< 1 Korinterne 13 >
1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.
If I can speak with the tongues of men and of angels, but am destitute of Love, I have but become a loud-sounding trumpet or a clanging cymbal.
2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.
If I possess the gift of prophecy and am versed in all mysteries and all knowledge, and have such absolute faith that I can remove mountains, but am destitute of Love, I am nothing.
3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.
And if I distribute all my possessions to the poor, and give up my body to be burned, but am destitute of Love, it profits me nothing.
4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,
Love is patient and kind. Love knows neither envy nor jealousy. Love is not forward and self-assertive, nor boastful and conceited.
5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;
She does not behave unbecomingly, nor seek to aggrandize herself, nor blaze out in passionate anger, nor brood over wrongs.
6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;
She finds no pleasure in injustice done to others, but joyfully sides with the truth.
7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.
She knows how to be silent. She is full of trust, full of hope, full of patient endurance.
8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;
Love never fails. But if there are prophecies, they will be done away with; if there are languages, they will cease; if there is knowledge, it will be brought to an end.
9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;
For our knowledge is imperfect, and so is our prophesying;
10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.
but when the perfect state of things is come, all that is imperfect will be brought to an end.
11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.
When I was a child, I talked like a child, felt like a child, reasoned like a child: when I became a man, I put from me childish ways.
12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.
For the present we see things as if in a mirror, and are puzzled; but then we shall see them face to face. For the present the knowledge I gain is imperfect; but then I shall know fully, even as I am fully known.
13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.
And so there remain Faith, Hope, Love--these three; and of these the greatest is Love.