1 Korinterne 12

1 Men hvad de aandelige Gaver angaar, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.

he bhrAtaraH, yUyaM yad AtmikAn dAyAn anavagatAstiShThatha tadahaM nAbhilaShAmi|

2 I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder.

pUrvvaM bhinnajAtIyA yUyaM yadvad vinItAstadvad avAkpratimAnAm anugAmina Adhbam iti jAnItha|

3 Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Aand, siger: „Jesus er en Forbandelse, ‟ og ingen kan sige: „Jesus er Herre‟ uden ved den Helligaand.

iti hetorahaM yuShmabhyaM nivedayAmi, IshvarasyAtmanA bhAShamANaH ko. api yIshuM shapta iti na vyAharati, punashcha pavitreNAtmanA vinItaM vinAnyaH ko. api yIshuM prabhuriti vyAharttuM na shaknoti|

4 Der er Forskel paa Naadegaver, men det er den samme Aand;

dAyA bahuvidhAH kintveka AtmA

5 og der er Forskel paa Tjenester, og det er den samme Herre;

paricharyyAshcha bahuvidhAH kintvekaH prabhuH|

6 og der er Forskel paa kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle.

sAdhanAni bahuvidhAni kintu sarvveShu sarvvasAdhaka Ishvara ekaH|

7 Men til enhver gives Aandens Aabenbarelse til det, som er gavnligt.

ekaikasmai tasyAtmano darshanaM parahitArthaM dIyate|

8 En gives der nemlig ved Aanden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Aand;

ekasmai tenAtmanA j nAnavAkyaM dIyate, anyasmai tenaivAtmanAdiShTaM vidyAvAkyam,

9 en anden Tro i den samme Aand; en anden Gaver til at helbrede i den ene Aand;

anyasmai tenaivAtmanA vishvAsaH, anyasmai tenaivAtmanA svAsthyadAnashaktiH,

10 en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Aander; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale.

anyasmai duHsAdhyasAdhanashaktiranyasmai cheshvarIyAdeshaH, anyasmai chAtimAnuShikasyAdeshasya vichArasAmarthyam, anyasmai parabhAShAbhAShaNashaktiranyasmai cha bhAShArthabhAShaNasAmaryaM dIyate|

11 Men alt dette virker den ene og samme Aand, som uddeler til enhver især, efter som han vil.

ekenAdvitIyenAtmanA yathAbhilASham ekaikasmai janAyaikaikaM dAnaM vitaratA tAni sarvvANi sAdhyante|

12 Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, saaledes ogsaa Kristus.

deha ekaH sannapi yadvad bahva Ngayukto bhavati, tasyaikasya vapuSho. a NgAnAM bahutvena yadvad ekaM vapu rbhavati, tadvat khrIShTaH|

13 Thi med een Aand bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Aand at drikke.

yato heto ryihUdibhinnajAtIyadAsasvatantrA vayaM sarvve majjanenaikenAtmanaikadehIkR^itAH sarvve chaikAtmabhuktA abhavAma|

14 Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.

ekenA Ngena vapu rna bhavati kintu bahubhiH|

15 Dersom Foden vilde sige: „Fordi jeg ikke er Haand, hører jeg ikke til Legemet, ‟ saa ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet.

tatra charaNaM yadi vadet nAhaM hastastasmAt sharIrasya bhAgo nAsmIti tarhyanena sharIrAt tasya viyogo na bhavati|

16 Og dersom Øret vilde sige: „Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet, ‟ saa ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet.

shrotraM vA yadi vadet nAhaM nayanaM tasmAt sharIrasyAMsho nAsmIti tarhyanena sharIrAt tasya viyogo na bhavati|

17 Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten?

kR^itsnaM sharIraM yadi darshanendriyaM bhavet tarhi shravaNendriyaM kutra sthAsyati? tat kR^itsnaM yadi vA shravaNendriyaM bhavet tarhi ghraNendriyaM kutra sthAsyati?

18 Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, paa Legemet, efter som han vilde.

kintvidAnIm IshvareNa yathAbhilaShitaM tathaivA Ngapratya NgAnAm ekaikaM sharIre sthApitaM|

19 Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?

tat kR^itsnaM yadyekA NgarUpi bhavet tarhi sharIre kutra sthAsyati?

20 Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.

tasmAd a NgAni bahUni santi sharIraM tvekameva|

21 Øjet kan ikke sige til Haanden: „Jeg har dig ikke nødig, ‟ eller atter Hovedet til Fødderne: „Jeg har eder ikke nødig.‟

ataeva tvayA mama prayojanaM nAstIti vAchaM pANiM vadituM nayanaM na shaknoti, tathA yuvAbhyAM mama prayojanaM nAstIti mUrddhA charaNau vadituM na shaknotiH;

22 Nej, langt snarere ere de Lemmer paa Legemet nødvendige, som synes at være de svageste,

vastutastu vigrahasya yAnya NgAnyasmAbhi rdurbbalAni budhyante tAnyeva saprayojanAni santi|

23 og de, som synes os mindre ærefulde paa Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed;

yAni cha sharIramadhye. avamanyAni budhyate tAnyasmAbhiradhikaM shobhyante| yAni cha kudR^ishyAni tAni sudR^ishyatarANi kriyante

24 de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet saaledes, at han tillagde det ringere mere Ære;

kintu yAni svayaM sudR^ishyAni teShAM shobhanam niShprayojanaM|

25 for at der ikke skal være Splid i Legemet, men for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre;

sharIramadhye yad bhedo na bhavet kintu sarvvANya NgAni yad aikyabhAvena sarvveShAM hitaM chintayanti tadartham IshvareNApradhAnam AdaraNIyaM kR^itvA sharIraM virachitaM|

26 og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.

tasmAd ekasyA Ngasya pIDAyAM jAtAyAM sarvvANya NgAni tena saha pIDyante, ekasya samAdare jAte cha sarvvANi tena saha saMhR^iShyanti|

27 Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især.

yUya ncha khrIShTasya sharIraM, yuShmAkam ekaikashcha tasyaikaikam a NgaM|

28 Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.

kechit kechit samitAvIshvareNa prathamataH preritA dvitIyata IshvarIyAdeshavaktArastR^itIyata upadeShTAro niyuktAH, tataH paraM kebhyo. api chitrakAryyasAdhanasAmarthyam anAmayakaraNashaktirupakR^itau lokashAsane vA naipuNyaM nAnAbhAShAbhAShaNasAmarthyaM vA tena vyatAri|

29 Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger?

sarvve kiM preritAH? sarvve kim IshvarIyAdeshavaktAraH? sarvve kim upadeShTAraH? sarvve kiM chitrakAryyasAdhakAH?

30 mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge?

sarvve kim anAmayakaraNashaktiyuktAH? sarvve kiM parabhAShAvAdinaH? sarvve vA kiM parabhAShArthaprakAshakAH?

31 Men tragter efter de største Naadegaver! Og ydermere viser jeg eder en ypperlig Vej.

yUyaM shreShThadAyAn labdhuM yatadhvaM| anena yUyaM mayA sarvvottamamArgaM darshayitavyAH|