Zefanias 2
1 Tager eder sammen, og samler eder, du Folk, som ikke følte Skam!
Gather yourselves together, yea, gather together, O shameless nation;
2 førend Beslutningen vorder udført — som Avner farer Dagen frem — førend Herrens brændende Vrede kommer over eder, førend Herrens Vredes Dag kommer over eder!
Before the decree bring forth the day when one passeth as the chaff, before the fierce anger of the LORD come upon you, before the day of the LORD'S anger come upon you.
3 Søger Herren, alle I sagtmodige i Landet, som holde hans Lov! søger Retfærdighed, søger Sagtmodighed, maaske kunne I blive skjulte paa Herrens Vredes Dag!
Seek ye the LORD, all ye humble of the earth, that have executed His ordinance; seek righteousness, seek humility. It may be ye shall be hid in the day of the LORD'S anger.
4 Thi Gaza skal blive forladt, og Askalon skal blive til Øde; Asdod skal man uddrive om Middagen, og Ekron skal oprykkes med Rod.
For Gaza shall be forsaken, and Ashkelon a desolation; they shall drive out Ashdod at the noonday, and Ekron shall be rooted up.
5 Ve dem, som bebo Egnen ved Havet, Kreternes Folk! Herrens Ord er over eder, du Kanaan, Filisternes Land! og jeg vil ødelægge dig, at ingen skal bo der.
Woe unto the inhabitants of the sea-coast, the nation of the Cherethites! the word of the LORD is against you, O Canaan, the land of the Philistines; I will even destroy thee, that there shall be no inhabitant.
6 Og Egnen ved Havet skal være til Boliger, som Hyrder udgrave sig, og til Faarefolde.
And the sea-coast shall be pastures, even meadows for shepherds, and folds for flocks.
7 Og det skal blive en Egn for de overblevne af Judas Hus, paa den skulle de græsse; i Askalons Huse skulle de hvile om Aftenen; thi Herren, deres Gud, skal besøge dem og omvende deres Fangenskab.
And it shall be a portion for the remnant of the house of Judah, whereon they shall feed; in the houses of Ashkelon shall they lie down in the evening; for the LORD their God will remember them, and turn their captivity.
8 Jeg har hørt Moabs Spot og Ammons Børns Forhaanelser, med hvilke de forhaanede mit Folk og ophøjede sig storlig imod dets Landemærke.
I have heard the taunt of Moab, and the revilings of the children of Ammon, wherewith they have taunted My people, and spoken boastfully concerning their border.
9 Derfor, saa sandt jeg lever, siger den Herre Zebaoth, Israels Gud: Moab skal blive som Sodoma og Ammons Børn som Gomorra, et Hjem for Nælder og en Saltgrav og en Ørk til evig Tid; de overblevne af mit Folk skulle plyndre dem, og Levningen af mit Folk skal arve dem.
Therefore as I live, saith the LORD of hosts, the God of Israel: Surely Moab shall be as Sodom, and the children of Ammon as Gomorrah, even the breeding-place of nettles, and saltpits, and a desolation, for ever; the residue of My people shall spoil them, and the remnant of My nation shall inherit them.
10 Dette skal ske dem for deres Hovmods Skyld, fordi de haanede, saa at de ophøjede sig storlig over den Herre Zebaoths Folk.
This shall they have for their pride, because they have taunted and spoken boastfully against the people of the LORD of hosts.
11 Forfærdelig skal Herren være over dem, thi han skal lade alle Jordens Guder svinde hen; og de skulle tilbede ham, enhver fra sit Sted, alle Hedningernes Øer.
The LORD will be terrible unto them; for He will famish all the gods of the earth; then shall all the isles of the nations worship Him, every one from its place.
12 Ogsaa I, Morianer! skulle være iblandt dem, som ere ihjelslagne ved mit Sværd.
Ye Ethiopians also, ye shall be slain by My sword.
13 Han skal og udrække sin Haand imod Norden og ødelægge Assyrien og gøre Ninive til et Øde, til et tørt Land som Ørkenen.
And He will stretch out His hand against the north, and destroy Assyria; and will make Nineveh a desolation, and dry like the wilderness.
14 Og Hjorde skulle ligge midt derudi, alle Slags vilde Dyr i Flok, baade Rørdrum og Pindsvin skulle tilbringe Natten paa dens Søjlehoveder; en Lyd af syngende høres i Vindueshullerne, Grus ligger over Dørtærskelen; thi dens Cederpanel har han blottet.
And all beasts of every kind shall lie down in the midst of her in herds; both the pelican and the bittern shall lodge in the capitals thereof; voices shall sing in the windows; desolation shall be in the posts; for the cedar-work thereof shall be uncovered.
15 Dette er den jublende Stad, som boede tryggelig, som sagde i sit Hjerte: Jeg, og ingen uden jeg; hvorledes er den bleven til et Øde, et Leje for vilde Dyr? hver, som gaar forbi den, vil spotte og ryste sin Haand.
This is the joyous city that dwelt without care, that said in her heart: 'I am, and there is none else beside me'; how is she become a desolation, a place for beasts to lie down in! Every one that passeth by her shall hiss, and wag his hand.
