< 1 Korinterne 11 >
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!
Imitate me, as I myself imitate Christ.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
I praise you, indeed, because you never forget me, and are keeping my injunctions in mind, exactly as I laid them upon you.
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
But I am anxious that you should understand that the Christ is the Head of every man, that man is the Head of woman, and that God is the Head of the Christ.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Any man who keeps his head covered, when praying or preaching in public, dishonours him who is his Head;
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
while any woman, who prays or preaches in public bare-headed, dishonours him who is her Head; for that is to make herself like one of the shameless women who shave their heads.
6 Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Indeed, if a woman does not keep her head covered, she may as well cut her hair short. But, since to cut her hair short, or shave it off, marks her as one of the shameless women, let her keep her head covered.
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
A man ought not to have his head covered, for he has been from the beginning ‘the likeness of God’ and the reflection of his glory, but woman is the reflection of man’s glory.
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
For it was not man who was taken from woman, but woman who was taken from man.
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Besides, man was not created for the sake of woman, but woman for the sake of man.
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
And, therefore, a woman ought to wear on her head a symbol of her subjection, because of the presence of the angels.
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
Still, when in union with the Lord, woman is not independent of man, or man of woman;
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
for just as woman came from man, so man comes by means of woman; and all things come from God.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Judge for yourselves. Is it fitting that a woman should pray to God in public with her head uncovered?
14 Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
Does not nature herself teach us that, while for a man to wear his hair long is degrading to him,
15 men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
a woman’s long hair is her glory? Her hair has been given her to serve as a covering.
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
If, however, any one still thinks it right to contest the point — well, we have no such custom, nor have the Churches of God.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
In giving directions on the next subject, I cannot praise you; because your meetings do more harm than good.
18 For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
To begin with, I hear you and, to some extent, I believe it.
19 Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
Indeed, there must be actual parties among you, for so only will the men of real worth become known.
20 Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
When you meet together, as I understand, it is not possible to eat the Lord’s Supper;
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
for, as you eat, each of you tries to secure his own supper first, with the result that one has too little to eat, and another has too much to drink!
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Have you no houses in which you can eat and drink? Or are you trying to show your contempt for the Church of God, and to humiliate the poor? What can I say to you? Shall I praise you? In this matter I cannot praise you.
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
For I myself received from the Lord the account which I have in turn given to you — how the Lord Jesus, on the very night of his betrayal, took some bread,
24 takkede og brød det og sagde: „Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
and, after saying the thanksgiving, broke it and said “This is my own body given on your behalf. Do this in memory of me.”
25 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: „Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!”
And in the same way with the cup, after supper, saying “This cup is the new Covenant made by my blood. Do this, whenever you drink it, in memory of me.”
26 Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
For whenever you eat this bread and drink the cup, you proclaim the Lord’s death — till he comes.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
Therefore, whoever eats the bread, or drinks the Lord’s cup, in an irreverent spirit, will have to answer for an offence against the Lord’s body and blood.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Let each man look into his own heart, and only then eat of the bread and drink from the cup.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
For the man who eats and drinks brings a judgment upon himself by his eating and drinking, when he does not discern the body.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
That is why so many among you are weak and ill, and why some are sleeping.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
But, if we judged ourselves rightly, we should not be judged.
32 Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
Yet, in being judged by the Lord, we are undergoing discipline, so that we may not have judgment passed upon us with the rest of the world.
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
Therefore, my Brothers, when you meet together to eat the Supper, wait for one another.
34 Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.
If a man is hungry, let him eat at home, so that your meetings may not bring a judgment upon you. The other details I will settle when I come.