Første Krønikebog 16
1 De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.
Hottelah Cathut e thingkong teh a thokhai awh teh, hruek nahanelah Devit ni rim a yap pouh e dawkvah a hruek awh. Hmaisawi thuengnae, roum thuengnae naw hah Cathut koe e poe awh.
2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn
Devit ni hmaisawi thuengnae, roum thuengnae naw hah a poe hoiyah BAWIPA e min lahoi taminaw hah yawhawinae a poe.
3 og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
Isarelnaw pueng teh, napui tongpa abuemlah vaiyei atueng buet touh hoi moituen buet touh, misurphen buet touh rip a poe.
4 Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
Isarel BAWIPA Cathut pahnim hoeh nahan, lunghawilawk dei e, hoi pholen nahanelah, BAWIPA e thingkong hmalah, thaw ka tawk lah Levihnaw tangawn hah a rawi awh.
5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
Kahrawikung lah Asaph, apâhni lah ratoung ka kueng e Zekhariah, Jeiel, Shemiramoth, Jehiel, Mattithiah, Eliab, Benaiah, Obededom, Jeiel ni ratoung hoi tamawi a tum, Asaph cecak a khawng.
6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
Vaihma Benaiah hoi Jahaziel ni Cathut e lawkkam thingkong e hmalah mongka kamrawicalah a ueng roi.
7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
Hot nah hnin hoi BAWIPA koe lunghawilawk dei hane Devit ni hete la heh Asaph hoi a hmaunawngha koe hmaloe poung lah a poe.
8 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Oe BAWIPA koevah lunghawilawk dei awh nateh, a min lahoi hram awh. Miphunnaw pueng koe a sak e hno hah panuek sak awh.
9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
Ama koe la sak awh haw, oupnae hoi ama teh pholen awh. A sak e hno kângairunae pueng hah dei awh.
10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
A min kathoung hah oup awh. BAWIPA ka tawng e naw a lungthinnaw teh hawi awh naseh.
11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;
BAWIPA e thasainae tawng awh haw, A minhmai hah hoe tawng awh.
12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
A sak e kâgairu hnonaw hah pahnim awh hanh. A sak e kângairunae hoi a pahni dawk hoi lawkcengnae hai.
13 I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
Oe a san Isarel catounnaw, a rawi e tami Jakop catounnaw,
14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Ama teh BAWIPA Cathut lah ao. A lawkcengnae teh talai van abuemlah dawk kâ a tawn.
15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
A lawk kam hah a yungyoe pâkuem awh haw, se 1000 totouh lawk a kam e naw hah.
16 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
Abraham koe lawk a kam e naw hah, Isak koe lawk a kam e naw hah,
17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Hot patetlah Jakop koe kâlawknaw a cak sak, Isarelnaw koe yungyoe e lawkkam pouh e hah a cak sak.
18 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
Kanaan ram teh na coe e râw lah na poe awh han telah a ti.
19 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
Tami kayounca lah na o awh, Oe tami younca, imyin patetlah ka o awh navah,
20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
miphun tangkuem koe hmanghmang kâva e lah, uknaeram tangkuem hoi miphun tangkuem koe,
21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Apinihai ka pacekpahlek hanlah pasoung hoeh. Ahnimouh kecu dawk siangpahrangnaw hai a yue awh.
22 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
Satui ka awi e hah tek awh hanh awh, kaie profetnaw hah patawnae poe awh hanh haw telah a ti.
23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;
Talai taminaw pueng ni BAWIPA pholennae la sak awh nateh, hnintangkuem vah rungngangnae lawk hah pathang awh haw.
24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
Miphun tangkuem koe a bawilennae hah dei awh nateh, tami tangkuem koe a sak e kângairunae pathang awh.
25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
BAWIPA teh a bawilen poung dawkvah, pholen hanelah ao. Ama teh Cathut pueng hlak vah taki hanelah ao.
26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
Bangkongtetpawiteh, miphun alouke cathutnaw teh, meikaphawknaw doeh. Hateiteh, BAWIPA ni kalvan teh a sak.
27 For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
Barinae hoi taluenae teh a hmalah ao. A thaonae hoi lunghawinae ama koe ao.
28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
Oe miphunnaw hoi imthungnaw pueng BAWIPA koe poe awh, BAWIPA koe bawilennae hoi a thasainae hah poe awh.
29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
BAWIPA teh a min hoi kamcu e bawilennae poe awh. Poe hanlah kaawm e pueng sin awh nateh, a hmalah tâcawtkhai awh. A meihawinae thoungnae hoi BAWIPA teh bawk awh.
30 bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
Talai taminaw pueng amae hmalah pâyaw awh. Kâhuet thai hoeh nahanlah talaivan teh a cak sak.
31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«
Kalvannaw hai lunghawi naseh, talai hai lunghawi naseh, BAWIPA ni a uk telah miphun tangkuem koe pathang awh.
32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
Tuipui hoi a thung kaawm e pueng ni hram awh naseh, law hoi a thung kaawm e pueng ni lunghawi awh naseh.
33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
Kahrawng e thing kaawm e pueng ni BAWIPA e hmalah lunghawi nalaihoi la a sak awh han. Bangkongtetpawiteh, talai dawk lawkceng hanelah a tho han.
34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
Oe BAWIPA koevah, lunghawinae lawk dei awh. Bangkongtetpawiteh, ama teh ahawi. A lungmanae teh a yungyoe a kangning.
35 Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«
Oe kaimae Rungngangnae Cathut na rungngang haw, ka thoung e na min pholen hane hoi, na pholennae hoi tâ hanelah, Jentelnaw thung hoi na rungngang haw. Cungtalah na pâkhueng haw tet awh naseh.
36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«
Yungyoe hoi yungyoe totouh Isarel BAWIPA Cathut teh, pholennae awm lawiseh, tami pueng ni Amen ati awh teh, BAWIPA teh a pholen awh.
37 Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
Hatdawkvah, BAWIPA lawkkam thingkong hma lae hnintangkuem a panki e patetlah thaw ka tawk hane Asaph hoi a hmaunawnghanaw a ta.
38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
Obededom hoi a hmaunawngha 68 touh ni a kabawp awh vaiteh, Jeduthun capa Obededom hoi Hosah teh longkha ka ring hanelah ao han.
39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon
BAWIPA ni Isarelnaw kâ a poe BAWIPA e kâlawk dawk thut e patetlah hmaisawi thuengnae khoungroe dawkvah, amom tangmin Gibeon hmuenrasang dawk,
40 for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;
BAWIPA e lukkareiim hmalah, sathei thuengnae meng ka poe hanelah, vaihma Zadok hoi a hmaunawngha vaihma lah a rawi awh.
41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«
Amae pahrennae teh, a yungyoe a kangning dawkvah, BAWIPA koe lunghawi lawk dei hanelah, Heman hoi Jeduthun, hoi alouke taminaw hoi rawi e lah ao awh.
42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
Heman hoi Jeduthun teh mongka cecak, kacai e phunkuepnaw hoi cungtalah tumkhawng hane ka khenyawn hanelah ao awh.
43 Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
Hahoi tami pueng teh ama im lengkaleng a ban awh teh, Devit hai a imthungkhunaw yawhawi poe hanelah a ban van.
