< Første Krønikebog 14 >

1 Kong Hiram af Tyrus sendte Sendebud til David med Cedertræer og tillige Murere og Tømmermænd for at bygge ham et Hus.
Tura siangpahrang Hiram loe David ohhaih im sak pae hanah, laicaeh hoi nawnto Sidar thing, thing tok sah kop kami hoi thlung tok sah kop kaminawk to patoeh.
2 Da skønnede David, at HERREN havde sikret hans Kongemagt over Israel og højnet hans Kongedømme for sit Folk Israels Skyld.
Angraeng mah David to Israel siangpahrang ah suek boeh moe, angmah ih kami Israel caanawk hanah, prae tapom pae boeh, tiah David mah panoek.
3 David tog i Jerusalem endnu flere Hustruer og avlede flere Sønner og Døtre.
David loe Jerusalem ah pop parai zu to lak moe, canu hoi capa paroeai sak.
4 Navnene paa de Børn, han fik i Jerusalem, er følgende: Sjammua, Sjobab, Natan, Salomo,
Jerusalem ah oh naah sak ih a caanawk ih ahmin loe Shammua, Shobab, Nathan, Solomon,
5 Jibhar, Elisjua, Elpelet,
Ibhar, Elishua, Elpalet,
6 Noga, Nefeg, Jafia,
Nogah, Nepheg, Japhia,
7 Elisjama, Be'eljada og Elifelet.
Elishama, Beeliada hoi Eliphalet.
8 Men da Filisterne hørte, at David var salvet til Konge over hele Israel, rykkede de alle ud for at søge efter ham. Ved Efterretningen herom drog David ud for at møde dem,
David loe Israel caanawk boih ih siangpahrang ah situi bawh o boeh, tiah Philistinnawk mah thaih o naah, Philistinnawk boih David pakrong hanah caeh o; to tamthang to David mah thaih naah nihcae tuk hanah caeh.
9 medens Filisterne kom og bredte sig i Refaimdalen.
Philistinnawk angzoh o moe, Rephaim azawn boih ah ahmuen takhawh o.
10 David raadspurgte da Gud: »Skal jeg drage op mod Filisterne? Vil du give dem i min Haand?« Og HERREN svarede ham: »Drag op, thi jeg vil give dem i din Haand!«
To pacoengah David mah Sithaw khaeah, Ka caeh moe, Philistinnawk to ka tuk han maw? Nihcae to ka ban ah nang paek han maw? tiah a hnik. Angraeng mah anih khaeah, Caeh tahang ah, nihcae to na ban ah kang paek han, tiah a naa.
11 Saa drog de op til Ba'al-Perazim, og der slog han dem. Da sagde David: »Gud har brudt igennem mine Fjender ved min Haand, som Vand bryder igennem!« Derfor kalder man Stedet Ba'al-Perazim.
To pongah David hoi anih ih kaminawk to Baal-Perazim ah caeh o tahang, to ah David mah nihcae to tuk. To pacoengah David mah, Tui pakhoih baktiah, Angraeng mah, ka ban hoiah ka misanawk amrosak boih boeh, tiah thuih; to pongah to ahmuen to Baal-Perazim, tiah sak o.
12 Og de lod deres Guder i Stikken der, og David bød, at de skulde opbrændes.
Philistinnawk mah caeh o taak ih angmacae ih sithawnawk to, hmai hoi thlaek hanah David mah lokpaek.
13 Men Filisterne bredte sig paa ny i Dalen.
Philistinnawk loe azawn boih ah ahmuen takhawh o let.
14 Da David atter raadspurgte Gud, svarede han: »Drag ikke efter dem, men omgaa dem og fald dem i Ryggen ud for Bakabuskene.
To pongah David mah Sithaw khaeah hnik let; Sithaw mah anih khaeah, Nihcae ohhaih ahmuen ah katoengah caeh tahang hmah; nihcae khae hoi angqoi oh loe, langkawk pacahhaih thing ohhaih ahmuen hoiah daw o tahang ah.
15 Naar du da hører Lyden af Skridt i Bakabuskenes Toppe, skal du drage i Kamp, thi saa er Gud draget ud foran dig for at slaa Filisternes Hær.«
Langkawk pacahhaih thing nuiah misatuk han caehhaih lok na thaih naah, misatuk hanah caeh oh; Sithaw loe Philistin misatuh kaminawk hum hanah nangcae hmaa ah caeh boeh, tiah a naa.
16 David gjorde, som Gud bød, og de slog Filisternes Hær fra Gibeon til hen imod Gezer.
To pongah Sithaw mah thuih pae ih lok baktih toengah, David mah sak, nihcae mah Gibeon hoi Gezer karoek to Philistin kaminawk to hum o.
17 Og Davids Ry bredte sig i alle Lande, idet HERREN lod Frygt for ham komme over alle Hedningefolkene.
To pacoengah David loe prae thung boih ah ahmin amthang; prae kaminawk boih mah anih to zit o hanah Angraeng mah sak.

< Første Krønikebog 14 >