< Zefanias 3 >
1 Ve den genstridige og besmittede, den Stad, som øver Undertrykkelse!
Mano kaka inine malit in dala maduongʼ ma jasand ji, ma toke tek kendo mogak.
2 Den hører ikke paa nogen Røst, dep annammer ikke Tugt; den forlader sig ikke paa Herren, den holder sig ikke nær til sin Gud.
Dalani ok winj puonj ngʼato angʼata, kendo ok owinj kata puonj mora amora. Ok ogeno kuom Jehova Nyasaye, bende ok osud machiegni gi Nyasache.
3 Dens Fyrster i dens Midte ere brølende Løver; dens Dommere ere Aftenulve, som ikke levne et Ben til om Morgenen.
Jotende gin sibuoche maruto, to ruodhige chalo gi ondiegi mawuotho gotieno, ma ok we gimoro amora miyudi gokinyi.
4 Dens Profeter ere letfærdige, troløse Mænd; dens Præster vanhellige Helligdommen, gøre Vold paa Loven.
Jonabi mage gin josunga, kendo gin joma wuondore. Jodolo mage njawo kama ler mar lemo, kendo giketho chik.
5 Herren er retfærdig i dens Midte, han gør ikke Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke derpaa; men den uretfærdige kender ikke til Skam.
To Jehova Nyasaye mantie e diergi, to en ngʼat makare, ok otim gimoro amora marach. Okinyi ka okinyi to ongʼado bura gi adier, kendo odiechiengʼ ka odiechiengʼ ok rem, to kata kamano, jaricho to onge wichkuot.
6 Jeg udryddede Hedningerne, deres Hjørnetaarne ere ødelagte, jeg gjorde deres Gader øde, saa at ingen gaar igennem dem; deres Stæder ere forstyrrede, saa at der er ingen Mand der, og ingen bor der.
“Asengʼado ogendini oko, kuondegi ma gigengʼorego bende asemuko. Yoregi osedongʼ nono, maonge ngʼama wuothoe. Miechgi madongo osekethi; maonge ngʼama nodongʼ kodakie kata achiel.
7 Jeg sagde: Du skal kun frygte mig, annamme Tugt, saa skal dens Bolig ikke udryddes, alt eftersom jeg havde bestemt over den; men de have aarle gjort sig rede til at gøre alle deres Gerninger fordærvelige.
Ne awachone dala maduongʼ niya, ‘Adier ibiro luora, kendo ibiro yie gi puonjna!’ Ka itimo kamano, to kar dakni ok nongʼad oko, kendo ok anakume. Kata kamano, ne pod gi timo sinani mar timo gik maricho.”
8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, efter den Dag, da jeg rejser mig til Rov! thi min Ret er den, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, for over dem at udøse min Fortørnelse, al min brændende Vrede; thi ved min Nidkærheds Ild skal den hele Jord fortæres.
Kuom mano, Jehova Nyasaye wacho niya, “Emomiyo koro rita, nyaka ndalo ma anangʼadnie bura. Asechano mondo achok ogendini gi pinjeruodhi, mondo aol mirimba kuomgi, ma en mirimba mager. Piny ngima ibiro wangʼo gi mach mar mirimba mager.
9 Thi da vil jeg omskifte Læberne til rene for Folkene, at de alle skulle paakalde Herrens Navn og tjene ham endrægtelig.
“Bangʼe anapwodh dho oganda mondo giduto giluong nying Jehova Nyasaye, kendo gitine gi chuny achiel.
10 Fra hin Side af Morlands Floder skulle de bringe mine Tilbedere, mit adspredte Folk, som en Gave til mig.
Joga malama kendo moke e pinje loka aore mag Kush, nobi kakelona mich.
11 Paa den Dag skal du ikke skamme dig ved nogen af dine Gerninger, med hvilke du forsyndede dig imod mig; thi da vil jeg borttage af din Midte dine stolte Pralere, og du skal ikke blive ved at ophøje dig ydermere paa mit hellige Bjerg.
E odiechiengʼno ok inichak ine wichkuot kaluwore gi timbe maricho mane itimona, nikech abiro golo josunga mamor gi sungagi e dala maduongʼni. Ok inichak isungri kendo, e goda maler.
12 Men jeg vil lade et nedtrykt og ringe Folk blive tilovers i din Midte, og de skulle forlade sig paa Herrens Navn.
To anawe joma muol e dieru kendo ma obolore, ma gin jogo ma oyie kuom nying Jehova Nyasaye.
13 De overblevne af Israel skulle ikke gøre Uret og ikke tale Løgn, Og der skal ikke findes en svigefuld Tunge i deres Mund; thi de skulle finde Føde og Hvile, og ingen skal forfærde dem.
Jo-Israel modongʼ ok notim gima rach, ok giniriambi, bende miriambo ok nowuog e dhogi. Gibiro chiemo kendo nindo maonge ngʼama nomi gibed maluor.”
14 Syng, du Zions Datter! raab højt, o Israel! vær glad og fryd dig af dit ganske Hjerte, du Jerusalems Datter!
Wer, yaye nyar Sayun, go koko matek, yaye Israel! Bed mamor kendo moil gi chunyi duto, yaye nyar Jerusalem!
15 Herren har borttaget Dommene over dig, har udryddet din Fjende; Herren, Israels Konge, er i din Midte, du skal ikke se Ulykke ydermere.
Jehova Nyasaye osegolo kuomi kum mosekumigo bende oseriembo wasika. Jehova Nyasaye, ma en Ruodh jo-Israel ni kodi ok inichak iluor gimoro amora manyalo hinyi.
16 Paa den Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke! til Zion: Lad ikke dine Hænder synke!
Odiechiengʼno ji nowach ni Jerusalem niya, “Kik iluor, yaye Sayun, kik iwe badi obed mobengni.
17 Herren din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.
Jehova Nyasaye ma Nyasachi ni kodi, en gi teko mar reso ji. Obiro bedo gi mor maduongʼ kuomi, kendo obiro kweyo chunyi gi herane, bende obiro wer ka omor gi ilo kuomi.”
18 Dem, som vare bedrøvede, fordi de ikke kunde komme til Højtiden, dem vil jeg samle; fra dig vare de; Forhaanelse har hvilet som en Byrde over dem.
“Abiro golo kuomi masiche mane ochan ni biro timore kuomi e kinde mag sewni moyier, nikech gisebedo tingʼ mapek kuomi kendo gisemiyi wichkuot.
19 Se, paa den Tid vil jeg skride ind imod alle, som plage dig; og jeg vil frelse den haltende og samle de fordrevne og sætte dem til Pris og til Navnkundighed i hele det Land, hvori de lede Skændsel.
E kindeno anakum jogo mane osandi, anakony rongʼonde kendo anachok joga mane oke e pinje. Abiro miyogi pak gi huma e piny ka piny mane okuodie wigi.
20 Paa den Tid vil jeg lade eder komme, og det paa den Tid naar jeg sanker eder; thi jeg vil sætte eder til Navnkundighed og til Pris iblandt alle Folk paa Jorden, naar jeg omvender eders Fangenskab for eders Øjne, siger Herren.
E kindeno abiro choki, e ndalono anakeli dala. Abiro miyi pak gi huma, e kind ogendini manie piny mangima, ka adwokoni gweth mane agwedhigo chon mana ka ineno,” Jehova Nyasaye owacho.