< Første Krønikebog 16 >

1 De førte saa Guds Pagts Ark ind og stillede den midt i det Telt, David havde rejst den; og de ofrede Brændofre og Takofre for Guds Aasyn.
Hichun amahon Pathen thingkong chu David in akoina dia ponbuh hoitah ason namun a chun ahin polut uvin ahi. Chua chun amahon Pathen a kilhai na pumgo thilto jong ana kat uvin ahi.
2 Og da David var færdig med Brændofrene og Takofrene, velsignede han Folket i HERRENS Navn
David in kilhaina kin aneijou in amite chu Pakai min in phatthei aboh in ahi.
3 og uddelte til hver enkelt Israelit, baade Mand og Kvinde, en Brødskive, et Stykke Kød og en Rosinkage.
Chujouvin aman ami Israel te numei pasal abonchauvin changlhah alhang a kisem ahin, lengpithei ga’a kisem nehthei ana peh ahi.
4 Foran HERRENS Ark stillede han nogle af Leviterne til at gøre Tjeneste og til at takke, love og prise HERREN, Israels Gud;
David in Levi mite chu Pakai thingkong maiya Israel Pathen Pakai phattheina sima, a vahchoi lasah le thangvah ding in mipi jouse lamkai din ana pansah e.
5 Asaf var Leder, og næst efter ham kom Zekarja, saa Uzziel, Sjemiramot, Jehiel, Mattitja, Eliab, Benaja, Obed-Edom og Je'iel med Harper og Citre, medens Asaf lod Cymblerne klinge,
Asaph chu amaho lah a lamkai ahin, amahin lasah na a kimang tumging sumeng kivo ging asai yin ahi. Amaban tah’a chu Zechariah ahin chule ama kithopi ding in Jeiel, Mattithiah, Eliab, Benaiah, Obed-edom le Jeiel ahiuve. Amaho hi semjang le selangdah sai a pang ahiuve.
6 og Præsterne Benaja og Jahaziel stadig blæste i Trompeterne foran Guds Pagts Ark.
Chule Pathen thingkong kitepna masang a chun thempu Benaiah le Jahaziel chun tanglouvin sumkon ana mut lhon in ahi.
7 Den Dag, ved den Lejlighed, overdrog David for første Gang Asaf og hans Brødre at lovsynge HERREN.
David in hiche nikho chun Asaph le ami Levite chutoh Pakai a kipa na thangvah na lasah na ana peu vin ahi.
8 Pris HERREN, paakald hans Navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag!
Pakai chu thangvah na peuvin chule aloupina seiphong uvin vannoi leiset pumpin athibol jouse hecheh hen,
9 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere,
Thangvah toh thon ama vahchoi un chule namtin jouse chung a athilbol kidang ho hillhang uvin,
10 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN,
Amintheng chu hapah in kipapi un, eiho Pakai mite ehiuve,
11 spørg efter HERREN og hans Magt, søg bestandig hans Aasyn;
Tantih neilouvin Pakai thahatna chu holjing unlang hou uvin,
12 kom i Hu de Undere, han øved, hans Tegn og hans Munds Domme,
Thil kidang tampi le datmo umtah aboldoh hole athu tan naho geldoh jing un,
13 I, hans Tjener, Israels Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner!
Nangho alhacha Israel chate ho chule Jacob son chilhah anam deilhen mite ho,
14 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme naar ud over Jorden;
Amahi eiho Pakai Pathen ahi, Ama thupeh dihtah hi vannoi jousen amu ding ahi.
15 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn,
Aman aitih khang chan in jong akitepna agel doh jing in ahi,
16 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak:
Hiche hi aman Abraham toh kitepna asem chu ahin chule Isaac heng a kitepna ana neichu ahi,
17 han holdt dem i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel,
Aman hichu Jacob heng a Israel mite toh aitih khang gei a tonsot'a dia kitep na thulhuh le suhdetna ana nei ahi.
18 idet han sagde: »Dig giver jeg Kana'ans Land som eders Arvelod.«
“Nangma chan ding goulo nading Canaan gam chu kapeh ding nahi,” ati.
19 Da de kun var en liden Hob, kun faa og fremmede der,
Aman hiche aseilai chun nangmaho Canaan gam'a hon lhomcha a khopem bang a nana umlai u ahi, ati.
20 og vandred fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet,
Hiti chun amaho chu namkhat apat namkhat in anavah uvin chule lenggam khat apat gamdang a ana vah leu ve,
21 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger:
Chujongle aman amaho chu koima suhgentheina le bolgimna ana neisah pon, amaho jeh in leng dang ho joh thugah na ananei jon ahi,
22 »Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!«
Kami lhenchomte natohkhah thei loudiu chule kathemgao ho jong nasuh genthei loudiu ahi,
23 Syng for HERREN, al Jorden, fortæl om hans Frelse Dag efter Dag;
Leiset pumpin Pakai chu vahchoi hen chule aniseh in ami huh hingna thupha chu seiphong leuvin,
24 kundgør hans Ære blandt Folkene, hans Undere blandt alle Folkeslag!
Namtin vaipi lah a athilbol loupi ho phongjal un, chule athilbol kidang ho mitin vaipi hetsah un,
25 Thi stor og højlovet er HERREN, forfærdelig over alle Guder;
Pakai chu thunei pen ahin amin loupi vahchoi dia lomtah ahi. Chule Pathen dang jouse sang a gin le jadia lom ahi,
26 thi alle Folkeslagenes Guder er Afguder, HERREN er Himlens Skaber.
Namtin vaipi dang ho hou hi semthu milim doi Pathen ahi, eiho Pakai vang hi vanlaijol sempa ahi,
27 For hans Aasyn er Højhed og Hæder, Pris og Fryd i hans Helligdom.
Jana le lalna jouse le thahatna chule kipana Pakai ama kom a um ahi,
28 Giv HERREN, I Folkeslags Slægter, giv HERREN Ære og Pris,
Vannoi namtin vaipin Pakai thahat nale aloupi je chu hecheh hen,
29 giv HERREN hans Navns Ære, bring Gaver og kom for hans Aasyn, tilbed HERREN i helligt Skrud,
Pakai chu loupina jouse chang dia lom ahi, amuntheng dung jousea Pakai chu thilpeh toh thon houvun,
30 bæv for hans Aasyn, al Jorden! Han grundfæsted Jorden, den rokkes ikke.
Leiset mite jouse Pakai masang a tijan kithing jeng hen, leiset jong linglouhel in dettah in ding jing hen,
31 Himlen glæde sig Jorden juble, det lyde blandt Folkene: »HERREN har vist, han er Konge!«
Vanna le leiya kipa thanop nan lodim soh hen chule Pakai vaihomna namtin vaipi jousea seiphong leuvin,
32 Havet med dets Fylde bruse, Marken juble og alt, hvad den bærer.
Twikhanglen le asung a cheng jousen jong avah choina sam u hen chule loulai dungle mimle chang ho jong kipah thanom in hung pohjal jeng uhen,
33 Da fryder sig Skovens Træer for HERRENS Aasyn, thi han kommer, han kommer at dømme Jorden.
Gammang thingphung jouse jong kipah lasah in kilingdoh soh hen, Pakai chu leiset na thutan’a ahung teng,
34 Lov HERREN, thi han er god, og hans Miskundhed varer evindelig!
Pakai chu aphatna jallin thangvah na peuvin, ama a um tahsan umtah mingailutna chun tonsot'in athoh jing e,
35 Og sig: »Frels os, vor Frelses Gud, saml os og fri os fra Folkene, at vi maa love dit hellige Navn; med Stolthed synge din Pris!«
“O Pathen eihuh hing paovin namtin vaipi lah a kon in neipui khom uvin lang neihuh doh uvin, chuteng nangma mintheng chu kakipa piuva kavah choi diu ahi.
36 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Da sagde hele Folket: »Amen!« og: »Lov HERREN!«
Pakai Israel Pathen chu vahchoiyun amachu tonsot tonsot gei a hingjing ahi chule amite jousen Pakai chu vahchoi in sam uhen,” Amen.
37 Saa lod han Asaf og hans Brødre blive der foran HERRENS Pagts Ark for altid at gøre Tjeneste foran Arken efter hver Dags Behov;
Hitichun David in Pakai kitepna thingkong a aniseh a angaichat najouse a natong le ding in Asaph le ama mi Levi mite chu ana pansah in ahi.
38 og Obed-Edom, Jedituns Søn, og Hosa med deres Brødre, i alt otte og tresindstyve, lod han blive som Dørvogtere.
Hiche holah a chun Jeduthun chapa Obed-edom, Hosah le Levi mite misom gup le get chu kotkhah ngah in ana pang uve.
39 Men Præsten Zadok og hans Brødre Præsterne lod han blive foran HERRENS Bolig paa Offerhøjen i Gibeon
Chule David in Zadok thempu le Levi mite chu Gibeon gamsung a Pakai Pathen houbuh a kimang cha din ana koi in ahi.
40 for daglig, baade Aften og Morgen, at ofre HERREN Brændofre paa Brændofferalteret ganske som det er foreskrevet i den Lov, HERREN havde paalagt Israel;
Pakai in Israel te chung a dan thupeh juidia ana nei bang in amahon Pakai a jingkah nilhah in kilhaina thilpeh maicham jong ana nei uve,
41 og sammen med dem Heman og Jedutun og de øvrige før nævnte udvalgte Mænd til at love HERREN med Ordene »thi hans Miskundhed varer evindelig!«
Pakai akitah nale mingailut na tonsot na athoh hat na jallin ama thang vah na pe ding in David in Heman le Jeduthun ana lhengdoh un chule midang ana minphah chan jong ana pang uvin ahi.
42 Og de havde hos sig Trompeter og Cymbler til dem, der spillede, og Instrumenter til Guds Sange; men Jedutuns Sønner var Dørvogtere.
Hitichun amahon sumkon mut ginle khutbeh ginle tumging theijat tampi ho mang chan Pathen anavah choi uve, chule Jeduthun chapa chu kotkhah ngah in ana pansah uve.
43 Derpaa gik alt Folket hver til sit, og David vendte hjem for at velsigne sit Hus.
Chujouvin mipi jouse chu ama inlam cheh a ana kileu vin David jong ama inlam a ainsung mite phattheiboh ding in ana che tan ahi.

< Første Krønikebog 16 >