Første Krønikebog 14
1 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus.
Tur padixaⱨi Ⱨiram Dawut bilǝn kɵrüxüxkǝ ǝlqilǝrni, xundaⱪla uning üqün orda selixⱪa kedir yaƣiqi, taxqi wǝ yaƣaqqilarni ǝwǝtti.
2 Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.
Bu qaƣda Dawut Pǝrwǝrdigarning ɵzini Israil üstigǝ ⱨɵkümranliⱪ ⱪilidiƣan padixaⱨ boluxⱪa jǝzmǝn tiklǝydiƣanliⱪini kɵrüp yǝtti; qünki Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪi Israil üqün uning padixaⱨliⱪini güllǝndürgǝnidi.
3 David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre.
Dawut Yerusalemda yǝnǝ birmunqǝ hotun aldi ⱨǝmdǝ yǝnǝ oƣul-ⱪizlarni kɵrdi.
4 Navnene paa de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,
Tɵwǝndikilǝr uning Yerusalemda kɵrgǝn pǝrzǝntlirining isimliri: Xammuya, Xobab, Natan, Sulayman,
5 Jibhar, Elisjua, Elpelet,
Ibⱨar, Əlixuya, Əlpǝlǝt,
6 Noga, Nefeg, Jafia,
Nogaⱨ, Nǝfǝg, Yafiya,
7 Elisjama, Be'eljada og Elifelet.
Əlixama, Bǝǝliyada wǝ Əlifǝlǝt.
8 Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem,
Dawutning mǝsiⱨ ⱪilinip pütkül Israilning üstigǝ padixaⱨ ⱪilinƣanliⱪini angliƣan Filistiylǝrning ⱨǝmmisi Dawut bilǝn ⱪarxilixix pursitini izlǝp kǝldi; Dawut buni anglap ularƣa ⱪarxi jǝnggǝ atlandi.
9 medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
Filistiylǝr «Rǝfayim jilƣisi»ƣa bulang-talang ⱪilƣili kirdi.
10 David raadspurgte da Gud: »Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Haand?« Og HERREN svarede ham: »Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand!«
Dawut Hudadin: «Mǝn Filistiylǝrgǝ ⱪarxi jǝnggǝ qiⱪsam bolamdu? Ularni mening ⱪolumƣa tapxuramsǝn?» dǝp soriwidi, Pǝrwǝrdigar uningƣa: «Jǝnggǝ qiⱪ, Mǝn ularni sɵzsiz ⱪolungƣa tapxurimǝn» dedi.
11 Saa drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: »Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Haand, som Vand bryder igennem!« Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
Filistiylǝr Baal-Pǝrazimƣa ⱨujum ⱪilƣili kǝlgǝndǝ, Dawut ularni xu yǝrdǝ mǝƣlup ⱪildi wǝ: «Huda mening ⱪolum arⱪiliⱪ düxmǝnlirim üstigǝ huddi kǝlkün yarni elip kǝtkǝndǝk bɵsüp kirdi» dedi. Xunga u yǝr «Baal-Pǝrazim» dǝp atalƣan.
12 Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.
Filistiylǝr ɵzlirining butlirini xu yǝrgǝ taxlap ⱪaqⱪanliⱪtin, Dawut adǝmlirigǝ ularni kɵydürüwetixni tapilidi.
13 Men Filisterne bredte sig paa ny i Dalen.
Filistiylǝr yǝnǝ ⱨeliⱪi jilƣiƣa bulang-talang ⱪilƣili kiriwidi,
14 Da David atter raadspurgte Gud, svarede han: »Drag ikke efter dem, men omgaa dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
Dawut yǝnǝ Hudadin yol soridi. Huda uningƣa: «Ularni arⱪisidin ⱪoƣlimay, ǝgip ɵtüp, ularƣa üjmilikning udulidin ⱨujum ⱪilƣin.
15 Naar du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi saa er Gud draget ud foran dig for at slaa Filisternes Hær.«
Sǝn üjmǝ dǝrǝhlirining üstidin ayaƣ tiwixini anglixing bilǝnla jǝnggǝ atlan; qünki u qaƣda Huda sening aldingda Filistiylǝrning ⱪoxuniƣa ⱨujumƣa qiⱪⱪan bolidu» dedi.
16 David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer.
Xuning bilǝn Dawut Hudaning degini boyiqǝ ix tutup, Filistiylǝrning ⱪoxuniƣa Gibeondin Gǝzǝrgiqǝ ⱪoƣlap zǝrbǝ bǝrdi.
17 Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN lod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.
Xu sǝwǝbtin Dawutning xɵⱨriti barliⱪ yurt-zeminlarƣa pur kǝtti, Pǝrwǝrdigar uning ⱪorⱪunqini barliⱪ ǝllǝrning üstigǝ saldi.
