1 Korinterne 10
1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
Joonte loong, sen loong te awah Moses liphante loong ah mamah angta, erah samthun an ngeh ih baatrum hala. Neng loong ah jiimu khui ni puipang rumta, eno Juusih Esaang ah eseetham ih daan rumta.
2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
Neng loong ah Moses liphante raang ih jiimu nyia juusih ni juutem rumta.
3 og spiste alle den samme aandelige Mad
Neng loong ah ih moong achaang ni phaksat phoosiit phaksah rumta
4 og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
nyia moong achaang joong ah phoosiit ih jok rumta. Neng loong damdi roong khoomta moong achaangte jongnuh nawa jok rumta; eno erah jong ah Kristo heh teeteewah angta.
5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
Erabah uh ehanko asuh Rangte ah taroonta, erah thoidi neng mang ah phisaang hah ni noongrep ni thaajaata.
6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.
Erah raangtaan ih, arah tiitthaak ah seng suh baat hali, neng reeta likhiik ethih ekhah lare theng ngeh ih haam hali,
7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.‟
adoleh mararah reeraangta ah likhiik, tongmih lasoom theng ngeh ih baat hali. Rangteele ni liiha, “Mina loong ah jokphaksat esuh khoontong rum adi khojok khamjok nyia roomjup roomtong ih hoon boongse rumta.”
8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.
Mararah reeraang rumta ah likhiik, raandi baaji tongtha eno lah moongtaang theng—erah thoidi neng loong ah saasiit di rooknyi haajaat jom matti rumta.
9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
Neng ih thaak phateeta ah likhiik, Teesu ah lathaak phate theng—erah thoidi neng loong ah pu loong ah ih chum tekphak rumta.
10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
Mararah loong ah pakjengkong rumta ah likhiik, seng lapak jengkong theng—Tek haatte Rangsah loong ah ih neng loong ah erah thoidi thet haat rumta.
11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)
Erah angta loong ah wahoh suh jengthaak noisok suh angta, nyia seng loong raangtaan ih jengthoon ah raangthiinta. Tiimnge liidi seng loong ah saapoot thoon thok nanah di songtong li. (aiōn g165)
12 Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!
Sen loong ah rongtangtang ih chaplan ngeh ih thun han bah ladattek suh naririh ih tongtha an.
13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.
Sen phate joonnaam halan ah banlam ang ah erah likhiik wareprep ih choha. Enoothong Rangte ih heh kakham ah thiin eha, lajen huitheng ah taphate thuk ran; sen loong ah thaak phate suh saapoot thok haabah uh, ejen naan esuh chaan kot ehan, nyia erah dowa jen doksoon suh lampo eje ang ah.
14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
Joon awaan loong, erah raang ih tongmih soomtu tan dowa haloh ang theng.
15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
Thungsek mina sen loong asuh baat rumhala; ngah jenglang ah ami ang abah maama teenuh teewah raangtaan thaak samthun thaak an.
16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
Teesu Phaksat tokdi seng ih lookkep maak hi adi Rangte suh lakookmi liihi: Eno erah dowa jokti adi Kristo sih ni roong roomli. Eno baanlo chepphiit hi adi: ephak ehi, erah di Kristo sakphu di roong roopli.
17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.
Tiimnge liidi baanlo ah esiit luulu, eno seng loong ah hantek ang ih bah uh, seng ah sak esiit, erah raangtaan ih seng ih baanlo esiit roomphak hi.
18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
Ijirel mina loong ah taat samthun thaak ih; siik hoon phaksat roong phaksatte loong ah romthong ni Rangte mootkaat roong moh rumta.
19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
Enoobah, tongmih adoleh heh soomtu phaksat ah jirep adi hethaang pan elang ekah tam liihang?
20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.
Emah tah angka! Ngah ih liihang abah rangnak mina loong ih romthong ni siik hoon rumha abah hakhoh juubaan loong suh korumha, Rangte suh kot tah angka. Eno sen loong ah hakhoh juubaan loong damdoh room thuk suh tanookkang.
21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.
Sen loong ah ih Teesu lookkep nah nyia hakhoh juubaan lookkep enyiinyi nah tami room jokkan; adoleh Teesu teebun nah phaksah anno hakhoh juubaan loong teebun nah nep tami phaksah kan.
22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
Tam aleh Teesu ih toom siikhaam he liihan a? Seng loong heh nang ih echaan tam mok samthunhi?
23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
Sen ih liihan, “Seng loong ah jaatrep ah jen re eh ih.” Erah amiisak elang eh ah, enoothong jaatrep ah ese totoh tah angka. “Seng jaatrep jen re eh ih,”—enoothong jaatrep ah seng raang ih epun totoh tah angka.
24 Ingen søge sit eget, men Næstens!
O ih uh an raangtaan suh luulu nakthun uh, wahoh raangtaan nep thuntheng.
25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
Sen thung nah hejaat hejaat lasamthun thang ih, si sang theng ni sangha si ah jen phak et an.
26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
Tiimnge liidi, Rangteele ni liiha, “Hah nyia erah di tongtongla jirep ah Teesu lakbi.”
27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
Lahanpiite o ih bah uh phaksat roomphaksat poonho doh kah ubah, an ngathong ni thiinkoh halu ah lacheng thang ih phaksah uh, erah an thung nawa ih lathaam paklak ngaakcheng theng.
28 Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød, ‟ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
Enoothong o ih bah uh, “Arah phaksat ah tongmih soomtu arah,” ngeh ih baat ho bah erah laphaksat theng, erah langla o ih baat ho bah uh heh thung ih toomjat ah ngeh ih baat halu—
29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
erah langla, an thung tah angka, wahoh ih thunha. “Emah ang abah uh, ese,” marah marah ih chengha, “ngah thung ih jen re theng ah wahoh thung jun ih tiim esuh haam hang?
30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
Ngah ih phaksat raangtaan ih Rangte suh lakookmi li angdoh, erah phaksat raangtaan ih jengseera hang ah o ih bah uh tiim esuh chikram hang?”
31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
Erah raangtaan ih, an ih tiimjih re ubah uh, adoleh jok phaksah ubah uh, Rangte men raksiit theng ang theng.
32 Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
Jehudi loong angkoja oh, adoleh Ranglajatte angkoja oh, adoleh Rangte chaas mina angkoja oh, o uh sengtong sengtha nawa ih lacham thuk theng.
33 ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.
Ngah reeraang lang ah likhiik ih reeraang an; tiim reeraang ang bah uh, ngah bah wahoh eroon etheng ih reeraang lang, nga raangtaan ih lah angthang ih, wahoh loong ah toom pui ah ngeh ih reelang.
