Første Krønikebog 14

1 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus.

2 Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.

3 David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre.

4 Navnene paa de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,

5 Jibhar, Elisjua, Elpelet,

6 Noga, Nefeg, Jafia,

7 Elisjama, Be'eljada og Elifelet.

8 Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem,

9 medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.

10 David raadspurgte da Gud: »Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Haand?« Og HERREN svarede ham: »Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand!«

11 Saa drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: »Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Haand, som Vand bryder igennem!« Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.

12 Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.

13 Men Filisterne bredte sig paa ny i Dalen.

14 Da David atter raadspurgte Gud, svarede han: »Drag ikke efter dem, men omgaa dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.

15 Naar du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi saa er Gud draget ud foran dig for at slaa Filisternes Hær.«

16 David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer.

17 Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN lod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.