Første Krønikebog 16

1 De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.

Hagi Anumzamofo huhagerafi huvempage vogisia eri'za e'za Deviti'ma seli no kinte'nefinka eme nente'za, tevefima kre fananehu ofane, arimpa fru ofanena Anumzamofontega kre'naze.

2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn

Hagi Deviti'ma tevefima kre fananehu ofane arimpa fru ofanema Kresramanama vuteno'a, Ra Anumzamofo agifi Israeli vahetmina asomu kea huzmante'ne.

3 og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.

Ana nehuno maka Israeli vahetmina mago mago vene a'enena, bretine afu ame'anena nezamino kre hagegema hu'nea bretinena refko huno zami'ne.

4 Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;

Ana nehuno mago'a Livae vahetmina Ra Anumzamofo huhagerafi huvempage vogisire'ma mono eri'zama eri kva vahetami zamazeri o'netino, Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofoma susu hunenteno agima erisgama hu' vahetamina zamazeri oti'ne.

5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,

Hagi ana vahetmimofo ugotama huzmante'nea kvazmia Asapu'e. Hagi Asapu amefira Zekaraia'e, hagi Zekaraia amefira Jeieli'ma, Semiramoti'ma, Jehieli'ma, Matitia'ma, Eliapu'ma, Benaia'ma, Obed-Idomu'ma Jeieli'e. E'i ana vahetmimofo eri'zana Hapuema nehaza zavenane, Laierima nehaza zavenane, nase'nasepama ahe vahe mani'naze. Hagi Asapu'a ra ageruma neria nase'nasepama nehea ne' mani'ne.

6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.

Hagi Anumzamofo huhagerafi huvempage vogisimofo avugama maka zupama ufema nera'a pristi netrena Benaiake Jahazielike mani'na'e.

7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.

Hagi anankna zupa Deviti'a Asapune mago'a Livae afuhe'inena Ra Anumzamofoma susuma hunenteno agima erisgama hu zagamera ama'na zagame huntege'za esera agafa hu'za hu'naze.

8 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!

Ra Anumzamofo susu hunenteta, agi'a aheta knare avu'ava'amofona huama hanunkeno, kokankoka vahe'mo'za antahisaze!

9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,

Zgame huta agi'a erisga nehuta, maka ruzahu ruzahu knare avu'ava'ma hu'nea zamofo nanekea huama hanune.

10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,

Zgame huta ruotge'ma hu'nea agia husga nehanunkeno, zamagu'areti'ma hu'za Ra Anumzamofonku'ma nehakaza vahe'mo'za muse hugahaze.

11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;

Ra Anumzamofone hihamuagu'ene nehaketa, Agri avufima kesaza zanku maka zupa hakeho.

12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,

Hagi avamezantamine kaguva zantaminema erifore nehuno, fatgo avu'ava'ma huno refkoma nehia zankura maka zupa tamagesa antahiho.

13 I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!

Agri eri'za ne' Israeli agehemota Jekopu ne' mofavreramina, Agra'a huhamprinte'nea vahetami mani'naze!

14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;

Agra Ra Anumzana tagri Anumzane. Agra maka ama mopafi vahe'ene maka zana refko nehie.

15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,

Hagi huhagerafi huvempa ke'agura tamagera okanita maka zupa tamagesa antahi vava hiho. Tauseni'a zupa kasente kasentema hanigeno fore'ma hunante hunante'ma huno esia vahetminku'ene Agra ana nanekea hu'ne.

16 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:

Agra Abrahamu'ene huhagerafi huvempage nehuno, Aisaki'ne huvempagea hunteno,

17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,

Israeli vahepina mevava hania kasegea Agra Jekopunte eri kasefa nehuno,

18 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«

amanage huno asami'ne, erisantima haresanazana Kenani mopa kamigahue huno hu'ne.

19 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,

Kenani mopafima osi'a vahe'ma mani'neta emani vahekna huta mani'neta,

20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,

ru kumate ru kumate'ma manita vano nehuta, ru vahepi ru vahepi huta manita vanoa hu'naze.

21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:

Hianagi agra zamatregeno mago vahe'mo'a zamazeri havizana osu'ne. Hagi zamazeri havizama huzankura kini vahetmina hankave naneke zmasamino,

22 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«

amanage hu'ne, zamazeri ruotge'ma hu'noa nagamofo zamavufagarera zamavakora osiho. Nagri kasnampa vahera hazenkea ozamiho hu'na hu'noe.

23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;

Maka mopafi vahe'mota Ra Anumzamofontega zagamera huta tamagu'ma vazi'nea zankura knane knanena agi'a erisga hugahaze.

24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!

Maka mopafi vahetera, hihamu hankave'ane avu'ava'agura huama nehuta, ruzahu ruzahu knare avu'ava'ma hu'nea zankura maka vahera zamasamiho!

25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;

Na'ankure Ra Anumzana marerisa neki, Agrike'za ragia amigahaze. Hagi maka havi anumzantamima mani'nazafina Agrake'zage marerisa Anumzana mani'neankita, Agrike korora hunenteta agoraga'a manigahune.

26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.

Na'ankure maka kumate anumzantamima vahe'mo'za mono'ma hunentaza anumzantamina vahe'mo'za zamazanteti antre'za tro hu'naza anumzantami mani'naze. Hianagi Ra Anumzamo monaramina tro hu'ne.

27 For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.

Hagi Agrira marerisa hentofa konariri masa'amo'a arugagintegeno, hanave'amo'ene masazamo'enena kuma'afina avite'ne.

28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,

Hagi maka naga nofimota Ra Anumzamofona huama nehinke'za keama hiho. Ra Anumzamofo hihamu masa'agu huama nehinke'za keama hiho.

29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,

Ra Anumzamofona keama huta ragia nemita, ofa tamia erita Agri avuga eho. Ra Anumzamofona ruotge hihamu masa'afi monora hunenteta,

30 bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.

maka mopafi vahe'mota Agri avuga tamahirahikura hiho. Ama mopamo'a hanavetino me'neankino, momira osugahie.

31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«

Monamo'a musena nehinkeno, mopamo'enena musena nehu'za amanage hu'za kokankoka vahera zamasmiho. Ra Anumzamo'a Agra'a kinia mani'ne hiho!

32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.

Hagi hagerimo'a kranto kranto nehi'na, anampima nemaniza maka zagaramimo'za agi'a erisga nehinkeno, hozamo'ene anampima me'nea kavemo'za agi'a erisga hiho.

33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.

Hagi zafafi zafaramimo'za Ra Anumzamofona muse hunte'za agia erisga hiho. Na'ankure Ra Anumzamo'a maka ama mopafi zana keagare avrenteno refko hunaku egahie.

34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!

Ra Anumzamofo musena huntesune, na'ankure Agra knare ne' mani'neankino, maka zupa avesirante vava nehie.

35 Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«

Hagi kezatita mago'ene amanage hanune, tagu'ma nevazina Anumzamoka tagrira tagu'vazio. Vahe kokampintira tavre tru hunka tazahugeta susu huneganteta, musena huta ruotge kagika'a erisga huta rankagia kamimneno.

36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«

Manivava Ra Anumzana Israeli vahe Anumzamofona ragi amisunkeno, ra agia eri vava huno vanie. Anagema hutege'za maka vahe'mo'za tamage hu'za nehu'za, Ra Anumzamofo agi erisga hu'naze.

37 Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;

Ana huteno kasegemo'ma hu'nea kante'ma ante'za Ra Anumzamofo huhagerafi huvempage vogisimofo avuga magoke magoke knare'ma eri'zama erisagu Deviti'a Asapune mago'a Livae naga'enena zamazeri ante fatgo hu'ne.

38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.

Hagi ana vahepina Jedutuni nemofo Obed-Idomune, 68'a naga'ane Hosanena seli mono no kafante'ma kegavama hu vahetami zamazeri oti'ne.

39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon

Hagi ugota pristi ne' Zadokine afu'aganahe'ina Gibioni kumate Ra Anumzamofo mono'ma hunentazare seli mono nonte'ma kegavama hu vahera zamazeri oti'ne.

40 for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;

Hagi ana naga'mo'za Ra Anumzamofo kasegemo'ma hu'nea kante ante'za kinagane nanterananena Kresramanama vu itarera Ra Anumzamofontega Kresramana vutere hugahaze.

41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«

Hagi ana nagapina Hemanine, Jedutune mago'a zamagima kreno zamazeri oti'nea nagara Ra Anumzamo'ma maka zupama avesizmante vavama nehia zanku'ma humuse hunente'za zagame'ma hu'za agi'ma erisga hu vahetami zamazeri oti'ne.

42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.

Hagi Hemani'ene Jedutunikea ufene, nasenasepane, zavenaramine mago'a zavenama ahe'za Anumzamofoma agima erisgama nehaza zavena kegava hu'na'e. Hagi Jedutuni amohe'ina kuma kafante'ma kegavahu vahetami zamazeri oti'ne.

43 Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.

Hagi ana maka zama vagaregeno'a, maka vahe'mo'za nozmirega vu'za e'za hazageno, Deviti'a agra'a naga'amofo asomu ke ome huzmante'naku noma'arega vu'ne.