1 Korinterne 13
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
Miriem chongngei le vântîrtonngei chongin thurchi misîr thei khom ronga lungkhamna ko dôn nônchu, ko chongngei hih jâmluong miring aninônchu sûmeng tôk miring angin kêng ani rang.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
Thurchi misîr theina neinunpêk dôn khom ronga; chong inthupngei murdi rietheina le rietnangei nâm dôn khom ronga; muolngei thînpai theina taksônna dôn khom ronga aniatachu lungkhamna ko dôn nônchu, ite ni mu-ung.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
Inriengngei rangin ko dôn murdi pêk khom inlang, male ka takpum tena khom kâng let rangin ka takpumpui pêk khom inlang, lungkhamna ko dôn nônchu ite a satna om mak.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
Lungkhamna chu atuongdiera male moroina adôna; narsa ngâi maka, inpâk ngâi maka, omin-ân tho ngâi maka;
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
Lungkhamnân chu omsaloingei tho ngâi maka, ama satna rang rok ngâi mak, a ningthik ngâi mak; dikloinangei mindon tit ngâi mak;
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
Lungkhamnân chu saloina arâisân ngâi mak, aniatachu, chongdika kêng arâisân ngâi.
7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
Lungkhamnân chu atuong zajâma; a taksônna ngei, a sabeina ngei le atuongtheina ngeia duoi ngâi mak.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
Lungkhamna hih kumtuonga om ani. Thurchi misîrnangei hih om khom senla la min mong nîng atih; rietloi chongngeia manboipêkngei hih om khom senla, la mong an tih; rietna hih om khom senla lan mang atih.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
Akiploiin ei rieta akiploiin thurchingei ei misîr ngâia;
10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
hannirese akipphar hih ajuong tika chu akiploi hih inmang atih zoi.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
Nâipang ki ni lâihan chu, ko chongngei, ko khorietnangei le ki mindonnangei khom nâi ânpanga; aniatachu atûn chu ulien ki ni zoi sikin nâipang tho ngâi hah chu ka mâk zoi ani.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
Atûna ei mu hih chu lîmena rimil ânlangdap angin ania; nangkana chu mâi-intongin la mûng ei tih. Atûna ki riet hih chu akiploi ania; nangkana chu kip atih zoi, Pathien'n keima ni rietna akipphar anghan.
13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
Mangei inthum: taksôna, sabeina, le lungkhamna ngei hi chu omtit atih; male mangei lâia aroiinpuitak chu lungkhamna hih ani.
