Første Krønikebog 16
1 De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.
Då dei hadde ført Guds kista inn, sette dei henne i tjeldet som David hadde sett upp åt henne; deretter bar dei fram brennoffer og takkoffer for Guds åsyn.
2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn
Og då David hadde ofra brennofferet og takkofferet, velsigna han folket i Herrens namn.
3 og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
Og til kvar og ein av alle israelitarne, både kar og kvinna, skifte han ut ein brødleiv, eit stykke kjøt og ei rosinkaka.
4 Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
Og han sette sume levitar til å gjera tenesta framfor Herrens kista, at dei skulde prisa, takka og lova Herren, Israels Gud.
5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
Asaf var den fremste, og Zakarja næst etter honom, og so Je’iel, Semiramot, Jehiel og Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je’iel med harpor og cithrar, og Asaf skulde slå på cymblar.
6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
Men prestarne Benaja og Jahaziel skulde standa stendigt med trompetarne sine framfor Guds sambandskista.
7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
Den dagen var det at David fyrst fastsette den skipnaden at dei ved Asaf og brørne hans skulde prisa Herren på denne visi:
8 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
«Prisa Herren, kalla på hans namn! Forkynn millom folkeslagi hans storverk!
9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
Syng for honom, syng honom lov! Tala um alle hans under!
10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
Rosa dykk av hans heilage namn, hjarta glede seg hjå deim som søkjer Herren!
11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;
Spør etter Herren og hans magt, søk hans åsyn alltid!
12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
Kom i hug hans under som han hev gjort, hans undergjerningar og domsordi frå hans munn,
13 I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
de etterkomarar av Israel, hans tenar, søner åt Jakob, hans utvalde.
14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Han er Herren, vår Gud; yver all jordi gjeng hans domar.
15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Kom æveleg i hug hans pakt, det ord han sette fast for tusund ætter,
16 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
den pakt han gjorde med Abraham, og hans eid til Isak!
17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Han gjorde det til ein rett for Jakob, for Israel til ein æveleg pakt,
18 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
med di han sagde: «Deg vil eg gjeva Kana’ans land til arvlut, »
19 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
då de var ein liten flokk, få og framande der.
20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Og dei vandra frå folk til folk, frå eitt rike til eit anna folk.
21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Han let ikkje nokon få gjera valdsverk mot deim, og han refste kongar for deira skuld:
22 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
«Rør ikkje deim eg hev salva, og gjer ikkje vondt med mine profetar!»
23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;
Syng for Herren, all jordi! Forkynn frå dag til dag hans frelsa!
24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
Fortel millom heidningar hans æra, millom alle folkeslag hans under!
25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
For Herren er stor og mykje lovsungen, og skræmeleg er han framfor alle gudar.
26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
For alle gudar hjå folki er avgudar; men Herren hev gjort himmelen.
27 For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
Høgd og herlegdom er for hans åsyn, styrke og gleda er på hans stad.
28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
Gjev Herren, de folkeætter, gjev Herren æra og magt!
29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
Gjev Herren hans namns æra, tak gåvor med og kom for hans åsyn, tilbed Herren i heilagt skrud!
30 bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
Skjelv for hans åsyn, all jordi! Jordriket stend fast; det let seg ikkje rikka.
31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«
Himmelen glede seg, og jordi fagne seg, og dei skal segja millom heidningarne: «Herren er konge.»
32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
Havet dure og alt som i det er! Marki frygde seg og alt det som på marki er!
33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
Då fegnast trei i skogen for Herrens åsyn; for han kjem og skal døma jordi.
34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
Prisa Herren, for han er god, for æveleg varer hans miskunn!
35 Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«
Og seg: «Frels oss, du vår Frelse-Gud, og samla oss og fria oss ut frå heidningarne, so me kann prisa ditt heilage namn, rosa oss av ditt lov!»
36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«
Lova vere Herren, Israels Gud, frå æva og til æva!» Og alt folket sagde amen og lova Herren.
37 Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
Og der, framfor Herrens sambandskista, gav han Asaf og brørne hans det yrket, at dei stendigt skulde gjera tenesta framfor kista, soleis som det var fastsett for kvar dag.
38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
Men Obed-Edom og brørne deira var åtte og seksti i tal, og Obed-Edom Jeditunsson og Hosa sette han til dørvaktarar.
39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon
Og pesten Sadok og brørne hans, prestarne, sette han framfor Herrens hus på offerhaugen i Gibeon,
40 for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;
at dei stendigt skulde ofra åt Herren brennoffer på brennofferaltaret, morgon og kveld, og gjera alt det som var fyresagt i Herrens lov, som han hadde sett for Israel.
41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«
Og i lag med deim var Heman og Jedutun og dei andre utvalde som var nemnde, at dei skulde lova Herren, av di hans miskunn varer æveleg.
42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
Og trompetarne og cymblarne åt spelemennerne vart gøymde hjå Heman og Jedutun, og like eins andre spelgogner som høyrde gudstenesta til. Og Jedutuns-sønerne gjorde han til dørvaktarar.
43 Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
Deretter gjekk heile lyden heim, kvar til sitt; men David snudde heim att, vilde helsa på husfolket sitt.
