Zefanias 3
1 Ve den genstridige og besmittede, den Stad, som øver Undertrykkelse!
Asiyliⱪ ⱪilƣuqi, bulƣanƣan, jǝbir-zulum yǝtküzgüqi xǝⱨǝrgǝ way!
2 Den hører ikke paa nogen Røst, dep annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa Herren, den holder sig ikke nær til sin Gud.
U awazni anglimidi, tǝrbiyini ⱪobul ⱪilmidi; Pǝrwǝrdigarƣa tayanmidi, Hudasiƣa yeⱪinlaxmidi.
3 Dens Fyrster i dens Midte ere brølende Løver; dens Dommere ere Aftenulve, som ikke levne et Ben til om Morgenen.
Uning otturisida bolƣan ǝmirlirining ⱨǝmmisi ⱨɵrkirǝydiƣan xirlar, Uning soraⱪqiliri bolsa kǝqliki owlaydiƣan, ǝtigini ƣajiliƣudǝk ⱨeqnǝrsǝ ⱪaldurmaydiƣan bɵrilǝrdur;
4 Dens Profeter ere letfærdige, troløse Mænd; dens Præster vanhellige Helligdommen, gøre Vold paa Loven.
Uning pǝyƣǝmbǝrliri wǝzinsiz, asiy kixilǝr; Uning kaⱨinliri muⱪǝddǝs ibadǝthanini bulƣaydiƣanlar, Tǝwrat-ⱪanuniƣa buzƣunqiliⱪ ⱪilidiƣanlar.
5 Herren er retfærdig i dens Midte, han gør ikke Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke derpaa; men den uretfærdige kender ikke til Skam.
Ⱨǝⱪⱪaniy Pǝrwǝrdigar uning otturisididur; U ⱨeq ⱨǝⱪⱪaniyǝtsizlik ⱪilmaydu; Ⱨǝr ǝtigǝndǝ adil ⱨɵkümini ayan ⱪilidu; Ⱨɵkümidǝ kǝmqilik yoⱪtur; Biraⱪ namǝrd adǝm ⱨeq nomusni bilmǝydu.
6 Jeg udryddede Hedningerne, deres Hjørnetaarne ere ødelagte, jeg gjorde deres Gader øde, saa at ingen gaar igennem dem; deres Stæder ere forstyrrede, saa at der er ingen Mand der, og ingen bor der.
— Mǝn ǝllǝrni üzüp taxliwǝtkǝnmǝn, Ularning istiⱨkam potǝyliri wǝyranidur; Koqilirini ⱨeqbir adǝm ɵtmigüdǝk ⱪilip harabǝ ⱪilƣanmǝn; Xǝⱨǝrliri adǝmzatsiz, ⱨeq turƣuqisi yoⱪ ⱪilinip ⱨalak bolƣan.
7 Jeg sagde: Du skal kun frygte mig, annamme Tugt, saa skal dens Bolig ikke udryddes, alt eftersom jeg havde bestemt over den; men de have aarle gjort sig rede til at gøre alle deres Gerninger fordærvelige.
Mǝn: «Pǝⱪǝt Mǝndin ⱪorⱪunglar, tǝrbiyini ⱪobul ⱪilinglar» — dedim. Xundaⱪ bolƣanda uningƣa ⱨǝmmǝ bekitkǝnlirim qüxürülmǝy, makani ⱨeq haniwǝyran bolmas. Biraⱪ ular baldurla ornidin turup, ⱨǝmmǝ ixlirini ⱨaram ⱪiliwǝtti.
8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, efter den Dag, da jeg rejser mig til Rov! thi min Ret er den, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, for over dem at udøse min Fortørnelse, al min brændende Vrede; thi ved min Nidkærheds Ild skal den hele Jord fortæres.
Xunga Meni kütünglar, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, Mǝn guwaⱨliⱪ berixkǝ ornumdin ⱪozƣalƣan küngiqǝ — Qünki Mening ⱪararim — ǝllǝrni yiƣix, Padixaⱨliⱪlarni jǝm ⱪilixtin ibarǝtki, Ularning üstigǝ ⱪǝⱨrimni, Ⱨǝmmǝ dǝⱨxǝtlik aqqiⱪimni bexiƣa tɵküx üqündur. Qünki yǝr yüzining ⱨǝmmisi aqqiⱪ ƣǝzipimning oti bilǝn kɵydürüwetilidu.
9 Thi da vil jeg omskifte Læberne til rene for Folkene, at de alle skulle paakalde Herrens Navn og tjene ham endrægtelig.
Qünki xu tapta barliⱪ ǝllǝrning Pǝrwǝrdigarining namiƣa nida ⱪilip qaⱪirixi üqün, Uning hizmitidǝ bir jan bir tǝn boluxi üqün, Mǝn ularning tilini sap bir tilƣa aylandurimǝn,
10 Fra hin Side af Morlands Floder skulle de bringe mine Tilbedere, mit adspredte Folk, som en Gave til mig.
Qünki Efiopiyǝ dǝryalirining nerisidin Mening dua-tilawǝtqilirim, Yǝni Mǝn tarⱪatⱪanlarning ⱪizi, Manga sunulƣan ⱨǝdiyǝni epkelidu.
11 Paa den Dag skal du ikke skamme dig ved nogen af dine Gerninger, med hvilke du forsyndede dig imod mig; thi da vil jeg borttage af din Midte dine stolte Pralere, og du skal ikke blive ved at ophøje dig ydermere paa mit hellige Bjerg.
Xu küni sǝn Manga asiyliⱪ ⱪilƣan barliⱪ ⱪilmixliring tüpǝylidin iza tartip ⱪalmaysǝn; Qünki xu tapta Mǝn tǝkǝbburluⱪungdin huxallinip kǝtkǝnlǝrni arangdin elip taxlaymǝn, Xuning bilǝn sǝn muⱪǝddǝs teƣim tüpǝylidin ⱨalingni ikkinqi qong ⱪilmaysǝn;
12 Men jeg vil lade et nedtrykt og ringe Folk blive tilovers i din Midte, og de skulle forlade sig paa Herrens Navn.
Wǝ Mǝn arangda kǝmtǝr ⱨǝm miskin bir hǝlⱪni ⱪaldurimǝn, Ular Pǝrwǝrdigarning namiƣa tayinidu.
13 De overblevne af Israel skulle ikke gøre Uret og ikke tale Løgn, Og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de skulle finde Føde og Hvile, og ingen skal forfærde dem.
Israilning ⱪaldisi nǝ ⱪǝbiⱨlik ⱪilmaydu, Nǝ yalƣan sɵzlimǝydu, Nǝ ularning aƣzidin aldamqi til tepilmaydu; Ular bǝlki ozuⱪlinip, yatidu, Ⱨeqkim ularni ⱪorⱪutmaydu.
14 Syng, du Zions Datter! raab højt, o Israel! vær glad og fryd dig af dit ganske Hjerte, du Jerusalems Datter!
Yayrap-yaxna, i Zion ⱪizi! Tǝntǝnǝ ⱪilip warⱪira, i Israil! Pütün ⱪǝlbing bilǝn huxal bolup xadlan, i Yerusalemning ⱪizi!
15 Herren har borttaget Dommene over dig, har udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er i din Midte, du skal ikke se Ulykke ydermere.
Pǝrwǝrdigar seni jazalaydiƣan ⱨɵkümlǝrni elip taxlidi, Düxminingni ⱪayturuwǝtti; Israilning padixaⱨi Pǝrwǝrdigar arangdidur; Yamanliⱪni ikkinqi kɵrmǝysǝn.
16 Paa den Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke! til Zion: Lad ikke dine Hænder synke!
Xu küni Yerusalemƣa eytiliduki, «Ⱪorⱪma, i Zion! Ⱪolliring boxap, sanggilap kǝtmisun!
17 Herren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.
Pǝrwǝrdigar Hudaying arangda, Ⱪutⱪuzidiƣan ⱪudrǝt Igisidur! U xadliⱪ bilǝn üstüngdǝ xadlinidu; Ɵz meⱨir-muⱨǝbbitidǝ aram alidu; Üstüngdǝ nahxilar eytip yayrap-yaxnaydu.
18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kunde komme til Højtiden, dem vil jeg samle; fra dig vare de; Forhaanelse har hvilet som en Byrde over dem.
jǝmiyǝt sorunliridiki nomussiz ibadǝt tüpǝylidin aranglardin azablanƣanlarni yiƣimǝn; Bularning xǝrmǝndilikliri ularƣa eƣir kelǝtti.
19 Se, paa den Tid vil jeg skride ind imod alle, som plage dig; og jeg vil frelse den haltende og samle de fordrevne og sætte dem til Pris og til Navnkundighed i hele det Land, hvori de lede Skændsel.
Mana, Mǝn xu tapta seni harliƣanlarning ⱨǝmmisini bir tǝrǝp ⱪilimǝn, Aⱪsaⱪ bolƣan ⱪizni ⱪutⱪuzimǝn; Talaƣa ⱨǝydiwetilgǝn ⱪizni yiƣimǝn; Dǝl ular horlanƣan barliⱪ zeminlarda ularni [Ɵzümgǝ] mǝdⱨiyǝ kǝltürgüqi, xɵⱨrǝt bolƣuqi ⱪilip tiklǝymǝn.
20 Paa den Tid vil jeg lade eder komme, og det paa den Tid naar jeg sanker eder; thi jeg vil sætte eder til Navnkundighed og til Pris iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fangenskab for eders Øjne, siger Herren.
Mǝn xu tapta, yǝni silǝrni yiƣⱪan waⱪitta, silǝrni [ɵygǝ] epkelimǝn; Qünki Mǝn kɵz aldinglarda silǝrni asarǝttin azadliⱪⱪa qiⱪarƣinimda, Silǝrni yǝr yüzidiki barliⱪ ǝllǝr arisida xɵⱨrǝtlik, [Ɵzǝmgǝ] mǝdⱨiyǝ kǝltürgüqi ⱪilimǝn, — dǝydu Pǝrwǝrdigar.
