1 Korinterne 12
1 Men hvad de aandelige Gaver angaar, Brødre! vil jeg ikke, at I skulle være uvidende.
Amadi, Esa Chiiala lakkot tiit sen ih raanghan ah amah.
2 I vide, at da I vare Hedninger, droges I hen til de stumme Afguder, som man drog eder.
Sen loong ah ih jat ehan rangnak mina ang tokdoh, tekmang tongmih rang ah soom anno maama thungthung ih moong reeraang katan.
3 Derfor kundgør jeg eder, at ingen, som taler ved Guds Aand, siger: „Jesus er en Forbandelse, ‟ og ingen kan sige: „Jesus er Herre‟ uden ved den Helligaand.
Sen loong asuh arah baat rumhala o bah uh Rangte Chiiala ih panha, erah mina ih mabah uh emah taliika ang ah. “Jisu etek toom e ah” nyia Esa Chiiala ih lapanka bah ah o eh uh “Jisu ajuuba Teesu” ngeh ih tadong jengka ang ah.
4 Der er Forskel paa Naadegaver, men det er den samme Aand;
Esa Chiiala lakkot ah phoosiit tah angka, erabah uh Chiiala abah phoosiit.
5 og der er Forskel paa Tjenester, og det er den samme Herre;
Mootkaat pakna ah phoosiit tah angka, erabah uh Teesu wasiit mootkaat kala.
6 og der er Forskel paa kraftige Gerninger, men det er den samme Gud, som virker alt i alle.
Mootkaat pakna jen mokala ah phoosiit tah angka, enoothong erarah Rangte ih erah mootkaat ah jen pakna suh jatthuk ha.
7 Men til enhver gives Aandens Aabenbarelse til det, som er gavnligt.
Mirep suh ese ang raangtaan ih ma lam nawa ih ang abah uh Chiiala warep damdi roong tongla.
8 En gives der nemlig ved Aanden Visdoms Tale; en anden Kundskabs Tale ifølge den samme Aand;
Mina wasiit suh tiitkhaap baat suh Chiiala ih mongtham ese koha, eno erarah Chiiala ih wahoh suh mongtham tiit jen baat thuk ha.
9 en anden Tro i den samme Aand; en anden Gaver til at helbrede i den ene Aand;
Chiiala esiit ih wasiit suh rapne mi laalomjih koha, wahoh suh ah khoisat jen deesiit theng chaan koha.
10 en anden at udføre kraftige Gerninger; en anden profetisk Gave; en anden at bedømme Aander; en anden forskellige Slags Tungetale; en anden Udlægning af Tungetale.
Chiiala ih wasiit suh mih paatjaajih jen noisok suh chaan koha; wahoh suh Rangte tiit jen baatjih lakkot ah koha; eno mararah asuh ah tiimjaat Chiiala nawa ra hala, erah jen dan jatthuk ha. Mina wasiit suh lajatjih jengjeng thukla, eno wahoh suh langla erah tiim suh liiha ngeh ih mi toombaat thuk ha.
11 Men alt dette virker den ene og samme Aand, som uddeler til enhver især, efter som han vil.
Enoothong Chiiala esiit ih erah loong ah mokala; heh ih mamah thunha, wasiit wasiit mina suh jihoh jihoh lakkot koha.
12 Thi ligesom Legemet er eet og har mange Lemmer, men alle Legemets Lemmer, skønt de ere mange, dog ere eet Legeme, saaledes ogsaa Kristus.
Kristo ah sakpuh esiit likhiik, erah di hephaak hetaang hantek je ah; hephaak hetaang jihoh jihoh nawa roop abah uh, hesakpuh ah esiit.
13 Thi med een Aand bleve vi jo alle døbte til at være eet Legeme, hvad enten vi ere Jøder eller Grækere, Trælle eller frie; og alle fik vi een Aand at drikke.
Erah likhiikkhiik ih, seng loongtang, Jehudi angkoji adoleh Ranglajatte angkoji, dah angkoji adoleh maama pongwan angkoji, Chiiala phoosiit ih juutem thuk tahe eno Chiiala esiit jok thuk hali.
14 Legemet er jo heller ikke eet Lem, men mange.
Sakpuh ah hephaak hetaang esiit nawa ih luulu tahoonka, enoothong erah di hephaak hetaang hantek roopla.
15 Dersom Foden vilde sige: „Fordi jeg ikke er Haand, hører jeg ikke til Legemet, ‟ saa ophører den dog ikke derfor at høre til Legemet.
Lah ih mok li ah, “Ngah lak tah angkang, erah raangtaan ih ngah sakpuh damdoh taroong roopkang,” taatli abah uh sakpuh nawa jihoh tami hoonka.
16 Og dersom Øret vilde sige: „Fordi jeg ikke er Øje, hører jeg ikke til Legemet, ‟ saa ophører det dog ikke derfor at høre til Legemet.
Eno na rah ih mokli ah, “Ngah mik tah angkang, erah thoidi ngah sakpuh raangtaan tah angkang,” erabah uh sakpuh nawa ehoh tami ang thukka.
17 Dersom hele Legemet var Øje, hvor blev da Hørelsen? Dersom det helt var Hørelse, hvor blev da Lugten?
Sakpuh thoontang mik mok ang thengta bah, mamah mi chaat ah? Adoleh na luulu mok angta bah, mamah mi choting ah?
18 Men nu har Gud sat Lemmerne, ethvert af dem, paa Legemet, efter som han vilde.
Enoothong, jihoh jihoh hephaak hetaang loong ah Rangte ih hethung hoon hoon ih marah doh angtheng ah erah di donghoonta.
19 Men dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?
Hephaak hetaang esiit luulu mok angta bah mabah uh hesakpuh tami ang thengta!
20 Nu er der derimod mange Lemmer og dog kun eet Legeme.
Erah thoidi, hephaak hetaang hantek ih ang kano, sakphu esiit ih hoonla.
21 Øjet kan ikke sige til Haanden: „Jeg har dig ikke nødig, ‟ eller atter Hovedet til Fødderne: „Jeg har eder ikke nødig.‟
Mik ih lak suh mabah uh tajen liika, “Ngah ih an tajamra!” Adoleh khoh ih lah suh tami liika, “Ngah ih an tajamra!”
22 Nej, langt snarere ere de Lemmer paa Legemet nødvendige, som synes at være de svageste,
Erah khodi, hephaak hetaang marah ehinthoon liihi mudoh sakpuh ah tami angka;
23 og de, som synes os mindre ærefulde paa Legemet, dem klæde vi med des mere Ære; og de Lemmer, vi blues ved, omgives med desto større Blufærdighed;
eno hephaak hetaang marah ehinthoon liihi erah ah ehan sokboi theng ih hoonla; adoleh marah sok suh lajaaseeka erah ah ehan choomhoon theng ih hoonla,
24 de derimod, som vi ikke blues ved, have det ikke nødig. Men Gud har sammenføjet Legemet saaledes, at han tillagde det ringere mere Ære;
marah hephaak hetaang jaaseethoon ah erah ba choomhoon theng tah angka. Rangte heh teeteewah ih hephaak hetaang loong ah loongtang esiit ih esiit sokboimui suh maradoh angtheng ah erah di hoonta.
25 for at der ikke skal være Splid i Legemet, men for at Lemmerne skulle have samme Omsorg for hverandre;
Erah raangtaan ih hesakpuh adi tiim uh tadanka, erah nang ebah hephaak hetaang loongtang esiit raangtaan ih mokala.
26 og hvad enten eet Lem lider, lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver hædret, glæde alle Lemmerne sig med.
Hesakpuh dowa hephaak esiit mok sat abah, hephaak hetaang ehoh loong ah uh esat e ah; hephaak esiit ah egu ih abah, hephaak hetaang ehoh loong ah roong tenroon eh ah.
27 Men I ere Kristi Legeme, og Lemmer enhver især.
Sen loong ah Kristo sakpuh, nyia sen loong ah esiit esiit hephaak hetaang.
28 Og nogle satte Gud i Menigheden for det første til Apostle, for det andet til Profeter, for det tredje til Lærere, dernæst kraftige Gerninger, dernæst Gaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, og forskellige Slags Tungetale.
Chaas ni Rangte ih herit herit ih thiinha: Jakhothoon ah heh kaamwah loong ah, ritnyi adi khowah loong ah, ritjom adi nyootte loong ah, erah lih adi epaatjaajih jen reete loong ah, erah lih adi khoisatte jen deesiit theng chaan koha loong ah adoleh mih jen chosok ha loong ah adoleh halam jen phansiitte loong ah adoleh jengkhaap lajatjih jeng jengte loong ah.
29 Mon alle ere Apostle? mon alle ere Profeter? mon alle ere Lærere? mon alle gøre kraftige Gerninger?
Neng loong thoontang kamwah tah angka adoleh khowah loong adoleh nyootte loong totoh tah angka. Epaatja theng jen re suh chaan thoontang suh takoka
30 mon alle have Gaver til at helbrede? mon alle tale i Tunger? mon alle udlægge?
adoleh khoisat jen deesiit suh, lajatjih jeng mi jeng suh, adoleh erah tiim suh liiha erah mi toombaatte tah angka.
31 Men tragter efter de største Naadegaver! Og ydermere viser jeg eder en ypperlig Vej.
Erah raangtaan ih, sen ih elongthoon lakkot loong ah chosuh samthun an. Erabah uh, eseethoon, abah arah lampo ah.
