< Første Krønikebog 22 >
1 Da sagde David: »Her skal Gud HERRENS Hus staa, her skal Israels Brændofferalter staa!«
Og David sagde: Her skal den Herre Guds Hus være, og her skal Israels Brændoffers Alter være.
2 David bød saa, at man skulde samle alle de fremmede, som boede i Israels Land, og han satte Stenhuggere til at tilhugge Kvadersten til Opførelsen af Guds Hus;
Og David befalede at samle de fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Stenhuggere for at tildanne hugne Sten til at bygge Guds Hus.
3 fremdeles anskaffede David Jern i Mængde til Nagler paa Portfløjene og til Kramper, en umaadelig Mængde Kobber
Og David skaffede Jern i Mangfoldighed til Søm til Dørene i Portene og til Kramper og Kobber i Mangfoldighed, saa at der vidstes ingen Vægt derpaa,
4 og talløse Cederbjælker, idet Zidonierne og Tyrierne bragte David Cederbjælker i Mængde.
og Cedertræ uden Tal; thi Zidonierne og Tyrierne førte Cedertræ i Mangfoldighed til David.
5 Thi David tænkte: »Min Søn Salomo er ung og uudviklet, men Huset, som skal bygges HERREN, skal være stort og mægtigt, for at det kan vinde Navnkundighed og Ry i alle Lande; jeg vil træffe Forberedelser for ham.« Og David traf store Forberedelser, før han døde.
Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung Mand og blødhjertet, og Huset, som skal bygges Herren, skal være overmaade stort, navnkundigt og berømmeligt i alle Lande; jeg vil forberede det for ham. Saa forberedte David saare meget før sin Død.
6 Derpaa lod han sin Søn Salomo kalde og bød ham bygge HERREN, Israels Gud, et Hus.
Da kaldte han ad Salomo, sin Søn, og bød ham bygge Herrens, Israels Guds, Hus.
7 Og David sagde til Salomo: »Min Søn! Jeg havde selv i Sinde at bygge HERREN min Guds Navn et Hus;
Og David sagde til Salomo: Min Søn! hvad mig angaar, da stod mit Hjerte til at bygge Herren min Guds Navn et Hus;
8 men da kom HERRENS Ord til mig saaledes: Du har udgydt meget Blod og ført store Krige; du maa ikke bygge mit Navn et Hus, thi du har udgydt meget Blod paa Jorden for mit Aasyn.
men Herrens Ord skete til mig og sagde: Du har udøst meget Blod og ført store Krige, du skal ikke bygge mit Navn et Hus, fordi du udøste meget Blod paa Jorden for mit Ansigt.
9 Se, en Søn skal fødes dig; han skal være en Fredens Mand, og jeg vil skaffe ham Fred for alle hans Fjender rundt om; thi hans Navn skal være Salomo, og jeg vil give Israel Fred og Ro i hans Dage.
Se, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en Rolighedens Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn; og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage.
10 Han skal bygge mit Navn et Hus; og han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil grundfæste hans Kongedømmes Trone over Israel til evig Tid!
Han skal bygge mit Navn et Hus, og han skal være mig en Søn, og jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadfæste hans Riges Trone over Israel til evig Tid.
11 Saa være da HERREN med dig, min Søn, at du maa faa Lykke til at bygge HERREN din Guds Hus, saaledes som han har forjættet om dig.
Nu, min Søn, Herren skal være med dig, og du skal blive lykkelig og bygge Herren din Gud et Hus, som han talte om dig.
12 Maatte HERREN kun give dig Forstand og Indsigt, saa han kan sætte dig over Israel og du kan holde HERREN din Guds Lov!
Visselig, Herren skal give dig Klogskab og Forstand og give dig Befaling over Israel; men du skal holde Herren din Guds Lov.
13 Saa vil det gaa dig vel naar du nøje holder Anordningerne og Lovbudene, som HERREN bød Moses at paalægge Israel. Vær frimodig og stærk, frygt ikke og tab ikke Modet!
Da skal du være lykkelig, naar du beflitter dig paa at gøre efter de Skikke og Love, som Herren bød Israel ved Mose; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes.
14 Se, med stor Møje har jeg til HERRENS Hus tilvejebragt 100 000 Talenter Guld og en Million Talenter Sølv og desuden Kobber og Jern, som ikke er til at veje, saa meget er der; dertil har jeg tilvejebragt Bjælker og Sten; og du skal sørge for flere.
Og se, jeg har beredt til Herrens Hus i min Trængsel hundrede Tusinde Centner Guld og tusinde Gange tusinde Centner Sølv; dertil Kobber og Jern, som ej er til at veje, thi der er meget deraf; jeg har og beredt Træ og Sten, og dertil maa du lægge mere.
15 En Mængde Arbejdere staar til din Raadighed, Stenhuggere, Murere, Tømrere og alle Slags Folk, der forstaar sig paa Arbejder af enhver Art.
Saa har du og mange hos dig, som kunne gøre Arbejdet, Stenhuggere og Mestre til at arbejde i Sten og Træ og alle Haande kløgtige Mænd til alle Haande Gerning.
16 Af Guld, Sølv, Kobber og Jern er der umaadelige Mængder til Stede — saa tag da fat, og HERREN være med dig!«
Paa Guldet, paa Sølvet og paa Kobberet og paa Jernet er intet Tal; gør dig rede og udfør det, og Herren være med dig!
17 Og David bød alle Israels Øverster hjælpe hans Søn Salomo og sagde:
Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn:
18 »Er HERREN eders Gud ikke med eder, har han ikke skaffet eder Ro til alle Sider? Han har jo givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er underlagt HERREN og hans Folk;
Er ej Herren eders Gud med eder og har skaffet eder Rolighed trindt omkring? thi han har givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er undertvunget for Herrens Ansigt og for hans Folks Ansigt.
19 saa giv da eders Hjerter og Sjæle hen til at søge HERREN eders Gud og tag fat paa at bygge Gud HERRENS Helligdom, saa at HERRENS Pagts Ark og Guds hellige Ting kan føres ind i Huset, der skal bygges HERRENS Navn.«
Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl hen til at søge Herren eders Gud, og gører eder rede og bygger Gud Herrens Helligdom for at indføre Herrens Pagts Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges for Herrens Navn.