1 Korinterne 13
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
Neingate ninchova munjovele inchavanu ninchavasuhwa pu neingave neilimbula lugano, puniva neivile khyuma eikhikuta vuvule.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
Nukhuta neilineikhikungilwa eikhyavunya malago nuvumanyi uwayieilweli uvuleikhuvutitu nuluhala, nukhuta neilinu lweideekho ulwa khuhamya ifyamba. Puleino neingave neilenchila lugano une pusaneilikhinu.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
Putute nihumya ikhyuma khyango khyooni nukhuvmisya avaganchu nu pungave nikhunumya umbeili gwango punienya nyiwe umwoto, puneingave neilembula lugano sayikhu mbumbuleila khinu.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
ulugano lwisipa hange lutungila salukhiginia. Salukhito ncha luleinchila matingo.
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
Luleinchila vugalagala salulonda imbombo incha lwene lwene. Salwivawa khimbeivembeive hange saluvalila uvuvivi.
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
Saluhovokha uvusyovi puleino luhovokha mumbwayie lweli.
7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
Lelugano lwisipa gooni lukhwi deekha gooni, luleinuvukifu khumbombo nchooni hange lukhwidehana khu mbombo nchooni.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
Ulugano salwiduga eingave khulinuvumanyi wa malago wooni wiluta, eingave khuli njovele nchiduga eingave khulifyavumanyi filuta.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
Ulwa khuva tukhimanyile panini, tuvomba uvunyamalago panini.
10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
Puyakhiva yiekhwincha yiela eiyinogelanile, yiela iyiesayienogelanile yiluta.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
Upuniale deebe nia njovaga ndu mwana, niliekhusaga ndu mwana, niavile neivile munu mbaha neikhagaveikha aga khuvulali agavudebe.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
Ulwa khuva leino twilola ndeikhilolelo ndeisula eiya muhisi puleino useikhi gula yatulolanaga khumiho, puleino neikhimanyi padebe pu useikhi gula yanikhukhimanya fincho nduvu une neima nyikhikhe fincho.
13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
Pu leino aga gadatu yagita maga ulweidekho, uluhuveilo nulugano, puleino elivaha ukhulutiila gooni ulugano.
