< Første Krønikebog 21 >

1 Satan traadte op mod Israel og æggede David til at holde Mandtal over Israel.
KU e mai la o Satana i ka Iseraela, a hoowalewale mai la ia Davida e helu aku i ka Iseraela.
2 David sagde da til Joab og Hærførerne: »Drag ud og tæl Israel fra Be'ersjeba til Dan og bring mig Efterretning, for at jeg kan faa Tallet paa dem at vide!«
Olelo aku la o Davida ia Ioaba a i na luna o kanaka, Ou haele, e helu i ka Iseraela, mai Beereseba a hiki i Dana: a e lawe mai i ko lakou helu ana io'u nei, i ike au.
3 Men Joab svarede: »Maatte HERREN forøge sit Folk hundredfold! Er de ikke, Herre Konge, min Herres Trælle alle sammen? Hvorfor vil min Herre det? Hvorfor skal det blive Israel til Skyld?«
Ekemu mai la o Ioaba, E hoonui o Iehova i kona poe kanaka, a pahaneri hou aku: aka, e kuu haku, e ke alii, aole anei lakou a pau na kauwa a kuu haku? No ke aha la hoi e makemake nei kuu haku ia mea? No ke aha la oia e lilo ai i kumu e lawehala ai o ka Iseraela?
4 Men Joab maatte bøje sig for Kongens Ord, og Joab begav sig derfor bort, drog hele Israel rundt og kom tilbage til Jerusalem.
Aka, ua ikaika ka olelo a ke alii maluna o Ioaba. Nolaila, hele aku la o Ioaba, a kaahele mawaena o Iseraela a pau, a hoi mai la i Ierusalema.
5 Joab opgav derpaa David Tallet, der var fundet ved Folketællingen, og hele Israel talte 1 100 000 kraftige Mænd, Juda 470 000.
Haawi aku la o Ioaba i ka huina o ka helu ana i na kanaka ia Davida. A o ka helu ana i ka Iseraela a pau, he tausani tausani a me ka haneri tausani keu ka poe i unuhi i ka pahikaua: a no ka Iuda eha haneri a me kanahiku tausani kanaka ka i unuhi i ka pahikaua.
6 Men Levi og Benjamin havde han ikke talt med, thi Kongens Ord var Joab en Gru.
Aka, aole ia i helu i ka Levi a me ka Beniamina, no ka mea, ua hoowahawahaia ka olelo a ke alii e Ioaba.
7 Dette var ondt i Guds Øjne, og han slog Israel.
A he hewa no ia mea imua o na maka o Iehova; nolaila ia i hahau ai i ka Iseraela.
8 Da sagde David til Gud: »Jeg har syndet svarlig i, hvad jeg har gjort. Men tilgiv nu din Tjeners Brøde, thi jeg har handlet som en stor Daare!«
Olelo aku la o Davida i ke Akua, Ua hana lapuwale iho nei au i kuu hana ana ia mea: a ke noi aku nei au ia oe, e kala ae oe i ka hewa o kau kauwa; no ka mea, ua hana lapuwale loa no wau.
9 Men HERREN talede saaledes til Gad, Davids Seer:
Olelo mai la o Iehova ia Gada i ko Davida kaula, i mai la,
10 »Gaa hen og sig saaledes til David: Saa siger HERREN: Jeg forelægger dig tre Ting; vælg selv, hvilken jeg skal lade times dig!«
O hele e hai ia Davida, i ka i ana aku, Eia ka Iehova e olelo mai nei, Ke hoike aku nei au nou i ekolu mau mea; e koho oe i kekahi o lakou, i hana aku ai au ia ia oe.
11 Gad kom da til David og sagde til ham: »Saa siger HERREN: Vælg!
A hele mai la o Gada, i mai la ia ia, Eia ka Iehova e olelo mai nei, e koho oe nou,
12 Vælger du tre Hungersnødsaar, eller vil du i tre Maaneder flygte for dine Fjender og dine Avindsmænds Sværd, eller skal der komme tre Dage med HERRENS Sværd og Pest i Landet, i hvilke HERRENS Engel spreder Ødelæggelse i hele Israels Omraade? Se nu til, hvad jeg skal svare ham, der har sendt mig!«
I na makahiki wi ekolu paha; a ekolu na malama paha e hee ai imua o kou poe enemi, a loaa mai oukou i ka pahikaua o kou poe enemi; a eia paha, ekolu la o ka pahikaua o Iehova, oia ke ahulau ma ka aina, a o ka anela o Iehova e luku mai ana ma na palena a pau o ka Iseraela. Nolaila hoi, e kuka iho oe i ka olelo na'u e hoihoi aku i ka mea nana au i hoouna mai.
13 David svarede Gad: »Jeg er i saare stor Vaande — lad mig saa falde i HERRENS Haand, thi hans Barmhjertighed er saare stor; i Menneskehaand vil jeg ikke falde!«
Olelo mai la o Davida ia Gada, He pilikia nui ko'u: e aho e haule iho au ano iloko o ka lima o Iehova; no ka mea, he nui loa kona aloha: aole au make haule iloko o ka lima o kanaka.
14 Saa sendte HERREN Pest over Israel, og af Israel døde 70 000 Mennesker.
A hoouna mai la o Iehova i ke ahulau iluna o ka Iseraela; a make iho la na kanaka o ka Iseraela he kanahiku tausani.
15 Og Gud sendte en Engel til Jerusalem for at ødelægge det. Men lige som han skulde til at ødelægge Byen, saa HERREN til og angrede det onde; og han sagde til Engelen, som var ved at ødelægge: »Nu er det nok, drag din Haand tilbage!« HERRENS Engel stod da ved Jebusiten Ornans Tærskeplads.
A hoouna mai la ke Akua i kekahi anela i Ierusalema e luku iho ia wahi: a i kona luku ana, nana mai la o Iehova, a hoololi iho la i kona manao hoino mai; a i mai la ia i ka anela nana i luku mai, U'oki, e alia kou lima ano. A ku iho la ka anela o Iehova ma kahi hehi palaoa o Orenana ka Iebusa.
16 Da David løftede sit Blik og saa HERRENS Engel staa mellem Himmel og Jord med draget Sværd i Haand, rettet mod Jerusalem, faldt han og de Ældste, der var klædt i Sæk, paa deres Ansigt;
Nana ae la na maka o Davida iluna, a ike aku la i ka anela o Iehova e ku ana mawaena o ka honua a o ka lani, a he pahikaua i unuhiia ma kona lima i oia'ku maluna o Ierusalema. Alaila, o Davida a me na lunakahiko i aahuia i ke kapa inoino, haule iho la lakou ilalo ke alo.
17 og David sagde til Gud: »Var det ikke mig, der sagde, at Folket skulde tælles? Det er mig, der har syndet, og saare ilde har jeg handlet; men Faarene der, hvad har de gjort? HERRE min Gud, lad din Haand dog ramme mig og mit Fædrenehus, men lad Plagen ikke ramme dit Folk!«
Olelo aku la o Davida i ke Akua, Aole anei owau ka mea i kauoha aku e heluia'i na kanaka? Owau io no ka mea i hewa, a i hana i keia mea ino maoli. Aka, o keia poe hipa, heaha ka lakou i hana'i? Ke noi aku nei au ia oe, e Iehova kuu Akua, e kau mai i kou lima maluna iho o'u a o ka ohana a ko'u makuakane; aole maluna o kou poe kanaka, e make ai lakou.
18 Da sagde HERRENS Engel til Gad, at han skulde byde David gaa op og rejse HERREN et Alter paa Jebusiten Ornans Tærskeplads.
Alaila, kauoha mai la ka anela o Iehova ia Gada, e olelo aku ia Davida, e pii aku o Davida, a e kukulu i kuahu no Iehova ma kahi hehi palaoa o Orenana ka Iebusa.
19 Og David gik derop, efter det Ord Gad havde talt i HERRENS Navn.
Pii aku la o Davida no ka olelo ana a Gada, ana i olelo ai ma ka inoa o Iehova.
20 Da Ornan vendte sig om, saa han Kongen og hans fire Sønner, der var hos ham, komme gaaende. Ornan var ved at tærske Hvede.
Haliu ae la o Orenana ihope, a ike aku la i ka anela, alaila pee iho la oia a me kana mau keikikane eha me ia. E hehi palaoa ana o Orenana.
21 Og David naaede hen til Ornan, og da Ornan saa op og fik Øje paa David, forlod han Tærskepladsen og kastede sig paa sit Ansigt til Jorden for ham.
A i ka hele ana mai o Davida io Orenana la, nana ae la o Orenana, a ike aku la ia Davida, a hele aku la ia iwaho o kahi hehi palaoa, a kulou iho la ia imua o Davida, ilalo ke alo ma ka honua.
22 Da sagde David til Ornan: »Overlad mig din Tærskeplads, for at jeg der kan bygge HERREN et Alter! For fuld betaling skal du overlade mig den, at Folket maa blive friet fra Plagen!«
Alaila, i mai la o Davida ia Orenana, E haawi mai oe i ka wahi hehi palaoa, i kukulu iho ai au ilaila i kuahu no Iehova: e haawi mai oe ia'u ia no ke kumukuai maoli: i hookiia'i ke ahulau mai na kanaka aku.
23 Da sagde Ornan til David: »Min Herre Kongen tage den og gøre, hvad ham tykkes ret; se, jeg giver Okserne til Brændofre, Tærskeslæderne til Brændsel og Hveden til Afgrødeoffer; jeg giver det hele!«
I aku la o Orenana ia Davida, E lawe oe nou, a e hana iho kuu haku ke alii i ka mea pono imua o kona maka. Aia hoi, ke haawi aku nei au i na bipi no na mohaikuni, a me na laau kaa palaoa i wahie, a me ka palaoa i mohaiai: ke haawi aku nei au ia a pau loa.
24 Men Kong David svarede Ornan: »Nej, jeg vil købe det for fuld Betaling, thi til HERREN vil jeg ikke tage, hvad dit er, eller bringe et Brændoffer, som intet koster mig!«
Olelo mai la o Davida ke alii ia Orenana, Aole, aka, he oiaio no, e kuai no au ia wahi no ke kumukuai maoli: no ka mea, aole au e lawe i kau no Iehova, aole hoi e kaumaha aku i na mohaikuni i kuai ole ia.
25 Saa gav David Ornan Guld til en Vægt af 600 Sekel for Pladsen;
A uku aku o Davida ia Orenana i eono haneri sekela gula ma ke kaupaona ana, no ia wahi.
26 og David byggede HERREN et Alter der og ofrede Brændofre og Takofre; og da han raabte til HERREN, svarede HERREN ham ved at lade Ild falde ned fra Himmelen paa Brændofferalteret,
A hana iho la o Davida i kuahu no Iehova malaila, a kaumaha aku la i na mohaikuni, a me na mohai hoomalu, a kahea aku la oia ia Iehova; a maliu mai la oia ia ia mai ka lani mai i ke ahi maluna o ke kuahu mohaikuni.
27 Og paa HERRENS Bud stak Engelen sit Sværd i Balgen igen.
Kauoha mai la o Iehova i ka anela; a hoihoi ae la ia i ka pahikaua maloko o kona wahi.
28 Paa den Tid ofrede David paa Jebusiten Ornans Tærskeplads, fordi han havde set, at HERREN havde svaret ham der;
Ia manawa no, a ike aku la o Davida ua maliu mai o Iehova ia ia ma kahi hehi palaoa o Orenana ka Iebusa, alaila mohai aku la ia ma ia wahi.
29 men HERRENS Bolig, som Moses havde rejst i Ørkenen, og Brændofferalteret stod paa den Tid paa Offerhøjen i Gibeon.
No ka mea, o ka halelewa o Iehova, a Mose i hana'i iloko o ka waoakua, a me ke kuahu mohaikuni, aia no ia i kela manawa ma kahi kiekie o Gibeona.
30 Men David kunde ikke gaa hen og søge Gud foran Alteret, thi han var rædselsslagen over HERRENS Engels Sværd.
Aka, aole i hiki ia Davida ke hele ilaila e ninau i ke Akua imua ona: no ka mea, ua makau oia i ka pahikaua o ka anela o Iehova.

< Første Krønikebog 21 >