1 Korinterne 11
1 Vorder mine Efterfølgere, ligesom ogsaa jeg er Kristi!
Jinak vás musím pochválit, že na mne nezapomínáte a držíte se toho, co jsem vás naučil.
2 Men jeg roser eder, fordi I komme mig i Hu i alt og holde fast ved Overleveringerne, saaledes som jeg har overleveret eder dem.
Nelíbí se mi však móda, jakou u vás některé ženy začínají pěstovat:
3 Men jeg vil, at I skulle vide, at Kristus er enhver Mands Hoved; men Manden er Kvindens Hoved; men Gud er Kristi Hoved.
když ve veřejných shromážděních vzývají Boha nebo o něm hovoří, nezahalují si hlavu.
4 Hver Mand, som beder eller profeterer med tildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved.
Vždyť je to stejný projev neúcty,
5 Men hver Kvinde, som beder eller profeterer med utildækket Hoved, beskæmmer sit Hoved; thi det er lige det samme, som var hun raget.
jako když muž si nechá ve společnosti na hlavě pokrývku.
6 Thi naar en Kvinde ikke tildækker sig, saa lad hende ogsaa klippe sit Haar af; men er det usømmeligt for en Kvinde at klippes eller rages, da tildække hun sig!
Platí-li v důstojnosti pořadí Bůh – Kristus – muž – žena,
7 Thi en Mand bør ikke tildække sit Hoved, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens Ære.
pak si má žena hlavu zahalovat,
8 Mand er jo ikke af Kvinde, men Kvinde af Mand.
jako si ji zahalují andělé před Bohem.
9 Ej heller er jo Mand skabt for Kvindens Skyld, men Kvinde for Mandens Skyld.
Muž to nedělá proto, že má nezakrytě zrcadlit Boží slávu,
10 Derfor bør Kvinden have et Ærbødighedstegn paa Hovedet for Englenes Skyld.
a žena to má dělat proto,
11 Dog er hverken Kvinde uden Mand eller Mand uden Kvinde i Herren.
že tím uznává vyšší autoritu muže.
12 Thi ligesom Kvinden er af Manden, saaledes er ogsaa Manden ved Kvinden; men alt sammen er det af Gud.
Takový je aspoň všeobecný zvyk.
13 Dømmer selv: Er det sømmeligt, at en Kvinde beder til Gud med utildækket Hoved?
Jinak jsou si ovšem obě pohlaví rovna v tom,
14 Lærer ikke ogsaa selve Naturen eder, at naar en Mand bærer langt Haar, er det ham en Vanære,
že jako žena pochází z muže,
15 men naar en Kvinde bærer langt Haar, er det hende en Ære; thi det lange Haar er givet hende som et Slør.
tak se muž zase rodí z ženy;
16 Men har nogen Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ej heller.
oba stejně vděčí za svůj život Bohu.
17 Men idet jeg giver følgende Formaning, roser jeg ikke, at I komme sammen, ikke til det bedre, men til det værre.
Když už jsem v tom napomínání, ještě jedna věc mě rmoutí.
18 For det første nemlig hører jeg, at naar I komme sammen i Menighedsforsamling, er der Splittelser iblandt eder; og for en Del tror jeg det.
Vidím, že vaše shromáždění začínají být spíš ke škodě než k užitku.
19 Thi der maa endog være Partier iblandt eder, for at de prøvede kunne blive aabenbare iblandt eder.
Slyšel jsem – a něco pravdy na tom zřejmě je, že do vašich shromáždění pronikají různice.
20 Naar I da komme sammen, er dette ikke at æde en Herrens Nadvere.
Na tom je dobré snad jedině to, že se aspoň jasně odliší zdravé od nezdravého mezi vámi.
21 Thi under Spisningen tager enhver sit eget Maaltid forud, og den ene hungrer, den anden beruser sig.
Výsledkem však je, že se ani nedá společně zasednout ke stolu Páně, protože každý honem spěchá sníst to, co si přinesl, a pak už často nemůže pozřít sousto s těmi, kdo přišli hladoví.
22 Have I da ikke Huse til at spise og drikke i? eller foragte I Guds Menighed og beskæmme dem, som intet have? Hvad skal jeg sige eder? skal jeg rose eder? I dette roser jeg eder ikke.
Copak se nemůžete najíst už doma? Nebo se snad chcete vychloubat svou kuchyní před méně zámožnými bratry a zlehčovat tak Boží církev? Za to tedy ode mne pochvalu nečekejte.
23 Thi jeg har modtaget fra Herren, hvad jeg ogsaa har overleveret eder: At den Herre Jesus i den Nat, da han blev forraadt, tog Brød,
Učil jsem vás přece, co mi Kristus svěřil: v tu noc, kdy byl zrazen,
24 takkede og brød det og sagde: “Dette er mit Legeme, som er for eder; gører dette til min Ihukommelse!”
vzal chléb, poděkoval za něj Bohu, rozlámal ho a řekl: „Toto je moje tělo, které se za vás obětuje. Čiňte to na mou památku.“
25 Ligesaa tog han ogsaa Kalken efter Aftensmaaltidet og sagde: “Denne Kalk er den nye Pagt i mit Blod; gører dette, saa ofte som I drikke det, til min Ihukommelse!”
Po večeři pak pozvedl kalich se slovy: „Hle, nová smlouva, kterou zpečetím svou krví. Ten kalich vám ji připomene, kdykoliv z něho budete pít.“
26 Thi saa ofte, som I æde dette Brød og drikke Kalken, forkynde I Herrens Død, indtil han kommer.
Jedením toho chleba a společným pitím z kalicha tedy hlásáte Kristovu smrt až do jeho příchodu.
27 Derfor, den, som æder Brødet eller drikker Herrens Kalk uværdigt, paadrager sig Skyld over for Herrens Legeme og Blod.
To ovšem znamená, že kdo bere ten chléb nebo to víno na lehkou váhu, znevažuje tím Kristovu smrt.
28 Men hvert Menneske prøve sig selv, og saaledes æde han af Brødet og drikke af Kalken!
Ať tedy každý nejdřív sám sebe zkoumá, než sáhne po chlebu a kalicha. Jinak na sebe přivolává odsouzení, protože pohrdá Kristovou obětí.
29 Thi den, som æder og drikker, æder og drikker sig selv en Dom til, naar han ikke agter paa Legemet.
30 Derfor ere mange skrøbelige og sygelige iblandt eder, og en Del sover hen.
Proto je vás tolik nemocných, slabých a umírajících.
31 Men dersom vi bedømte os selv, bleve vi ikke dømte.
Nemuselo by to být, kdybychom byli sami na sebe přísnější.
32 Men naar vi dømmes, tugtes vi af Herren, for at vi ikke skulle fordømmes med Verden.
Takto nás však musí trestat Pán, aby nás pak nemusel odsoudit s ostatním světem.
33 Derfor, mine Brødre! naar I komme sammen til Maaltid, da venter paa hverandre!
Proto vás prosím, bratři, abyste při takových setkáních čekali, až se sejdete všichni.
34 Naar nogen hungrer, han spise hjemme, for at I ikke skulle komme sammen til Dom. Men det øvrige skal jeg forordne, naar jeg kommer.
Kdo by nemohl vydržet hladem, ať se nají doma a nepřivolává Boží trest. Ostatní zařídím, až přijdu.
