1 Korinterne 10

1 Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

Ka püie, Mosia hnu läkie mi pupae ia kya khawikie ti cun nami süm vai hlüei veng. Amimi cun khawngmei naw jah ksung lü Mpanglaisen pi phyawn lü khekhamkie ni.

2 og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

Mosia hnu ami läka kba ami van khawngmei ja tui üng baptican khamkie.

3 og spiste alle den samme aandelige Mad

Avan naw Ngmüimkhya ei atänga ei u lü,

4 og drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af en aandelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

ami van naw Ngmüimkhya tui awki he ni; jah ngkhahpüikia Ngmüimkhya Lung üngka tüi awki he; acuna Lung cun Khritaw amät kung ni.

5 Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

Acunsepi, avangea khana Pamhnam am je se, khawkhyawng khawa thi u lü ami pumsa khyük päihki.

6 Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, saaledes som hine begærede.

Ahine hin mimi phäha msuimcäpnak ni, amimia bilawha kba am dawki käh bilawh vaia sitih jah peki,

7 Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: „Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege.‟

juktuh ami sawhkhaha mäiha juktuh käh sawhkhah u. “Hüipawmnak ja eiawknaka pawia khyange ngawki he” tilü Cangcim naw pyenki.

8 Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt paa een Dag tre og tyve Tusinde.

Avang he ami mkhyea kba käh mi mkhye khaie, mhnüp mat üng khyang tawng nghngih jah thawng kthum ami thiha mäiha käh mi ve vai u.

9 Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

Avang naw Khritaw cam u se, kphyu naw jah hnimki, cunakyase Bawipa käh mi cam vai u.

10 Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

Avang he putcit u se thihnaka Ngsä naw a jah hnima mäiha käh mi ve vai u.

11 Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen. (aiōn g165)

Ahine cun akceea phäha msuimcäpnak vaia phäha ami veia kya lawki, cunsepi mimi phäha cingnak vaia ng’yuki ni. Mimi cun apäihnak law hlü hnüha kcün üng mi vekie ni. (aiōn g165)

12 Derfor den, som tykkes at staa, se til, at han ikke falder!

Khängkia nami ngdüikia nami ngaih üng käh nami kyuk vaia mcei ua.

13 Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe ogsaa Udgangen af den, for at I maa kunne udholde den.

Nghngicima khamei thei hlawhlepnak ni nami khamei ta. Pamhnam a khyü mäki kyase, am nami khamei thei vaia hlawhlepnak nami khana am pha lawsak. Nami khameinak thei vaia hlawhlepnak üngka naw lätnak vaia lam pi ning pawh pet khai.

14 Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

Acunakyase, ka mhlänake aw, juktuh sawhkhahnak cun jeih ua.

15 Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

Khyang kthemea jah mtheha kba ning jah mtheh veng, i ka pyen ti cun ksing ua.

16 Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

Bawipa Müeinaka Pamhnama veia jenak mi mtheh üng mi summangeia khawt: acuna khawt mi awk üng, Khritawa thisen mi awyümki, muk mi bo mi ei üng Khritawa pumsa mi yümeiki.

17 Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi faa alle Del i det ene Brød.

Khyang khawjaha mi kyase pi, muk mat mi eiyüm üng pumsa mata mi kya lawki.

18 Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

Isarel khyange jah teng süm u; Pamhnam üng ami peta ngkengnaka sa eikie cun naw phyawnkunga bilo yümkiea kyaki ni.

19 Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

Juktuha veia peta eiawk ja juktuh cun iyawa kya ve ka tiki aw?

20 Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Aander og ikke til Gud; men jeg vil ikke, at I skulle faa Samfund med de onde Aander.

Ka! juktuha veia peta ngkengtainak cun Pamhnama veia peta am kya lü, khawyaiea veia peta ni akya ve, ka tiki ni. Khawyaia püipawa nami kya vai am hlüei veng.

21 I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Aanders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Aanders Bord.

Bawipa khawt ja khawyaia khawt atänga am aw thei u ti; Bawipa kbe ja khawyaia kbe atänga am jah ei thei u ki.

22 Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

Am ani üng, Bawipa mlung mi setsak khai aw? Mimi hin Bawipa kthaka mi kyan bawki aw?

23 Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

“Avan pawh vaia nglawiki,” ami ti. Acun cun cang ve, cunsepi avan hin am daw. “Mimi cun avan mi pawh theiki” cunsepi avan cun mi phäha dawkia am kya.

24 Ingen søge sit eget, men Næstens!

Nami hlüei käh sui u lü khyang kcea hlüei sui ua.

25 Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

Meh ami Jawihtuknaka ami jawih naküt mät ksingeinaka üng käh ngthäh u lü nami ei üng yahki.

26 thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

Cangcim naw, “Khawmdek jah khana vekie naküt cun Bawipa kaa kyakie ni,” tia pyenki.

27 Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gaa derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

Am jumeiki naw buh na ei khaia a ning khüei üng, mät ksingeinak üng käh ngthäh lü a ning mbei naküt na ei sawxat vai.

28 Men dersom nogen siger til eder: „Dette er Offerkød, ‟ da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

Khyang mat naw “Hin hin juktuh hjawkhanaka eiawk ni,” a ti üng, ning mthehkia phäha ja ksingeinaka phäh käh eia.

29 Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

Acun cun nanga ksingeinak am ni lü, khyang kcea ksingeinaka phäha kyaki. “Acunüng dawki,” Khyang mat naw, “Ise khyang kcea ksingeinak naw ka lätnak cun na khyawh pe khai ni? ti lü a ning kthäh üng,

30 Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

Ka eiawka phäha Pamhnama veia jenak ka pyen üng, ivai acuna eia phäh khyange naw na mseteikie ni?

31 Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

Daw ve, a i nami pawh üng pi, nami ei üng pi kyase, nami awk üng pi kyase Pamhnama hlüngtainak vaia avan pawh ua.

32 Værer uden Anstød baade for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

Judahea pi kyase, Krikea pi kyase, Pamhnama sangcima pi kyase am nami jah kyukngtäsak vaia xüngsei ua.

33 ligesom ogsaa jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.

Ka bilawh naküt üng khyang ka jesak vaia ktha na lü ami lät vaia phäh ja ami daw vai cun ngai lü, kamäta dawnak vai am sui veng.