1 Korinterne 11
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!
Hei haꞌi conto mia au, ma tao tungga au dala masodꞌa ngga. Huu au haꞌi conto mia Kristus, ma tao tungga E.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
Au koa nggi, huu mae onaꞌ bee o, hei misinedꞌa au mikindooꞌ a. Boe ma basa dalaꞌ fo unori neu nggi, ama feꞌe tao tungga boe. Naa malolen seli!
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
Te au ae fee nesenenedꞌaꞌ neu nggi soꞌal dalaꞌ sa taꞌo ia: afiꞌ liliiꞌ hei mia bee ima. Touꞌ mana mamahereꞌ a, naꞌoka sia Kristus mana dadꞌi eni malanggan. Inaꞌ dadꞌi laoꞌ mia touꞌ. Boe ma Kristus nema mia Lamatualain.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Naa! Touꞌ afiꞌ mboti langgan leleꞌ eni hule-oꞌe ma dui-bꞌengga Lamatualain hehelu-fufulin. Huu naa onaꞌ eni naꞌamamaeꞌ Kristus, huu eni nda fee hadꞌa-hormat tungga hita hadꞌa-dalan sa.
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
Te inaꞌ musi mboti langgan leleꞌ eni hule-oꞌe, do leleꞌ eni dui-bꞌengga Lamatualain hehelu-fufulin. Te hokoꞌ, na, naa onaꞌ eni tao naꞌamamaeꞌ saon, huu eni nda tao tungga hita hadꞌa-dalan sa. Boe ma eni o tao naꞌamamaeꞌ baliꞌ aon, onaꞌ inaꞌ mana eu hendi langga fulun.
6 Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Huu mete ma hambu inaꞌ nda nau mboti langgan sa, fo dadꞌi tatandaꞌ oi, eni fee hadꞌa-hormat neu saon sa, na, malole lenaꞌ nggute naꞌaꞌeꞌeku langga fulun. Te mete ma ana medꞌa nae langga mbolin tao eni mae, malole lenaꞌ mboti langgan.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
Sobꞌa duꞌa taꞌo ia: touꞌ nda parlu mboti langgan sa, huu Lamatualain tao touꞌ ra tungga Eni mata aon. Naeni de touꞌ dadꞌi buna-bꞌoaꞌ mana natudꞌu Lamatualain manaselin. Boe ma inaꞌ dadꞌi buna-bꞌoaꞌ mana natudꞌu touꞌ ra manaselin.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
Huu leleꞌ Lamatualain naꞌadꞌadꞌadꞌiꞌ raefafoꞌ ia, Ana nda tao touꞌ mia inaꞌ sa. Te Ana tao inaꞌ mia touꞌ a.
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Boe ma Ana nda tao touꞌ fee inaꞌ sa. Te Ana tao inaꞌ fee touꞌ.
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
Dadꞌi malole lenaꞌ inaꞌ mboti langgan, fo atahori bubꞌuluꞌ rae, eni hule-oꞌe dui-bꞌengga Lamatualain hehelu-fufulin nendiꞌ eni hak na, tungga matetun. Ate nara mia sorga o bubꞌuluꞌ taꞌo naa boe.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Te mete ma nenepaꞌaꞌ ro Lamatualain, inaꞌ do touꞌ nda rambariiꞌ mesaꞌ se sa.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Mia teterin, Lamatualain tao inaꞌ mia touꞌ. Te basa naa ma, inaꞌ mana bonggi nala touꞌ. Ma Lamatualain mana tao de basaꞌ e dadꞌi.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Hei duꞌa sobꞌa dei! Mete ma inaꞌ hule-oꞌe mbali Lamatualain, ma nda mboti langgan sa, tungga hei na, naa maloleꞌ, do hokoꞌ?
14 Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
Tungga hei hadꞌa ma sia kota Korintus, mete ma touꞌ langga fulu naruꞌ, naa tao naꞌamamaeꞌ e, do?
15 men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
Te mete ma inaꞌ langga fulun naruꞌ eni malolen seli, to? Lamatualain fee ne langga fulu naruꞌ fo mboti nala langgan. Naa fo matetuꞌ.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
Te mete ma hambu atahori rae rareresi rakandooꞌ a soꞌal dalaꞌ ia, misinedꞌa te, mia hai mana dadꞌi malangga, ma mia atahori saraniꞌ ra sia bee-bꞌee, ia eni hai hadꞌa-dalan.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
Leleꞌ ia, au ae olaꞌ seluꞌ dalaꞌ esa fai. Sia dalaꞌ ia, au nda koa-boꞌu nggi sa. Huu leleꞌ hei miꞌibꞌue, ama nda tao tungga ndoo-tetuꞌ a sa, te ama boe mimue-mianggi fai.
18 For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Fefeun, au rena oi, leleꞌ hei miꞌibꞌue tao kasasiꞌ, ama bingga-banggi. Ruma mia au renaꞌ naa ra, neꞌo tebꞌe.
19 Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
(Memaꞌ, huu hei esa-esaꞌ dalam naa, dei fo naa natudꞌu seka mana tebꞌe-tebꞌeꞌ rena neu hita Lamatuan, ma seka nda nau rena neu E sa.)
20 Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
Leleꞌ hei atahori saraniꞌ ra mia miꞌibꞌue sia Lamatuaꞌ mein, hei musi misinedꞌa Lamatuaꞌ Yesus. Naa fo matetuꞌ. Te hei nda tao taꞌo naa sa.
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
Eni bukti na, naeni leleꞌ hei endoꞌ mia, ruma nda rahani atahori laen ra sa, ruma raa no bare-naꞌo, ma ruma fai rinu mafu. De atahori laen ra ruma nda hambu sa, de ara ndoe rala seli.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Taꞌo bee ia!? Hei nda maumeꞌ fo mia-minu sia naa sa, do? Do, ama miꞌena masud mae tao milutu Lamatuaꞌ atahori sarani nara nara malolen? Do, mae tao miꞌimamaeꞌ atahori mana tudꞌa-loloeꞌ ra? Hei nau au olaꞌ taꞌo bee fai? Nau au koa nggi sia dalaꞌ ia, do? Afiꞌ duduꞌa taꞌo naa, o!
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
Lamatuaꞌ Yesus mesaꞌ ne nafadꞌe memaꞌ dalaꞌ ia neu au, de au fee neu nggi fai. Oi, leleꞌ atahori rahehere rae tao risa E, tetembaꞌ naa, Ana haꞌi nala roti balok esa.
24 takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!‟
Boe ma Ana hule-oꞌe noꞌe makasi mbali Lamatualain. Basa de Ana nafadꞌe ana mana tungga nara nae, “Mia roti ia. Huu ia Au ao ngga. Dei fo ara tao ralutu ao Ngga fee neu nggi. Dadꞌi ama musi mia roti ia fo misinedꞌa Au.”
25 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!‟
Leleꞌ ara raa basa ma, Ana o tao onaꞌ naa boe neu nggalas oe anggor nae, “Oe anggor ia sosoan, naeni: Lamatualain nau paꞌa hehelu-fufuli feuꞌ no nggi. Boe ma Au musi fee raa ngga nandali losa mate dei, naa fo hehelu-fufuliꞌ naa feꞌe dadꞌi ena. De mete ma hei minu anggor onaꞌ ia, na, musi misinedꞌa Au mamate ngga.”
26 Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
Leleꞌ hei mia roti onaꞌ ia ma minu mia nggelas onaꞌ ia, losa Lamatuaꞌ baliꞌ nema, naa onaꞌ hei dui-bꞌengga seluꞌ soꞌal Eni mamaten.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Naa! Huu naa, mete ma hambu atahori naa roti ma ninu anggor mia nggalas naa fo nasanedꞌa hita Lamatuan, te ralan nda matetuꞌ sa naa, dei fo Lamatualain hukun e. Huu naa, Lamatuaꞌ Yesus aon ma raan. Dadꞌi mete ma atahori ralan nda matetuꞌ sa, na, ana nda nandaa naa ma ninu sia naa sa, huu naa tao neꞌemutis neu Lamatuaꞌ Yesus.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Malole lenaꞌ, atahori esa-esaꞌ paresaꞌ ralan dei. Basaꞌ fo, mete ma ana namahere tebꞌe nae ralan ndoos ena, dei fo feꞌe na naa roti ma ninu oe anggor naa.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
Te hambu atahori raa ma rinu te rala nara nda matetuꞌ sa. Huu ara duꞌa rae, “Yesus mamaten, nda naꞌena sosoan saa sa boe. Yesus aon nda naꞌena sosoaꞌ neu au sa.” De atahori onaꞌ naa lemba-doi sosoeꞌ ao nara, huu dei fo ara hambu huku-dokiꞌ.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
Naeni de sia taladꞌa mara, hambu ruma nda beꞌi sa, ruma akaꞌ hedꞌi-hedꞌiꞌ a, ma ruma mate ena.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Te mete ma hita paresaꞌ malolole rala tara dei, ata nda hambu huku-dokiꞌ onaꞌ naa sa.
32 Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
Mete ma hita Lamatuan huku-doki nggita, Ana tao taꞌo naa fo nanori nggita tungga dala ndoo-tetuꞌ a. Huu Ana nda nau hita hambu huku-dokiꞌ sa, boe ma tambalutu ona esaꞌ to basa atahori sia raefafoꞌ ia.
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
Dadꞌi toronoo susue nggara, e! Leleꞌ miꞌibꞌue fo mia sia Lamatuaꞌ mein, na, esa musi nahani esa.
34 Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.
Mete ma ruma ndoe rala seli, na, malole lenaꞌ mia mala mbei sia ume dei. Basa fo, mete ma ama miꞌibꞌue mii esa, na, ama afiꞌ hambu huku-dokiꞌ. Soꞌal dedꞌeat laen fo hei mitaneꞌ ra, hela au eti, fo ator.
