Første Krønikebog 29
1 Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: »Min Søn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud HERREN.
Ana huteno Deviti'a mika vahe kevua amanage huno zamasami'ne, Nenamofo Solomoni Anumzamo'ma huhampri ante'nea ne'mo'a osi mofavregino eri'zama eri'zana ontahi'negeno eri'zamo'a rankrerfa hu'ne. Na'ankure ama ana nompina vahe'mo'a omanigahianki, Ra Anumzamo manisia no kigahie.
2 Jeg har derfor sat al min Kraft ind paa til min Guds Hus at tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det, der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags Ædelsten og Marmorsten i Mængde.
E'ina hu'negu nagrama hugazana hu'na Anumzanimofo noma kizantmina golima, silvama, bronsima, ainima, zafama oniksi haveramima, mago'a ruzahu ruzahu zago'amoma mareri haveramine, alabastanena eri atru hu'noe.
3 I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til Veje til det hellige Hus:
Hagi nagrama Anumzanimofo noma ki antahizama eri fore'ma hutena, ana noma kizama eri atruma hu'noa agofetura, nagra'a goline, silvanena mago'ane Anumzamofo ruotge mono noma ki'zana antoe.
4 3000 Talenter Guld, Ofirguld, og 7000 Talenter lutret Sølv til at overtrække Bygningernes Vægge med,
Hagi golima aminuana kna'amo'a 100tausen kilo hu'nea knare goligi, ana nomofoma masavema freno eri avugosama hu'zana 240tausen kilo hu'nea knare silva amigahue.
5 Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af Haandværkernes Haand. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN Gaver?«
Hagi keonke zama trohu antahi'zama eri'naza vahe'mo'za ama ana goliretira golire zantamina tro nehu'za ama ana silvareti silvare zantamina tro hugahaze. Hagi tamagripintira iza Anumzamofo noma ki zantamine, agra'ama ofama aminakura agesa nentahie?
6 Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels Stammer, Tusind— og Hundredførerne og Øversterne i Kongens Tjeneste frivilligt
Anage higeno mago mago nagamofo kva vahetmima, mago'mago nofimofo kva vahetmima, 100'a sondia vahetaminte kva vahetamima, 1tauseni'a sondia vahete kva vahetamima, kini ne'mofo fenonte'ma kegavama hu'naza vahetamimozanena, zamagra'a zamavesite ana mono noma kizantamina emeri atru hu'naze.
7 og gav til Arbejdet paa Guds Hus 5000 Talenter og 10 000 Darejker Guld, 10 000 Talenter Sølv, 18 000 Talenter Kobber og 100 000 Talenter Jern;
Hagi ana maka Anumzamofo noma ki zantmima eme ami'naza zamofo kna'amo'a 170tausen kilo hu'nea goligi, 340tausen hu'nea silvagi, 620tausen hu'nea bronsigi, 3milion 400tausen hu'nea ainigi hu'za emeri atru hu'naze.
8 og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENS Hus's Skat, der stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
Hagi zago'amo'ma marerirfa havema antenemo'a erino eme amigeno, Anumzamofo zagoma nentaza nompi eme ante'ne. Hagi ana nontera Gesoni nagapinti ne' Jehieli kegava hu'ne.
9 Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; ogsaa Kong David følte stor Glæde.
Ana nehu'za vahetamimo'za tusi muse hu'naze. Na'ankure zamagra zamavesite zamagu'areti hu'za Ra Anumzamofona ofa eme ami'naze. Kini ne' Deviti'enena tusi'a muse hu'ne.
10 Og David priste HERREN i hele Forsamlingens Nærværelse, og David sagde: »Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed til Evighed!
E'inama hutazageno Deviti'a mika vahetmimofo zamavuga Ra Anumzamofona agia erisga nehuno amanage hu'ne, Ra Anumzana nerfa Israeli Anumzane, maka knane knanena vahetmimo'za kagi erisga huvava hugahaze.
11 Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden, thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget, og selv løfter du dig som Hoved over alle.
Kagrira hankavekamo'ene hihamuka'amo'ene masazankamo'a agatere'neankinka, maka hara hugatenerane. Na'ankure monane mopanena, kagri zanke'za me'ne. Kagra maka zana kegava hunanankinka, mika zana mani agaterenka onaga'a mani'nane.
12 Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Haand er Kraft og Vælde, og i din Haand staar det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk.
Hagi feno vahera kagra'a azeri retro nehunka, vahe'moma ra agima ami'zana kagraka'a vahera nemine. Kagrake'za mika'a zantera kegava hu'nane. Kagri kazampinke vahe'ma hihamune, hankavenema ami'zana mika me'ne.
13 Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!
Menina Anumzantimoka susu huneganteta, hihamu masa'ane kagia erisga nehune.
14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at give saadanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen Haand har vi givet dig det.
Hianagi nagrane vea'ninena tagra izagata tagra'a tavesitera ofa eme negamune? Na'ankure maka zama ante'nona zantamina kagritegatike ne-egeta kagri kazampinti maka zana eriteta, ete negamune.
15 Thi vi er fremmede for dit Aasyn og Gæster som alle vore Fædre; som en Skygge er vore Dage paa Jorden, uden Haab!
Tagra Kagri kavurera tagehezama hu'nazaza huta ruregati emani vahe'ene kankekanke vahe'ene mani'none. Ama mopafi manizantimo'a vahe amema'agna huno amuhazana omane'ne.
16 HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Haand kommer den, og dig tilhører det alt sammen.
Ra Anumzana tagri Anumzamoka, ama tusi'a zantmima ruotge kagima erisga hu noma kinaku'ma emeri atruma huna zantamina, maka Kagritegati e'neankino, ana maka zana Kagrike zanke me'ne.
17 Jeg ved, min Gud, at du prøver Hjerter og har Behag i Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til Stede, villigt har givet dig Gaver.
Anumzantimoka, kagra mika vahe'mota tamarimpa rezaganenka negenka, knare hu'za fatgo avu'avazama nehaza vahera muse hunezmantane. Nagra fatgo hu'na nagu'areti navesigante'na ama maka zantamina eme negamina, menina negogeno vaheka'amo'za eme atru hu'za musezampinti zamagra'a zamavesite mika ofazamia eme negamize.
18 HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig Tid et saadant Sind og saadanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend deres Hjerter til dig!
Ra Anumzana, tafahe'i Abrahamuma, Aisakima, Israeli Anumzamoka vaheka'a zamaza hunka kagrarega zamagu'a zamazeri rukrahe huntege'za maka knafina kavesinegante'za keka amage anteho. Ana nehuge'za Kagrira kavesi negante'za kagrite rukrahe hu'za eho.
19 Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud, Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!«
Nenamofo Solomonina knare antahintahi amigeno, kasegeka'ane kavukvaka'ane, tra keka'anena maka amage nenteno, nonka'a kino. Na'ankure noma ki'nia zantamina ko retro hunte'noe.
20 Derpaa sagde David til hele Forsamlingen: »Lov HERREN eders Gud!« Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede sig ned for HERREN og Kongen.
Hagi anante Deviti'a maka atruma hu'naza vea kevua amanage huno zamasmi'ne, Hagi Ra Anumzana tagri Anumzamofo agia erisga hiho. Higeno ana maka vahe'mo'za Ra Anumzana zamafahe'i Anumzamofo agia erisga nehu'za, kepri hu'za kini ne'mofo avuga zamavugosaregati mopafi mase'naze.
21 Saa ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham som Brændoffer 1000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel;
Ana hute'za mase'za anante knarera 1tauseni'a bulimakao afutminki, 1tauseni'a ve sipisipigi 1tauseni'a anenta ve sipisipi afutminki hu'za Ra Anumzamofontega ofa eme hu'za kresramna vunte'naze. Ana nehu'za waini ofane mago'a ofanena maka Israeli vahe'mo'za eme hu'naze.
22 og de spiste og drak den Dag for HERRENS Aasyn med stor Glæde. Derefter indsatte de paa ny Davids Søn til Konge, og de hyldede ham som HERRENS Fyrste og Zadok som Præst;
Hagi ana zupa Ra Anumzamofo avuga ra ne'za kre'za nene'za, tina nene'za musena hu'naze. Ana nehu'za anante Deviti nemofo Solomonina ete mago'ene kinia azeri oti'za Ra Anumzamofo avuga masavena frenente'za Zadokina pristi azeri oti'naze.
23 og Salomo satte sig paa HERRENS Trone som Konge i sin Fader Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;
Hagi Solomoni'a nafa'amofo Deviti no erino kinia mani'neno Ra Anumzamofo vahera kegava hu'ne. Hagi maka zama hia zampina knare huno hageno marerigeno, maka Israeli vahe'mo'za ke'a antahimiza amage ante'naze.
24 og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids Sønner hyldede Kong Salomo.
Hagi maka kva vahetamima, hankave sondia vahetamima, kini ne' Deviti ne' mofavreramimo'zanena Solomoni agoraga'a manigahune hu'za huvempa hu'naze.
25 HERREN gjorde Salomo overmaade mægtig for hele Israels Øjne og gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde haft i Israel.
Ana higeno Ra Anumzamo'a Solomonina maka Israeli vahe zamavurera azerisga huno ragi amigeno, magora e'ina hu kini nera korapara Israeli mopafina fore osu'neankna kini fore huno kinia mani'ne.
26 David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel.
Hagi ana'ma higeno Jesi nemofo Deviti'a maka Israeli vahe'mofo kinia mani'ne.
27 Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve Aar; i Hebron herskede han syv Aar, i Jerusalem tre og tredive Aar.
Hagi 40'a kafufi Deviti'a Israeli vahe kinia mani'ne. Hebroni kumatera 7ni'a kafu kinia maniteno, Jerusalemia 33'a kafu kinia umani'ne.
28 Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn Salomo blev Konge i hans Sted.
Ana huteno ozafama ome nereno'a, veamokizmi zamavurera feno'amo agatere'nea ne' manino, ra agi erino mani'neno frigeno, nemofo Solomoni agri nona erino kinia mani'ne.
29 Kong Davids Historie fra først til sidst staar optegnet i Seeren Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike
Hagi Kini ne' Deviti'ma tro'ma hu'nea zamofo agenke'a, eseteti agafa huno vuno uvagarete'ma vu'nea agenkea kasnampa ne' Samueli avontafepine, kasnampa ne' Neteni avontafepine, kasnampa ne' Gati avontafepi krente'naze.
30 tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.
Hagi e'i ana avontafepina Deviti'ma kinima mani'nea agenkene, hihamu'amofo agenkene, agrama kinima mani'nea knafima Isareli vahete'ene agrama kegavama hu'nea mopafima maka'zama fore'ma hu'nea zamofo agenkea krente'naze.
