1 Korinterne 10
1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet
Hmaunawnghanaw, mintoenaw ni tâmai rahim, vah talîpui a raka awh,
2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet
Tâmai hoi talîpui thung Mosi koe baptisma a coe awh,
3 og spiste alle den samme aandelige Mad
Muitha bu rei a ca awh, Muitha tui rei a nei awh, tie nangmouh ni panuek laipalah na o awh hane na ngaikhai a hoeh.
4 og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.
Ahnimouh hnukkâbang e muitha talung tui hah rei a nei awh. Hote talung teh Khrih hah doeh.
5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.
Hatei, hote taminaw thung dawk tami moikapap ni Cathut lunghawi sak awh hoeh. Hatdawkvah kahrawngum vah a due awh teh a rawk awh.
6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.
Ahnimouh ni kahawihoeh hno a raduek awh e patetlah maimouh ni raduek awh hoeh nahanelah ahnimouh teh maimouh ni khetsin hanelah ao.
7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.‟
Ahnimouh canei hanelah a tahung awh. Hahoi lamtu hanlah a thaw awh telah Cakathoung dawk a thut e patetlah, nangmanaw teh meikaphawk kabawke ahnimanaw patetlah awm awh hanh.
8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.
A tangawnnaw ni kamsoumhoehe napui tongpa yonnae a sak awh e patetlah maimouh teh kamsoumhoehe napui tongpa yonnae sak a hanh sei. Tami tangawn ni kamsoumhoehe napui tongpa yonnae a sak awh kecu dawk, hnin touh dawk 23,000 touh a due awh.
9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.
Tami tangawn ni Cathut a tanouk awh e patetlah maimouh teh Khrih hah tanouk awh hanh sei. Hottelah a tanouk awh dawkvah, tahrun ni a khue awh teh a due awh.
10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.
Tami tangawn teh a phuenang awh e patetlah maimouh teh phuenang awh hanh sei. Hottelah ka cingou e naw hah kalvantaminaw ni a due sak awh.
11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)
Hetnaw hateh, maimouh ni khetsin hanelah ahnimouh koe ka phat e doeh. A tue poutnae koe lah kaawm e maimouh kâhruetcuet nahanelah ao. (aiōn g165)
12 Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!
Hatdawkvah, kacaklah kangdue thai ka tet nang, na rawp hoeh nahanlah kâhruetcuet.
13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.
Tami ni a khang thai e tacueknae dueng doeh nangmouh ni na kâhmo awh. Hatei Cathut teh yuemkamcu dawkvah, na khang thai hoeh hane tacueknae hah nangmouh koe phat sak mahoeh. Tacueknae na khang thai awh nahan, tacueknae hoi cungtalah hlout nahane lamthung hai na poe han.
14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!
Hatdawkvah ka pahren naw, meikaphawk bawknae roun awh.
15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.
Nangmouh a lungkaang e lah na pouk awh dawk ka dei. Ka lawk hah noumcai a haw.
16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?
Maimouh ni lunghawi lawk deinae manang teh Khrih e thi dawk hmawngkhainae lah awm hoeh na maw. Maimouh ni raen e vaiyei teh Khrih tak hmawngkhai e nahoehmaw.
17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.
Vaiyei phen buet touh dueng ao dawkvah moikapap e maimouh teh tak buet touh lah o awh. Bangkongtetpawiteh maimouh pueng ni buet touh dueng e vaiyei hah hmawng awh.
18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?
Isarel taminaw khenhaw! sathei ka cat e naw teh thuengnae khoungroe hoi kâkuen e lah awm hoeh maw.
19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
Telah ka ti nah bang ne ka dei ngai. Meikaphawk thoseh, sathei thoseh, hetnaw heh alawkpui lah ao telah ka dei ngainae na ou.
20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.
Ka deingainae nahoeh. Jentelnaw ni thuengnae teh Cathut koe a thueng awh e laipalah, kahraituilinaw koe thueng e lah ao dawkvah, nangmouh teh kahrai hoi hmawng hane na ngaikhai awh hoeh.
21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.
Nangmouh teh Bawipa e manang na net awh pawiteh, kahraituilinaw e manang na net thai hoeh. Bawipa e caboi na hmawng pawiteh, kahraituilinaw e caboi na hmawng thai hoeh.
22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?
Bawipa lungkhuek nahan boma na sak a va. Maimouh teh Bawipa hlak bahu tawn awh maw.
23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.
Hno pueng sak thai, hatei bangpueng sak han kawi nahoeh. Hno pueng sak thai e lah ao, hatei hno pueng roungnae lah awm hoeh.
24 Ingen søge sit eget, men Næstens!
Ma hawinae dueng apihai tawng hanh naseh. Tami pueng ayânaw hanelah hawinae tawng awh naseh.
25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;
Hnoyonae koe a yo awh e moi pueng heh thoehawi panuenae lahoi pacipali pacei laipalah cat awh.
26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.
Bangkongtetpawiteh, talai hoi talai dawk e hnopai pueng teh Cathut e seng doeh.
27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.
Ka yuem hoeh naw ni na kaw awh pawiteh, nang hai cei hane na ngai pawiteh, a pâtoum e pueng pacipali pacei laipalah cat awh.
28 Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød, ‟ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.
Hatei hete teh, meikaphawk hmalah thueng e sathei moi doeh telah buetbuet touh ni tetpawiteh, hottelah ka tet e a lung thoung nahanlah cat pouh hanh.
29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?
Lung thoung ka ti navah nangmae lung ka deingainae na hoeh. Ayâ e lung doeh ka dei. Kaie hloutnae hah bangkongmaw ayânaw e thoehawi panuenae hoi akungkhei lah khuet ao han vaw.
30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?
Lunghawi lawk deinae lahoi kai ni ka hno pawiteh, kai ni lunghawi lawk ka deinae hah bangkong a dudam a vaw.
31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!
Na canei hai, bang patet e hno na sak hai Cathut a Bawilen nahan sak awh.
32 Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,
Taminaw rungngang lah ao nahan, kai teh ma hawinae dueng ka tawng hoeh, ayânaw hawi nahane doeh ka tawng.
33 ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.
Tami cawngca e ngainae koe lah ka o e patetlah nangmouh hai Judah tami, Jentel tami, Cathut e kawhmoun thung kaawm naw koe tâlaw nahanelah sak laipalah awm awh.
