Første Krønikebog 29
1 Fremdeles sagde Kong David til hele Forsamlingen: »Min Søn Salomo, som Gud har udvalgt, er ung og uudviklet, og Arbejdet er stort, thi Borgen er ikke bestemt for et Menneske, men for Gud HERREN.
Eka Ruoth Daudi nowacho ni chokruok duto niya, “Solomon wuoda ma Nyasaye oseyiero pod en rawera man-gi lony matin. To tijni en tich maduongʼ nikech ot malichni ok en mar dhano to en mar Jehova Nyasaye.
2 Jeg har derfor sat al min Kraft ind paa til min Guds Hus at tilvejebringe Guldet, Sølvet, Kobberet, Jernet og Træet til det, der skal laves af Guld, Sølv, Kobber, Jern og Træ, desuden Sjohamsten og Indfatningssten, Rubiner, brogede Sten, alle Slags Ædelsten og Marmorsten i Mængde.
Kuom mwandu duto ma aseiko ne gero hekalu mar Nyasacha ma gin dhahabu kuom tije madwaro dhahabu, gi fedha kuom tije mag fedha, gi mula kuom tije mag mula, gi nyinyo kuom tije mag nyinyo, kaachiel gi yiende kuom tije mag yiende kod oniks milosogo ot, gi kite ma kitgi opogore opogore gi kite duto mabeyo kod kite mag ombo. Magi duto aseiko mangʼeny.
3 I min Glæde over min Guds Hus giver jeg der hos til min Guds Hus, hvad jeg ejer af Guld og Sølv, ud over alt, hvad jeg har bragt til Veje til det hellige Hus:
Ewi mago duto ma asechiwo ne hekalu mar Nyasacha achako agolo mwanduna awuon mag dhahabu kod mag fedha ne hekalu mar Nyasacha. To bende asechiwo moloyo mago ne hekalu malerni gik machalo kaka:
4 3000 Talenter Guld, Ofirguld, og 7000 Talenter lutret Sølv til at overtrække Bygningernes Vægge med,
dhahabu moa Ofir ma pekne romo kilo alufu mia achiel, fedha mopwodhi ma pekne romo kilo alufu piero ariyo gangʼwen mondo obawgo kor udi,
5 Guldet til det, der skal forgyldes, og Sølvet til det, der skal forsølves, og til ethvert Arbejde, der skal udføres af Haandværkernes Haand. Hvem er nu villig til i Dag at bringe HERREN Gaver?«
mago notigo tije madwaro dhahabu kod fedha kod tije duto ma jotich molony dwaro timo. To koro ere ngʼat moyie mondo ochiwre ne Jehova Nyasaye kawuono?”
6 Da kom Øversterne for Fædrenehusene, Øversterne for Israels Stammer, Tusind— og Hundredførerne og Øversterne i Kongens Tjeneste frivilligt
Eka jotend anywola gi jotelo mag dhout Israel, gi jotend migepe mag jolweny alufe to gi jotend migepe mag jolweny miche kaachiel gi jotelo mochungʼne tije ruoth nochiwore mamor.
7 og gav til Arbejdet paa Guds Hus 5000 Talenter og 10 000 Darejker Guld, 10 000 Talenter Sølv, 18 000 Talenter Kobber og 100 000 Talenter Jern;
Negichiwore ne tich mar hekalu mar Jehova Nyasaye ka gigolo dhahabu ma pekne romo kilo alufu mia achiel gi piero ochiko kod machielo ma pekne romo kilo piero aboro gangʼwen, gi fedha ma pekne romo kilo alufu mia adek gi piero abiriyo gabich kod mula ma pekne romo kilo alufu mia auchiel gi piero abiriyo gabich kaachiel gi nyinyo ma pekne romo kilo gana adek, alufu mia abiriyo gi piero abich.
8 og de, som ejede Ædelsten, gav dem til HERRENS Hus's Skat, der stod under Gersoniten Jehiels Tilsyn.
Bende joma ne ni kod kite ma nengogi tek nochiwogi e kar keno mar hekalu mar Jehova Nyasaye ka jaritgi en Jehiel ja-Gershon.
9 Og Folket glædede sig over deres Vilje til at give, thi af et helt Hjerte gav de HERREN frivillige Gaver; ogsaa Kong David følte stor Glæde.
Ji duto ne mor gi ilo kuom chiwo mar jotendgi nikech negichiwo gi mor kendo gi chuny achiel ni Jehova Nyasaye. Ruoth Daudi bende nomor ahinya.
10 Og David priste HERREN i hele Forsamlingens Nærværelse, og David sagde: »Lovet være du HERRE, vor Fader Israels Gud fra Evighed til Evighed!
Daudi nopako Jehova Nyasaye e nyim riwruok mar ji duto kowacho niya, “Yaye Jehova Nyasaye ma Nyasach kwarwa Israel, duongʼ odogni ndalo duto, manyaka chiengʼ.
11 Din, HERRE, er Storheden, Magten, Æren, Glansen og Herligheden, thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit; dit, o HERRE, er Riget, og selv løfter du dig som Hoved over alle.
Yaye Jehova Nyasaye, duongʼ kod teko, pak gi loch kod ber odogni, nimar gik moko duto manie polo gi piny gin magi. Yaye Jehova Nyasaye, pinyruoth en mari kendo omiyi duongʼ moloyo gik moko duto.
12 Rigdom og Ære kommer fra dig, og du hersker over alt; i din Haand er Kraft og Vælde, og i din Haand staar det at gøre, hvem det skal være, stor og stærk.
Mwandu gi duongʼ aa kuomi; kendo in e jarit gik moko duto. E lweti nitiere teko gi nyalo mondo omi itingʼ ji malo kendo imigi teko.
13 Derfor priser vi dig nu, vor Gud, og lovsynger dit herlige Navn!
Koro, Nyasachwa, wadwokoni erokamano, kendo wapako nyingi maduongʼ.
14 Thi hvad er jeg, og hvad er mit Folk, at vi selv skulde evne at give saadanne frivillige Gaver? Fra dig kommer det alt sammen, og af din egen Haand har vi givet dig det.
“An to an ngʼa, kata joga to gin ngʼa gini, mamiyo nyaka wachiw gi chuny achiel ka ma? Gik moko duto aa kuomi, kendo wasemiyi mana gima oa e lweti
15 Thi vi er fremmede for dit Aasyn og Gæster som alle vore Fædre; som en Skygge er vore Dage paa Jorden, uden Haab!
Wan jodak kendo joma welo e nyim wangʼi, mana kaka kwerewa nobet. Ndalowa e piny ka chalo gi tipo, kendo waonge geno.
16 HERRE vor Gud, al denne Rigdom, som vi har bragt til Veje for at bygge dit hellige Navn et Hus, fra din Haand kommer den, og dig tilhører det alt sammen.
Yaye Jehova Nyasaye ma Nyasachwa, kuom gigi duto ma wasechiwo ne geroni hekalu ne Nyingi Maler, oa e lweti, kendo giduto gin magi.
17 Jeg ved, min Gud, at du prøver Hjerter og har Behag i Oprigtighed; af oprigtigt Hjerte har jeg villigt givet alt dette, og nu har jeg set med Glæde, at dit Folk, der er her til Stede, villigt har givet dig Gaver.
Angʼeyo, Nyasacha, ni inono chuny ji kendo imor gi ngʼama timbene beyo. Asechiwo gigi duto gimor kod chuny makare. To bende aseneno kuom mor ma jogi man ka osechiworenigo.
18 HERRE, vore Fædre Abrahams, Isaks og Israels Gud, bevar til evig Tid et saadant Sind og saadanne Tanker i dit Folks Hjerte og vend deres Hjerter til dig!
Yaye Jehova Nyasaye, ma Nyasach kwerewa Ibrahim, Isaka kod Israel, mad herani osiki ei chuny jogi ndalo duto kendo imi chunygi osik kuomi.
19 Og giv min Søn Salomo et helt Hjerte til at holde dine Bud, Vidnesbyrd og Anordninger og udføre det alt sammen og bygge den Borg, jeg har truffet Forberedelser til at opføre!«
Kony Solomon wuoda osik kogeno kuomi gi chunye duto mondo orit chikeni gi dwaroni kod gima iwacho kendo mondo otim gik moko duto kaluwore gi chenro mar gedo malichni ma asechiworane.”
20 Derpaa sagde David til hele Forsamlingen: »Lov HERREN eders Gud!« Og hele Forsamlingen lovede HERREN, deres Fædres Gud, og kastede sig ned for HERREN og Kongen.
Bangʼe Daudi nowachone chokruok duto niya, “Pakuru Jehova Nyasaye, ma Nyasachu.” Omiyo giduto negipako Jehova Nyasaye, ma Nyasach kweregi, negikulore piny auma kendo ginindo piny e nyim Jehova Nyasaye kendo e nyim ruoth Daudi.
21 Saa ofrede de Slagtofre til HERREN, og Dagen efter bragte de ham som Brændoffer 1000 Tyre, 1000 Vædre og 1000 Lam med tilhørende Drikofre og en Mængde Slagtofre for hele Israel;
Kinyne negitimone Jehova Nyasaye misango kendo negichiwone misengini miwangʼo pep mag rwedhi alufu achiel gi imbe alufu achiel to gi nyiimbe alufu achiel kaachiel gi misango miolo piny to gi misengini mamoko mangʼeny ne jo-Israel duto.
22 og de spiste og drak den Dag for HERRENS Aasyn med stor Glæde. Derefter indsatte de paa ny Davids Søn til Konge, og de hyldede ham som HERRENS Fyrste og Zadok som Præst;
Negichiemo kendo metho gimor maduongʼ odiechiengno e nyim Jehova Nyasaye. Bangʼe negichako giketo Solomon wuod Daudi kaka ruoth, kendo ne giwire gi mo e nyim Jehova Nyasaye mondo obed ruoth, to Zadok, to nowir kaka jadolo.
23 og Salomo satte sig paa HERRENS Trone som Konge i sin Fader Davids Sted; Lykken var med ham, og hele Israel var ham lydigt;
Omiyo Solomon nobedo e kom loch Jehova Nyasaye kaka ruoth kar Daudi wuon mare. Ne en gi gweth kendo jo-Israel nomiye luor.
24 og alle Øversterne og Kærnetropperne, ligeledes alle Kong Davids Sønner hyldede Kong Salomo.
Jotelo kod thuondi madongo kaachiel gi yawuot Ruoth Daudi nochiwore moyie bedo e bwo loch Ruoth Solomon.
25 HERREN gjorde Salomo overmaade mægtig for hele Israels Øjne og gav ham en kongelig Herlighed, som ingen Konge før ham havde haft i Israel.
Jehova Nyasaye notingʼo Solomon malo e nyim jo-Israel kendo nomiye duongʼ moloyo ruodhi duto mane osebedo e Israel motelone.
26 David, Isajs Søn, havde hersket over hele Israel.
Daudi wuod Jesse ne ruoth mar jo-Israel duto.
27 Tiden, han var Konge over Israel, udgjorde fyrretyve Aar; i Hebron herskede han syv Aar, i Jerusalem tre og tredive Aar.
Nobedo ruodh Israel duto higni piero angʼwen, higni abiriyo ne en Hebron, to higni piero adek gadek ne en Jerusalem.
28 Han døde i en god Alder, mæt af Dage, Rigdom og Ære; og hans Søn Salomo blev Konge i hans Sted.
Nodak e ngima maber ka en-gi mwandu kod duongʼ, bangʼe notho ka hike noniangʼ moloyo. Wuode ma Solomon nobedo ruoth kare.
29 Kong Davids Historie fra først til sidst staar optegnet i Seeren Samuels Krønike, Profeten Natans Krønike og Seeren Gads Krønike
Kaluwore gi gik moko mane Daudi otimo chakre kinde mane en ruoth nyaka giko; ondikgi e kitepe mag jonabi Samuel, Nathan kod Gad,
30 tillige med hele hans Regering og hans Heltegerninger og de Tildragelser, som hændtes ham og Israel og alle Lande og Riger.
kaachiel gi weche mamoko mag lochne kod teko, to gi gik moko mane olwore gi jo-Israel kod loch jopinje mamoko.
