Første Krønikebog 16
1 De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.
Så førte de Guds ark inn og satte den midt i det telt som David hadde reist for den, og de bar frem brennoffer og takkoffer for Guds åsyn.
2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn
Og da David var ferdig med å ofre brennofferet og takkofferne, velsignet han folket i Herrens navn.
3 og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
Og han utdelte til hver enkelt i Israel, både mann og kvinne, et brød og et stykke kjøtt og en rosinkake.
4 Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
Og han satte nogen av levittene til å gjøre tjeneste foran Herrens ark og til å prise og takke og love Herren, Israels Gud:
5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
Asaf var den øverste, næst efter ham kom Sakarja og så Je'iel og Semiramot og Jehiel og Mattitja og Eliab og Benaja og Obed-Edom og Je'iel med harper og citarer; Asaf skulde slå på cymblene
6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
og prestene Benaja og Jahasiel stadig blåse i trompetene foran Guds pakts-ark.
7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
Den dag satte David første gang Asaf og hans brødre til å synge Herrens pris:
8 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Pris Herren, påkall hans navn, kunngjør blandt folkene hans store gjerninger!
9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
Syng for ham, lovsyng ham, grund på alle hans undergjerninger!
10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
Ros eder av hans hellige navn! Deres hjerte glede sig som søker Herren!
11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;
Spør efter Herren og hans makt, søk hans åsyn all tid!
12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
Kom i hu hans undergjerninger som han har gjort, hans under og hans munns dommer,
13 I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
I, hans tjener Israels avkom, Jakobs barn, hans utvalgte!
14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Han er Herren vår Gud; hans dommer er over all jorden.
15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Kom evindelig hans pakt i hu, det ord han fastsatte for tusen slekter,
16 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
den pakt han gjorde med Abraham, og hans ed til Isak!
17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Han stadfestet den som en rett for Jakob, som en evig pakt for Israel,
18 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
idet han sa: Dig vil jeg gi Kana'ans land til arvelodd,
19 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
da I var en liten flokk, få og fremmede der.
20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Og de vandret fra folk til folk og fra et rike til et annet folk.
21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Han tillot ikke nogen å gjøre vold imot dem, og han straffet konger for deres skyld:
22 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
Rør ikke ved mine salvede, og gjør ikke mine profeter noget ondt!
23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;
Syng for Herren, all jorden! Forkynn fra dag til dag hans frelse!
24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
Fortell blandt hedningene hans ære, blandt alle folkene hans undergjerninger!
25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
For stor er Herren og høilovet, og forferdelig er han over alle guder.
26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
For alle folkenes guder er intet; men Herren har gjort himmelen.
27 For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
Høihet og herlighet er for hans åsyn, styrke og glede er på hans sted.
28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
Gi Herren, I folkeslekter, gi Herren ære og makt!
29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
Gi Herren hans navns ære, bær frem gaver og kom for hans åsyn, tilbed Herren i hellig prydelse!
30 bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
Bev for hans åsyn, all jorden! Jorderike står fast, det rokkes ikke.
31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«
Himmelen glede sig, og jorden fryde Sig, og de skal si iblandt hedningene: Herren er blitt konge.
32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
Havet bruse og alt som fyller det! Marken fryde sig og alt som er på den!
33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
Da jubler trærne i skogen for Herrens åsyn; for han kommer for å dømme jorden.
34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
Lov Herren! For han er god, hans miskunnhet varer evindelig.
35 Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«
Og si: Frels oss, du vår frelses Gud, og samle oss og utfri oss fra hedningene til å love ditt hellige navn, rose oss av å kunne prise dig!
36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«
Lovet være Herren, Israels Gud, fra evighet og til evighet! Og alt folket sa amen og lovet Herren.
37 Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
Så lot han Asaf og hans brødre bli der foran Herrens pakts-ark for stadig å gjøre tjeneste foran arken, hver dag det som skulde gjøres på den dag,
38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
og Obed-Edom og deres brødre, åtte og seksti, Obed-Edom, sønn av Jeditun, og Hosa som dørvoktere.
39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon
Men presten Sadok og hans brødre prestene lot han bli foran Herrens tabernakel på haugen i Gibeon.
40 for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;
forat de stadig skulde ofre Herren brennoffer på brennofferalteret morgen og aften og gjøre alt det som skrevet står i den lov som Herren hadde gitt Israel,
41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«
og sammen med dem Heman og Jedutun og de andre utvalgte, som var nevnt ved navn, forat de skulde love Herren, fordi hans miskunnhet varer evindelig,
42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
og hos dem - Heman og Jedutun - var der trompeter og cymbler til bruk for dem som skulde spille, og likeledes andre instrumenter til sangen ved gudstjenesten. Og Jedutuns sønner var dørvoktere.
43 Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
Derefter drog alt folket hver til sitt, og David vendte hjem for å velsigne sitt hus.
