Første Krønikebog 16

1 De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.

Awo ne baleeta essanduuko ya Mukama, ne bagiyingiza mu weema Dawudi gye yali agisimbidde, ne bawaayo ebiweebwayo ebyokebwa n’ebiweebwayo olw’emirembe eri Katonda.

2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn

Awo Dawudi bwe yamala okuwaayo ebiweebwayo ebyokebwa n’ebiweebwayo olw’emirembe, n’asabira abantu omukisa mu linnya lya Mukama,

3 og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.

era n’agabira buli Muyisirayiri omusajja n’omukazi, omugaati n’ekitole eky’ezabbibu enkalu, n’ekiyungula ky’ennyama.

4 Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;

Yalonda abamu ku Baleevi okuweerezanga mu maaso g’essanduuko ya Mukama, okukoowoola nga basaba, nga beebaza, era nga batendereza Mukama, Katonda wa Isirayiri.

5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,

Asafu ye yali omukulu waabwe, Zekkaliya n’amuddirira, Yeyeeri n’addako, n’oluvannyuma Semiramosi, ne Yekyeri, ne Mattisiya, ne Eriyaabu, ne Benaya, ne Obededomu, ne Yeyeri, abookukuba entongooli n’ennanga, Asafu ye ng’akuba ebitaasa.

6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.

Benaya ne Yakaziyeeri bakabona be baafuuwanga amakondeere bulijjo mu maaso g’essanduuko ey’endagaano ya Katonda.

7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.

Awo ku lunaku olwo, Dawudi n’alagira Asafu n’abantu be yakolanga nabo, basooke okwebaza Mukama nga bagamba nti:

8 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

Mwebaze Mukama, mukoowoole erinnya lye, mumanyise ebikolwa bye mu mawanga.

9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,

Mumuyimbire, muyimbe okumutendereza mwogere ku byamagero bye byonna.

10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,

Erinnya lye ligulumizibwe, n’emitima gy’abo abanoonya Mukama gisanyuke.

11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;

Mutunuulire Mukama n’amaanyi ge; munoonye amaaso ge ennaku zonna.

12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,

Mujjukire ebyewuunyo by’akoze, n’ebyamagero bye, n’ensala ye ey’emisango gy’alangirira,

13 I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

mmwe abazzukulu ba Isirayiri, abaweereza be, mmwe abaana ba Yakobo, abalonde be.

14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;

Ye Mukama Katonda waffe; okusalawo kwe okw’emisango kubuna ensi yonna.

15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Ajjukira endagaano ye emirembe gyonna, n’ekigambo kye yalagira, okutuusa ku mirembe olukumi,

16 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:

gye yakola ne Ibulayimu, era n’agirayiza Isaaka.

17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

N’aginyweza ng’etteeka eri Yakobo, n’eri Isirayiri ng’endagaano ey’olubeerera,

18 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«

ng’agamba nti, “Ndikuwa ensi ya Kanani, ng’omugabo, ogw’obusika bwo.”

19 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,

Omuwendo gwabwe bwe gwali omutono, era omutono ddala, nga batambuze mu yo,

20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

baatambulatambulanga okuva mu nsi emu okudda mu ndala, n’okuva mu bwakabaka obumu okudda mu bantu abalala.

21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:

Teyaganya muntu n’omu kubanyigiriza; weewaawo, yanenya bakabaka ku lwabwe:

22 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«

ng’agamba nti, “Temukwatanga ku abo be nnafukako amafuta, so bannabbi bange temubakolanga akabi.”

23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;

Muyimbire Mukama, mmwe ensi zonna; mulangirire obulokozi bwe buli lunaku.

24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

Mubuulire ekitiibwa kye mu mawanga, n’ebikolwa bye ebyamagero mu bantu bonna.

25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

Mukama mukulu era asaanira okutenderezebwa; era atiibwenga okusinga bakatonda abalala bonna.

26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

Bakatonda bonna abamawanga bifaananyi, naye Mukama ye yakola eggulu.

27 For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.

Ekitiibwa n’obukulu biri mu maaso ge, amaanyi n’essanyu biri wamu naye.

28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,

Mugulumize Mukama, mmwe ebika eby’amawanga byonna, mutende ekitiibwa kya Mukama awamu n’amaanyi ge.

29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,

Muyimusize Mukama ekitiibwa ekigwanira erinnya lye; muleete ekiweebwayo, mujje mu maaso ge; musinze Mukama mu kitiibwa ky’obutukuvu bwe.

30 bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

Mukankane mu maaso ge ensi yonna, weewaawo ensi nywevu, teyinza kusesetulwa.

31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«

Eggulu lisanyuke, n’ensi ejaguze; boogere mu mawanga nti, “Mukama afuga!”

32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.

Ennyanja ewuume, n’ebigirimu byonna, n’ennimiro zijaguze, n’okujjula kwazo!

33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.

Awo emiti egy’omu kibira ginaayimba, ginaayimbira Mukama n’essanyu, kubanga akomawo okusalira ensi omusango.

34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!

Weebaze Mukama kubanga mulungi; era okwagala kwe kubeerera emirembe gyonna.

35 Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«

Mwogerere waggulu nti, “Tulokole, Ayi Katonda ow’obulokozi bwaffe; tukuŋŋaanye, otulokole eri amawanga, twebaze erinnya lyo ettukuvu, era tujagulize mu ttendo lyo.”

36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«

Mukama yeebazibwe, Katonda wa Isirayiri ow’emirembe n’emirembe. Abantu bonna ne baddamu nti, “Amiina, Mukama yeebazibwe.”

37 Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;

Awo Dawudi n’aleka Asafu n’ababeezi be, okuweereza Mukama mu maaso g’essanduuko ey’endagaano ya Mukama, nga bwe kyagwaniranga buli lunaku.

38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.

Obededomu n’ababeezi be enkaaga mu omunaana nabo yabaleka baweereze eyo. Obededomu mutabani wa Yedusuni, era ne Kosa be baali abaggazi.

39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon

Dawudi yaleka Zadooki, kabona ne bakabona banne mu maaso g’eweema ya Mukama mu kifo ekigulumivu e Gibyoni

40 for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;

okuwangayo ebiweebwayo ebyokebwa eri Mukama ku kyoto eky’ebiweebwayo ebyokebwa, buli nkya na buli kawungeezi, nga byonna bwe byawandiikibwa mu mateeka ga Mukama, ge yawa Isirayiri.

41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«

Kemani ne Yedusuni n’abalala abaalondebwa ne bayitibwa amannya gaabwe okwebaza Mukama, “kubanga okwagala kwe kubeerera emirembe gyonna,” baali wamu nabo.

42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.

Era Kemani ne Yedusuni baavunaanyizibwanga okufuuwa amakondeere, n’okukuba ebitaasa, n’okukubira ebivuga ebirala ku luyimba lwa Katonda. Batabani ba Yedusuni baabeeranga ku wankaaki.

43 Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.

Awo abantu bonna ne baddayo ewaabwe, ne Dawudi n’addayo okusabira ennyumba ye omukisa.