Zefanias 2
1 Tager eder sammen, og samler eder, du Folk, som ikke følte Skam!
Agkaykaysakayo nga agtitipon ket aguummongkayo, O nasion nga awan babainna—
2 førend Beslutningen vorder udført — som Avner farer Dagen frem — førend Herrens brændende Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder!
sakbay a maipatungpal ti bilin, sakbay iti panaglabas ti aldaw a maiyarig iti taep, sakbay a dumteng ti nakaro a pungtot ni Yahweh kadakayo! Sakbay a dumteng ti aldaw ti pungtot ni Yahweh kadakayo!
3 Søger Herren, alle I sagtmodige i Landet, som holde hans Lov! søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, maaske kunne I blive skjulte paa Herrens Vredes Dag!
Birukenyo ni Yahweh, dakayo amin a napakumbaba a tattao iti rabaw ti daga nga agtultulnog kadagiti bilinna! Birukenyo ti kinalinteg! Birukenyo ti kinapakumbaba, ket nalabit a masalaknibankayonto iti aldaw ti pungtot ni Yahweh!
4 Thi Gaza skal blive forladt, og Askalon skal blive til Øde; Asdod skal man uddrive om Middagen, og Ekron skal oprykkes med Rod.
Ta mabaybay-anto ti Gaza, ken madadaelto ti Askelon! Papanawendanto ti Asdod iti katengngaan ti aldaw, ken parutendanto ti Ekron!
5 Ve dem, som bebo Egnen ved Havet, Kreternes Folk! Herrens Ord er over eder, du Kanaan, Filisternes Land! og jeg vil ødelægge dig, at ingen skal bo der.
Asi pay dagiti agnanaed iti igid ti baybay, ti nasion dagiti taga-Keretim! Nagsao ni Yahweh a maibusor kadakayo, O Canaan, daga dagiti Filisteo! Dadaelenkanto agingga nga awan matda nga agnanaed!
6 Og Egnen ved Havet skal være til Boliger, som Hyrder udgrave sig, og til Faarefolde.
Agbalinto ngarud a pagaraban ti igid ti baybay para kadagiti agpaspastor ken pangiyapunan ti karnero.
7 Og det skal blive en Egn for de overblevne af Judas Hus, paa den skulle de græsse; i Askalons Huse skulle de hvile om Aftenen; thi Herren, deres Gud, skal besøge dem og omvende deres Fangenskab.
Kukuanto dagiti nakalasat iti kaputotan ti Juda ti rehion iti igid ti baybay, a mangipastorto kadagiti arbanda sadiay. Agiddanto dagiti tattaoda iti rabii kadagiti balbalay ti Askelon, ta aywananto ida ni Yahweh a Diosda ken isublina dagiti kinarang-ayda.
8 Jeg har hørt Moabs Spot og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøjede sig storlig imod dets Landemærke.
Nangngegko dagiti panangum-umsi ti Moab ken ti pananglalais dagiti tattao ti Ammon idi inumsida dagiti tattaok ken linabsingda dagiti beddengda.
9 Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma og Ammons Børn som Gomorra, et Hjem for Nælder og en Saltgrav og en Ørk til evig Tid; de overblevne af mit Folk skulle plyndre dem, og Levningen af mit Folk skal arve dem.
Ngarud, iti Naganko nga adda iti agnanayon”—kastoy ti pakaammo ni Yahweh a Mannakabalin-amin, a Dios ti Israel, “Agbalinto ti Moab a kas iti Sodoma, ken dagiti tattao ti Ammon ket kas iti Gomorra; karuruotan a lugar ken pagaramidan ti asin, a langalangto iti agnanayon! Ngem samsamanto ida dagiti matda kadagiti tattaok, ket agtawidto dagiti nabatbati iti nasionko manipud kadagitoy!
10 Dette skal ske dem for deres Hovmods Skyld, fordi de haanede, saa at de ophøjede sig storlig over den Herre Zebaoths Folk.
Mapasamakto daytoy iti Moab ken Ammon gapu iti kinatangsitda, agsipud ta inumsi ken inuyawda dagiti tattao ni Yahweh a Mannakabalin-amin!
11 Forfærdelig skal Herren være over dem, thi han skal lade alle Jordens Guder svinde hen; og de skulle tilbede ham, enhver fra sit Sted, alle Hedningernes Øer.
Ket agbutengdanto kenni Yahweh, gapu ta umsiennanto dagiti amin a didios iti daga. Agdayawdanto amin kenkuana, tunggal maysa iti bukodna a lugar, kadagiti amin nga igid ti baybay!
12 Ogsaa I, Morianer! skulle være iblandt dem, som ere ihjelslagne ved mit Sværd.
Dakayo a Cusita, maduyokkayonto met babaen iti kampilanko, ken
13 Han skal og udrække sin Haand imod Norden og ødelægge Assyrien og gøre Ninive til et Øde, til et tørt Land som Ørkenen.
rautento ti ima ti Dios ti amianan ken dadaelenna ti Asiria, tapno agbalinto a langalang ti Nineve, kas kamaga iti let-ang.
14 Og Hjorde skulle ligge midt derudi, alle Slags vilde Dyr i Flok, baade Rørdrum og Pindsvin skulle tilbringe Natten paa dens Søjlehoveder; en Lyd af syngende høres i Vindueshullerne, Grus ligger over Dørtærskelen; thi dens Cederpanel har han blottet.
Ket agiddanto dagiti arban iti tengnga ti Asiria, amin a narungsot nga ayup kadagiti nasion, ken agumokto dagiti billit ken kullaaw kadagiti tuktok dagiti adigina. Addanto ti agpukkaw kadagiti tawa ken aguninto dagiti uwak kadagiti agdanda, gapu ta imparangna dagiti sorelas a sedro.
15 Dette er den jublende Stad, som boede tryggelig, som sagde i sit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg; hvorledes er den bleven til et Øde, et Leje for vilde Dyr? hver, som gaar forbi den, vil spotte og ryste sin Haand.
Daytoy ti nakaragragsak a siudad nga agbibiag nga awan butengna, a kunana iti pusona, “Siak, ken awanen ti kapadak!” Anian a nakaam-amak ti nagbalinanna, nagbalin a maysa a lugar a pagiddaan dagiti narurungsot nga ayup! Tunggal maysa a lumabas iti daytoy ket agsakuntipto ken isiniasna ti imana!
