1 Korinterne 13

1 Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

If I speak with the tongues of men and of angels, but have not love, I am become sounding brass or a clanging cymbal.

2 Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

And if I have prophecy, and know all mysteries and all knowledge, and if I have all faith, so as to remove mountains, but have not love, I am nothing.

3 Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

And if I shall dole out all my goods in food, and if I deliver up my body that I may be burned, but have not love, I profit nothing.

4 Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

Love has long patience, is kind; love is not emulous [of others]; love is not insolent and rash, is not puffed up,

5 gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

does not behave in an unseemly manner, does not seek what is its own, is not quickly provoked, does not impute evil,

6 glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

does not rejoice at iniquity but rejoices with the truth,

7 den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

bears all things, believes all things, hopes all things, endures all things.

8 Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;

Love never fails; but whether prophecies, they shall be done away; or tongues, they shall cease; or knowledge, it shall be done away.

9 thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

For we know in part, and we prophesy in part:

10 men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.

but when that which is perfect has come, that which is in part shall be done away.

11 Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

When I was a child, I spoke as a child, I felt as a child, I reasoned as a child; when I became a man, I had done with what belonged to the child.

12 Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

For we see now through a dim window obscurely, but then face to face; now I know partially, but then I shall know according as I also have been known.

13 Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.

And now abide faith, hope, love; these three things; and the greater of these [is] love.