< Første Krønikebog 29 >

1 Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: »Min Søn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud HERREN.
OLELO mai la hoi o Davida ke alii i ke anainakanaka a pau, O kuu keiki, o Solomona, ka mea a ke Akua i wae mai ai, he opiopio ia, he palupalu, a he nui ka hana: no ka mea, aole no ke kanaka ka halealii, no Iehova ke Akua no.
2 Jeg har derfor sat al min Kraft ind paa til min Guds Hus at tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det, der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags Ædelsten og Marmorsten i Mængde.
Ua hoomakaukau iho no wau me kuu ikaika a pau no ka hale o kuu Akua i ke gula no na mea gula, i ke kala no ua mea kala, i ke keleawe no na mea keleawe, i ka hao no na mea hao, a i ka laau no na mea laau: i na pohaku onika e kauia'i, na pohaku hinuhinu, a he onionio hoi, a me na pohaku makamae he nui na ano, a me na pohaku mamora he nui loa.
3 I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til Veje til det hellige Hus:
A no ka mea, ua kau aku no wau i ke aloha o'u ma ka hale o ko'u Akua, ua haawi aku no wau i ke gula a me ke kala o kuu waiwai ponoi, no ka hale o ko'u Akua, he pakela aku ia i na mea a pau a'u i hoomakaukau ai no ka hale hoano;
4 3000 Talenter Guld, Ofirguld, og 7000 Talenter lutret Sølv til at overtrække Bygningernes Vægge med,
Ekolu no tausani talena gula, no ke gula o Opira, a me na tausani talena kala maemae ehiku, i mea e hoouhi ia i na paia o na hale:
5 Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af Haandværkernes Haand. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN Gaver?«
O ke gula no na mea gula, a o ke kala no na mea kala, a no na hana a pau ma na lima o na paahaua. Owai hoi ka mea makemake e hoopiha i kona lima no Iehova i keia la?
6 Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels Stammer, Tusind— og Hundredførerne og Øversterne i Kongens Tjeneste frivilligt
Alaila, mohai oluolu aku la na makua'lii a me na luna ohana o ka Iseraela, me na lunatausani a me na lunahaneri, a me na luna o ka hana a ke alii.
7 og gav til Arbejdet paa Guds Hus 5000 Talenter og 10 000 Darejker Guld, 10 000 Talenter Sølv, 18 000 Talenter Kobber og 100 000 Talenter Jern;
A haawi aku la lakou no ka oihana o ka hale o ke Akua, i elima tausani talena gula, a me na derama he umi tausani, a me na talena kala he umi tausani, a me na talena keleawe he umikumamawalu tausani, a me na talena hao hookahi haneri tausani.
8 og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENS Hus's Skat, der stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
A o ka poe i loaa na pohaku [makamae] ia lakou, haawi oluolu aku lakou no ka waihona waiwai o Iehova, ma ka lima o Iehiela ka Geresona.
9 Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; ogsaa Kong David følte stor Glæde.
Alaila, olioli ae la na kanaka, no ka mea, haawi oluolu aku la lakou; a me ka naau pono lakou i haawi oluolu aku ai no Iehova: a olioli iho la hoi o Davida ke alii me ka olioli nui.
10 Og David priste HERREN i hele Forsamlingens Nærværelse, og David sagde: »Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed til Evighed!
Nolaila, hoomaikai aku la o Davida ia Iehova imua o ke anaina kanaka a pau: olelo aku la o Davida, E hoomaikaiia oe, e Iehova ke Akua o ka Iseraela, o ko makou makua, a mau loa, a mau loa aku.
11 Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden, thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget, og selv løfter du dig som Hoved over alle.
Nou no, e Iehova, ka nui, me ka mana, a me ka nani, a me ka oiaio, a me ka hanohano alii: no ka mea, nou na mea a pau ma ka lani a ma ka honua: nou no ke aupuni, e Iehova, a ua kiekie ae oe ka pookela maluna o na mea a pau.
12 Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Haand er Kraft og Vælde, og i din Haand staar det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk.
Nou mai ka waiwai a me ka maikai, a e alii ana oe maluna o na mea a pau: a maloko o kou lima ka mana a me ka ikaika: a iloko hoi o kou lima ka mea e nui ai a e ikaika ai na kanaka a pau.
13 Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!
Nolaila hoi, e ko makou Akua, ke aloha aku nei makou ia oe, me ka hoomaikai i kou inoa nani.
14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at give saadanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen Haand har vi givet dig det.
Owai hoi wau, owai hoi ko'u poe kanaka, i hiki ai ia makou ke haawi oluolu aku me keia? No ka mea, nou mai na mea a pau, a o kau ka makou i haawi aku ai ia oe.
15 Thi vi er fremmede for dit Aasyn og Gæster som alle vore Fædre; som en Skygge er vore Dage paa Jorden, uden Haab!
No ka mea, he poe makou no ka aina e imua ou, e noho malihini ana, e like me ko makou poe kupuna a pau; me he aka la ko makou mau la maluna o ka honua, aole no he manaolana.
16 HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Haand kommer den, og dig tilhører det alt sammen.
E Iehova ko makou Akua, o keia ahu waiwai a pau a makou i hoomakaukau ai e hana i hale no kou inoa hoano, na kou lima mai no ia, a nou wale no ia a pau.
17 Jeg ved, min Gud, at du prøver Hjerter og har Behag i Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til Stede, villigt har givet dig Gaver.
Ua ike no hoi au, e ko'u Akua, ke hoao mai nei oe i ka naau, a ua oluolu mai i ka pono. A owau nei la, ma ka manao pono o kuu naau ua haawi oluolu aku wau i neia mau mea a pau: a ua ike iho nei hoi au me ka olioli i kou poe kanaka maanei, e haawi oluolu aku ana nou.
18 HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig Tid et saadant Sind og saadanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend deres Hjerter til dig!
E Iehova, ke Akua o Aberahama, o Isaaka, a o Iseraela, o ko makou poe kupuna, e hoopaa mau loa mai oe i keia iloko o na manao o ka naau o kou poe kanaka, a e hookupaa i ko lakou naau nou.
19 Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud, Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!«
A e haawi mai oe i kuu keiki ia Solomona i naau pono, e malama ai i kau mau kauoha, i kau mau olelo, a me kou mau kanawai, a e hana ia mau mea a pau, a e hana hoi ia i ka halealii a'u i hoomakaukau ai.
20 Derpaa sagde David til hele Forsamlingen: »Lov HERREN eders Gud!« Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede sig ned for HERREN og Kongen.
Olelo mai la o Davida i ke anainakanaka a pau, Ano, e hoomaikai oukou ia Iehova i ko oukou Akua. A hoomaikai aku la ke anainakanaka a pau ia Iehova i ke Akua o ko lakou poe kupuna, a kulou iho la i ko lakou mau poo, a kulou loa imua o Iehova, a me ke alii.
21 Saa ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham som Brændoffer 1000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel;
A mohai aku la lakou i na mohai na Iehova, a kaumaha aku la i na mohaikuni na Iehova, i ka la mahope mai o ia la, i hookahi tausani bipikane, hookahi tausani hipakane, hookahi tausani hipakeiki, me na mohai inu a lakou, a me na mohai aloha he nui loa no ka Iseraela a pau.
22 og de spiste og drak den Dag for HERRENS Aasyn med stor Glæde. Derefter indsatte de paa ny Davids Søn til Konge, og de hyldede ham som HERRENS Fyrste og Zadok som Præst;
Ai iho la a inu hoi lakou imua o Iehova ia la me ka olioli nui. A hoalii hou aku la lakou ia Solomona i ke keiki a Davida, a poni iho la ia ia no Iehova, i alii nui, a ia Zadoka hoi i kahuna nui.
23 og Salomo satte sig paa HERRENS Trone som Konge i sin Fader Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;
Alaila, noho iho la o Solomona maluna o ka nohoalii o Iehova, i alii ma kahi o Davida o kona makuakane, a he pomaikai kona: a hoolohe mai la ka Iseraela a pau ia ia.
24 og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids Sønner hyldede Kong Salomo.
A o na alii a pau a me na kanaka koikoi, a o na keikikane hoi a pau a Davida ke alii, kau iho ia lakou i ko lakou lima malalo o Solomona ke alii.
25 HERREN gjorde Salomo overmaade mægtig for hele Israels Øjne og gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde haft i Israel.
Hoonui iho la o Iehova ia Solomona a nui loa imua o na maka o ka Iseraela a pau, a haawi mai la ia ia i ka hanohano alii, aole i haawiia mai ka mea like maluna o kekahi alii iloko o ka Iseraela mamua ona.
26 David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel.
Pela o Davida ke keiki a Iese i alii ai maluna o ka Iseraela a pau.
27 Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve Aar; i Hebron herskede han syv Aar, i Jerusalem tre og tredive Aar.
A o ka manawa ana i alii ai maluna o ka Iseraela, he kanaha na makahiki: ehiku makahiki ana i alii ai ma Heberona, a he kanakolukumamakolu ana i alii ai ma Ierusalema.
28 Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn Salomo blev Konge i hans Sted.
A make iho la oia i ka wa elemakule loa, a he nui na la, na waiwai, a me ka maikai ona; a alii iho la o Solomona ma kona wahi.
29 Kong Davids Historie fra først til sidst staar optegnet i Seeren Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike
A o na hana a Davida ke alii, na hana mua a me na hana hope, ua kakauia lakou iloko o ka mooolelo a Samuela ke kaula, a iloko o ka mooolelo a Natana ke kaula, a iloko o ka mooolelo a Gada ke kaula;
30 tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.
Me kona alii ana a pau a me kona ikaika, a me na manawa i hiki mai ia ia, a i ka Iseraela, a i na aupuni a pau o na aina.

< Første Krønikebog 29 >