Første Krønikebog 16
1 De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.
Negikelo Sandug Muma mar Nyasaye mi gikete ei hema mane Daudi ogurone, bangʼe negitimo misengini miwangʼo pep kod misengini mag lalruok e nyim Nyasaye.
2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn
Kane Daudi osetieko chiwo misango miwangʼo pep kod misango mar lalruok, ne ogwedho jo-Israel ka oluongo nying Jehova Nyasaye.
3 og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
Bangʼe ngʼato ka ngʼato ma ja-Israel, dhako kata dichwo nomiyo makati achiel, gi ringʼo mayom kod olembe motwo mongʼin.
4 Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
Noyiero jo-Lawi moko mondo oti e nyim Sandug Muma mar Jehova Nyasaye, mondo olem kendo ogo erokamano ka gipako Jehova Nyasaye ma Nyasach Israel.
5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
Asaf ne jatendgi, Zekaria jalupne, kiluwogi kod Jeyel, Shemiramoth, Jehiel, Matithia, Eliab, Benaya, Obed-Edom gi Jeyel mane jogo orutu gi nyatiti ka Asaf to ne dwongʼo ongengʼo
6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
to Benaya kod Jahaziel ma jodolo to ne goyo turumbete e sa ka sa e nyim sanduk singruok mar Nyasaye.
7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
Chiengʼno ema ne Daudi omiyo Asaf kod jowetene zaburini mar goyo erokamano ni Jehova Nyasaye kama:
8 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Pakuru Jehova Nyasaye, luonguru nyinge, landuru ne ogendini duto gima osetimo.
9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
Werneuru, pakeuru gi wende, nyisuru kuom tijene duto miwuoro.
10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
Nyinge maler nigi duongʼ, chuny joma manyo Jehova Nyasaye mondo obed mamor.
11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;
Ranguru Jehova Nyasaye gi tekone, dwaruru wangʼe kinde duto.
12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
Paruru gik miwuoro mosetimo, honni mage kod buche mosengʼado,
13 I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
yaye, un nyikwa Israel jatichne, yaye, un yawuot Jakobo joge moyiero.
14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
En e Jehova Nyasaye ma Nyasachwa; buchene ni e piny duto.
15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Oparo singruokne nyaka chiengʼ, weche mane osingo e tienge tara,
16 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
Singruok mane otimo gi Ibrahim, muma mane okwongʼorego ni Isaka.
17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Ne ogure ne Jakobo kaka chik, kendo nogure ni Israel kaka singruok mochwere:
18 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
Nowacho niya, “Anamiyi piny Kanaan kaka girkeni mari.”
19 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
Kane pod gin ji manok e kar rombgi, ne ginok ahinya kendo ne gin welo e pinyno,
20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
ne giwuotho e kind ogendini mopogore, ka gidhi e pinyruodhi mopogore opogore.
21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Ne ok oyie mondo ngʼato osandgi, nokwero ruodhi kowachonegi niya,
22 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
“Kik umul joga ma awiro, kik uhiny jonabi maga.”
23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;
Weruru ne Jehova Nyasaye un ji duto modak e piny, landuru warruokne odiechiengʼ kodiechiengʼ.
24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
Huluru duongʼne e kind ogendini kendo landuru tijene miwuoro ne ji duto.
25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
Nimar Jehova Nyasaye duongʼ kendo owinjore gi pak; onego omiye luor moloyo nyiseche mamoko duto.
26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
Nikech nyiseche duto mag ogendini gin mana gik ma dhano oloso, to Jehova Nyasaye ema nochweyo polo.
27 For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
Duongʼ kod pak nitiere e nyime; teko kod mor nitiere kar dakne.
28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
Pakuru Jehova Nyasaye, yaye ogendini manie piny, wachuru ni Jehova Nyasaye duongʼ kendo en gi teko.
29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
Miuru Jehova Nyasaye duongʼ mowinjore gi nyinge. Keluru chiwo kendo ubi ire mondo. Ulam Jehova Nyasaye e lerne marieny mar berne.
30 bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
Un ji duto manie piny, beduru gi e nyime! Piny osegur motegno kendo ok noyienge.
31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«
Polo mondo obed moil, piny mondo obed mamor, we mondo giwachne e dier ogendini niya, “Jehova Nyasaye olocho!”
32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
Nam kod gik moko duto man e iye bende omor, beduru mamor un pewe kod gik manie iwu.
33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
Bangʼe yiende manie bungu nower, giniwer gi mor e nyim Jehova Nyasaye, nikech obiro ngʼadone piny bura.
34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
Gouru erokamano ne Jehova Nyasaye nikech ober; kendo herane osiko manyaka chiengʼ.
35 Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«
Ywaguru niya, “Reswa aa Nyasaye ma Jawarwa, chokwa kendo reswa kuom ogendini, mondo mi wadwok erokamano ne nyingi maler kendo wabed mamor kwapaki.”
36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«
Pakuru Jehova Nyasaye, ma Nyasach Israel mochwere manyaka chiengʼ. Eka ji duto nowacho niya, “Amin” kendo ni “Opak Jehova Nyasaye.”
37 Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
Daudi ne oweyo Asaf kod jotich kaachiel kode e nyim Sandug Singruok mar Jehova Nyasaye mondo giti kanyo ndalo duto mana kaka ne dwarore pile ka pile kendo odiechiengʼ ka odiechiengʼ.
38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
Ne oweyo bende Obed-Edom kod jowetene piero auchiel gaboro mondo joti kodgi. Obed-Edom wuod Jeduthun to gi Hosa bende ne jorit rangeye.
39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon
Daudi noweyo Zadok jadolo kod jowetene ma jodolo e nyim hekalu mar Jehova Nyasaye e kama otingʼore gi malo man Gibeon,
40 for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;
mondo gichiwne Jehova Nyasaye misengini pile pile e kendo mar misango miwangʼo pep, gitim kamano okinyi kod odhiambo mana kaka ondikgi duto e Chik Jehova Nyasaye mano mi jo-Israel.
41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«
Kaachiel kodgi ne gin Heman gi Jeduthun kod joma moko manoyier kendo oluong gi nyingegi mondo gi dwokne Jehova Nyasaye erokamano, “nikech herane osiko manyaka chiengʼ.”
42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
Heman kod Jeduthun to ne tijgi en goyo turumbete kod ongengʼo kod goyo thumbe mamoko mag wend Nyasaye. Yawuot Jeduthun to ne rito rangach.
43 Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
Eka ji duto noa ka ngʼato ka ngʼato dok e dalane, kendo Daudi bende nodhi dalane mondo ogwedh joge.
