 Men man vil sige: „Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?‟
But some one will say: How are the dead raised up? and with what body do they come?
36 Du Daare! det, som du saar, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Thoughtless man! That which you sow is not made alive, unless it die;
37 Og hvad du end saar, da saar du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
and as to that which you sow, you sow not the body that shall be produced, but the naked grain, it may be of wheat, or of some other grain:
38 Men Gud giver det et Legeme, saaledes som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
but God gives it a body, as it pleases him; and to every seed, its proper body.
39 Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fiskes.
All flesh is not the same flesh; but there is one flesh of men, another of beasts, another of fishes, and another of birds.
40 Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
There are also bodies celestial, and bodies terrestrial: but the glory of the celestial is one, and that of the terrestrial is another.
41 Een er Solens Glans og en anden Maanens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
There is one glory of the sun, and another glory of the moon, and another glory of the stars; for star differs from star in glory.
42 Saaledes er det ogsaa med de dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
So, also, is the resurrection of the dead. It is sown in corruption, it is raised in incorruption:
43 det saaes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
it is sown in dishonor, it is raised in glory: it is sown in weakness, it is raised in power:
44 der saaes et sjæleligt Legeme, der oprejses et aandeligt Legeme. Naar der gives et sjæleligt Legeme, gives der ogsaa et aandeligt.
it is sown an animal body, it is raised a spiritual body. There is an animal body, and there is a spiritual body.
45 Saaledes er der ogsaa skrevet: „Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl; ‟ den sidste Adam blev til en levendegørende Aand.
So, also, it is written: The first man Adam became a living soul, the last Adam a life-giving spirit.
46 Men det aandelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det aandelige.
But that was not first which is spiritual, but that which is animal; and afterward that which is spiritual.
47 Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
The first man is of the earth, earthy; the second man, the Lord from heaven.
48 Saadan som den jordiske var, saadanne ere ogsaa de jordiske; og saadan som den himmelske er, saadanne ere ogsaa de himmelske.
As the earthy man was, such also are the earthy; and as the heavenly man is, such also shall the heavenly be.
49 Og ligesom vi have baaret den jordiskes Billede, saaledes skulle vi ogsaa bære den himmelskes Billede!
And as we have borne the image of the earthy, we shall also bear the image of the heavenly.
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
But this I say, brethren, that flesh and blood can not inherit the kingdom of God, nor does corruption inherit incorruption.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles,
Behold, I declare to you a mystery. We shall not all sleep, but we shall all be changed
52 i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
in a moment, in the twinkling of an eye, at the last trumpet: For the trumpet shall sound, and the dead shall be raised incorruptible, and we shall be changed.
53 Thi dette forkrænkelige maa iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
For this corruptible body must put on incorruptibility; and this mortal body must put on immortality.
54 Men naar dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: „Døden er opslugt til Sejr.‟
And when this corruptible body shall have put on incorruptibility, and this mortal body shall have put on immortality, then shall come to pass the word that is written: Death is swallowed up in victory.
O Death, where is thy sting? O Hades, where is thy victory? (Hadēs g86)
56 Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
The sting of death is sin; and the strength of sin is the law.
57 Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
But thanks be to God, who gives us the victory through our Lord Jesus Christ.
58 Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
Therefore, my beloved brethren, be firm, immovable, always abounding in the work of the Lord; for you know that your labor is not in vain in the Lord.
