1 Korinterne 10
1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
PWE ri ai kan, i men, komail en asa duen sam atail akan, me mi pan palin dapok eu o kotela madau o.
2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
Irail karos ap paptais ong Moses ni palin dapok o ni madau o.
3 og spiste alle den samme aandelige Mad
O karos tungoler sak ngenin,
4 og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
O karos nim sang pil ngenin; pwe irail nim sang paip ngenin, me kotikot re’rail, iei paip o Kristus.
5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
A me toto re’rail, me Kot sota kak kupuramauki, pwe irail lokidokilar nan sap tan.
6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.
A mepukat wiauier, pwe kitail de kaalemongi, pwe kitail ender inong iong me sued akan duen irail inong iong.
7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.‟
Komail pil ender kati ani mal due irail, duen a intingidier: Aramas pukat mondi penang nam o nim ap uda madomadong.
8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.
Kitail pil der wia nenek, duen me akai irail wiadar, ap rianen silekid mekilar ni ran ta ieu.
9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
Kitail pil der kasongesong Kristus, duen akai irail kasongesong i, ap mekilar serpent kai.
10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
Komail pil der lipaned, duen akai ir lipanededar, ap kame kilar men kamekam men.
11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)
Mepukat karos wiaui ong irail men kaalemongi; ap intingidier, pwe men panaui kin kitail, pwe kitail leler imwin kaua. (aiōn g165)
12 Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!
Ari ma amen lamelame, me a kasinenda, en kalaka pein i, pwe a de pupedi.
13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.
Sota songesong eu lel ong komail, i eta, me aramas itar ong, pwe Kot me melel, me sota kin mueid ong komail songesong eu, me komail sota itar ong. A ni songesong a pan kotin kaimwisokela, duen me pan kak pa omail
14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
Ari kompoke pai kan, komail tange sang kati ani mal!
15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
Mepukat i indai ong komail, pwe komail me lolekong; a pein komail kasauiada, me i inda.
16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
Dal en pai me kit kin kapaiada, kaidin i dal en atail saupena ren ntan Kristus? O prot me kit kin pilitiki pasang, kaidin i atail saupena en war en Kristus?
17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.
Pwe kitail me toto me lopon ta ieu, o war ta ieu, pwe kitail karos tungole sang lopon ta ieu.
18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
Komail kilang Israel pali uduk. Irail me kin kang sang mairong, kaidin irail pil minimini ong pei saraui?
19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
A da me i en inda? I en inda me mairong ong ani mal meakot? De dikedik en ani mal meakot?
20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.
A karos me men liki kan mairongki, re kin mairongki ong tewil akan a kaidin ong Kot. A i sota mauki, komail en minimin ong tewil akan.
21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.
Komail sota kak nima sang dal en Kaun o pil sang dal en tewil akan; komail sota kak iang tepel en Kaun o pil tepel en tewil akan.
22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
De kitail en palian Kaun o? Kitail me kelail sang i?
23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
A muei onger meakaros, a kaidin karos me kin kamaula; a muei onger meakaros, a kaidin karos me kin kapungla.
24 Ingen søge sit eget, men Næstens!
Sota amen me pan apwali pein a dipisou, a en amen.
25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
Karos me kin netila nan wasan netikila uduk, komail kang, ap der kalelapok duen song ar, pwe komail der katoutouki insen omail.
26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
Pwe sapwilim en Kaun sappa o audepa kan.
27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
A ma amen, me soposon pan luke komail, en toun kapara kamadip, o ma komail men iang, ari, karos me pan nek ong komail, komail en kang, ap der kalelapok duen song a, pwe komail der katoutouki insen omail.
28 Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød, ‟ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
A ma amen pan indang komail: Met kisan mairong en ani mal, komail der kang pweki i, me kasaledar, pwe komail der kawela insen arail.
29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
A met i solar inda duen pein insen om a duen insen en amen. Pwe menda insen en amen pan kasauiada ai saladokelar?
30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
Pwe ma i iang kang ki danke, menda i en kalok sued, pwe i tungole ni ai danke?
31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
Ari, ma komail kang de nim de wia meakot, komail en wia meakaros, pwen wauneki Kot.
32 Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
Komail der kadipikelekel men Sus, de men Krik, de momodisou en Kot,
33 ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.
Duen i kin pok ong amen amen ni ai wiawia kan karos, o so moneki me pein ai, pwen sauasa me toto, pwe irail en dorela.
